Gode råd når kæresten har en depression?

Jeg står i den situation at jeg for 3 uger siden fødte mit 4. barn, min kærestes og mit 2. fælles barn. De store er 10 og 8 år samt 19 mdr.

Min kæreste har fået konstateret en depression og er startet på medicin for 4 uger siden, men vi synes ikke vi kan mærke en forbedring endnu. Depressionen er sandsynligvis kommet snigende da han gik hjemme på barsel med vores 1. fælles barn.

I slutningen skar han sig i sin finger under madlavningen som kostede en overskåren sene = operation og 3 mdr. med genoptræning hvor hånden ikke måtte bruges til andet. Jeg havde få dage for inden testet positiv med vores nu 3 uger gamle søn. Han gik helt ned med flaget og kom til psykolog - men vi troede egentlig at det var frygten for om hans hånd nogensinde kom til at fungere igen og hvis ikke, hvad så med arbejdet.

Hånden blev dog god igen, men det gjorde min kærestes humør ikke. Vi har nu fundet ud af at han har en decideret depression som gør at han har meget svært ved at overskue noget som helst som kræver hans opmærksomhed. Det er sgu hårdt, da vores dreng på 19 mdr. er meget far-syg og jeg ammer.

Er der nogen som har nogle gode råd til hvordan vi kommer ud på den anden side som par? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min kæreste?

Jeg kan få skyldfølelse over at jeg ikke kan nå både at lave mad, vaske tøj m.v. så det hele flyder - specielt fordi min kæreste så gør det, men han så bagefter er helt udbrændt. Han hader rod og bliver i dårligt humør af det.

Heldigvis ved jeg at han er syg, så jeg bebrejder ham ikke hvis han ikke lige har overskud til det ene eller det andet... det er nok nærmere mig selv jeg bebrejdet at jeg ikke kan det hele (specielt fordi jeg også lige har haft 9 mdr. m. bækkenløsning som har begrænset mig).

puha... nogle gode råd?

Jeg står i den situation at jeg for 3 uger siden fødte mit 4. barn, min kærestes og mit 2. fælles barn. De store er 10 og 8 år samt 19 mdr.

Min kæreste har fået konstateret en depression og er startet på medicin for 4 uger siden, men vi synes ikke vi kan mærke en forbedring endnu. Depressionen er sandsynligvis kommet snigende da han gik hjemme på barsel med vores 1. fælles barn.

I slutningen skar han sig i sin finger under madlavningen som kostede en overskåren sene = operation og 3 mdr. med genoptræning hvor hånden ikke måtte bruges til andet. Jeg havde få dage for inden testet positiv med vores nu 3 uger gamle søn. Han gik helt ned med flaget og kom til psykolog - men vi troede egentlig at det var frygten for om hans hånd nogensinde kom til at fungere igen og hvis ikke, hvad så med arbejdet.

Hånden blev dog god igen, men det gjorde min kærestes humør ikke. Vi har nu fundet ud af at han har en decideret depression som gør at han har meget svært ved at overskue noget som helst som kræver hans opmærksomhed. Det er sgu hårdt, da vores dreng på 19 mdr. er meget far-syg og jeg ammer.

Er der nogen som har nogle gode råd til hvordan vi kommer ud på den anden side som par? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min kæreste?

Jeg kan få skyldfølelse over at jeg ikke kan nå både at lave mad, vaske tøj m.v. så det hele flyder - specielt fordi min kæreste så gør det, men han så bagefter er helt udbrændt. Han hader rod og bliver i dårligt humør af det.

Heldigvis ved jeg at han er syg, så jeg bebrejder ham ikke hvis han ikke lige har overskud til det ene eller det andet... det er nok nærmere mig selv jeg bebrejdet at jeg ikke kan det hele (specielt fordi jeg også lige har haft 9 mdr. m. bækkenløsning som har begrænset mig).

puha... nogle gode råd?

Det lyder ikke som en sjov situation du er i, kender godt det med han hive kæresten op fra en hul, man ønsker de skal have det godt men det er vigtigt du husker dig selv i denne proces ellers ender du måske selv sådan. Kun en løsning være at få en reserve bedste eller kunne nogle venner måske tilbyde at hjælpe dig lidt med rengørring, oprydning osv en gang i mellem? Arbejder din kæreste? 

Får han psykologhjælp? Og har de fundet ind til kernen af problemet? 

Jeg tænker også, at det måske kunne være en god ide med lidt aflastning i hjemmet (også for din skyld) så hans/jeres sparsomme tid og kræfter ikke skal bruges på oprydning.