charthys skriver:
jeg vil også anbefale accept.
jeg lider af panikangst, og har kæmpet mig op af verdens største mudderhul for at blive den normale mig igen. det begyndte først at gå rigtigt fremad da jeg lærte at det a) ikke er farligt, b) kan accepteres, c) at jeg ikke gider hullerne undervejs. jo, der er huller stadigvæk, men jeg fortæller min underbevidsthed at jeg ikke gider bruge min tid på at gå og være bange for mig selv og have det elendigt, og så er jeg som regel hurtigt ovenpå igen.
du kan sagtens bruge samme metode til depression 
Jeg har lært at acceptere det, og det er blevet meget bedre med tiden.
Omkring 5-6 år siden der var jeg så langt nede at jeg kun lige fungerede, med de ting der nu skal fungere nå man har børn, give dem tøj på, tage dem i bad, mad osv oprydning og ale andet tog manden sig af for jeg levede kun i min egen verden ( eller hvad man skal kalde det) og sov det meste af tiden, stod kun op pga min børn. Og jeg var også begyndt at få angst da jeg besluttede at få hjælp, så jeg syntes selv at jeg er nået langt 
jeg har meget meget sjældent angst.
men jeg ville ønske at vidste hvordan jeg kan undgå at få de "små" ned ture nå nu jeg kan mærke at det er på vej.
Anmeld
Citér