Hej!
Vi er et af de par som har været ufrivillig barnløse.
Heldigvis er det nu lykkes os at få de børn vi gerne vil have.
I den tid hvor vi ikke kunne få børn, havde vi sindssygt meget sex. Vi gjorde virkelig alt for at blive gravide, og det bliver man jo som bekendt ved at man har sex. Det var selvfølgelig dejligt at have så meget sex med den man elsker, men efter hvert eneste samleje lå det jo i baghovedet om det var lykkes at blive gravid.
Men andre ord: vi havde sex for at lave et barn! I hvert fald i min optik. For som årene gik blev sex nærmest til en ting vi kun havde for at blive gravid.
I dagene omkring min ægløsning gik vi fuldstændig amok med sex, og resten af måneden havde vi jævnligt sex - igen hele tiden for at være dækket ind så en evt. graviditet kunne opstå.
Nu har vi jo så endeligt fået de her ønske børn, og her opstår mit problem omkring sex så.
Jeg har overhovedet ikke lyst mere! Som i SLET ikke....
I min verden har sex jo nu intet formål mere, nemlig at føre en graviditet med sig. Så hvorfor have sex når vi ikke længere prøver at få flere børn?
Jeg ved godt at det er total dumt, og at man skal have sex med sin mand fordi at man ønsker at være intime sammen, vise hinanden kærlighed osv osv.
men jeg kan bare slet ikke gøre for hvordan jeg føler... :-(
det er som om jeg har hjernevasket mig selv igennem alle de år, hvor vi prøvede at lave børn, til at tænke at sex er noget man udelukkende har for at forplante sig! Ergo kan min hjerne slet ikke vende sig til nu at skulle have sex udelukkende for nydelsens skyld...
Dette problen går min mand rigtig meget på (forståeligt nok!) og jeg kan mærke at han savner det ufatteligt meget... Lige nu er det ca 4 mdr siden vi sidst har haft sex.
Næsten dagligt, og gerne flere gange dagligt, lægger min mand op til mig. Jeg må derfor skuffe ham gang på gang på gang :-( for jeg kan simpelthen ikke have sex med ham når jeg ikke har lyst...
Dette er selvfølgelig begyndt at slide på vores forhold, og hvor ærgerligt er det ikke lige nu hvor vi endelig har fået skabt den familie som vi, i så mange år, drømte om og kæmpede for?!
Lort lort lort... Jeg føler mig som verdens ondeste kvinde. Og tanken om hvor længe min mand mon gider at undvære sex har jo også strejfet mig. Ender han med at gå fra mig pga det her?
Lige nu tvivler jeg på at min lyst nogensinde kommer tilbage... Netop fordi min hjerne hele tiden tænker: "ikke flere børn, ingen grund til sex mere"
må hellere få god ordens skyld nævne at vi er fuldstændig enige om at vi ikke vil have flere børn. Så det er ikke fordi jeg "straffer" ham med ikke at ville have sex!
Pyha det blev langt... Håber af en eller anden kan give mig et hjælpsomt svar.