Vi har en dreng på 10 mdr. som generelt er meget varm. Han smider dynen af sig om natten, og af den årsag har der ikke været tvivl om, at han her i vinter har sovet med enten langærmet natdragt med fod i eller sokker og natdragt. Vi har en enkelt gang prøvet at tage sokkerne af ham og håbet dynen måske ikke røg af, men det gjorde den, og fødderne var helt kolde.
Nu nærmer sommeren sig, og vi er lidt rådvilde omkring, hvad han efterhånden skal sove i, for det bliver jo kun varmere - samtidig smider han dynen, og vi tænker, om han bliver for kold med bar hud. Vi har købt en silkedyne, og det har været guld værd med varmen, og den bliver lidt oftere på end før. Vi skal til at investere i den næste størrelse tøj og vil derfor gerne spørge alle jer forældre, hvad jeres børn sover i og om I har guldkorn til os
Anmeld
Citér