12 kg plus og 41+1 fik jeg veer kl. 4 om morgenen. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle tro, da jeg havde haft snydeveer ugen før, som jo bare gik i sig selv igen.
Jeg blev liggende i sengen til halv seks og veerne kom med ca. 6-8-10 min interval. De blev dog mere regelmæssige, men varede aldrig mere end 30 sekunder.
Jeg ringede til fødegangen og vi blev enige om bare at vente idet jeg havde det fint og veerne ikke bed noget særligt.
Kl. 8 ringede jeg ind igen sådan set bare for at oplyse om hvordan det gik. Jeg havde det stadig fint. Havde fået skiftet sengetøj, ryddet op, været i bad.
Jordmoderen sagde at så længe jeg havde det fint, kunne jeg bare blive hjemme, men jeg kunne også komme til tjek, hvis jeg ville det. Vi blev enige om at vi fik sønnen i børnehave og fik noget morgenmad. Lige da jeg havde lagt på kom den første rigtig smertefulde ve og i løbet af en halv time var jeg klar til at køre.
Turen i bilen blev længere end ellers fordi manden valgte at køre den vej ad motorvejen, hvis det nu pludselig skulle gå stærkt. Jeg havde kraftige veer i bilen og det tog en hel time at komme op på fødegangen (inklusiv en masse køren rundt for at finde en p-plads
).
Jordmoderen og hendes studerende syntes de kunne se på mig at jeg vist skulle direkte ind på fødestuen og i hvert fald da jeg sagde det pressede bagtil.
Jeg blev undersøgt og var kl. 10.15 allerede 7 cm åben. Jeg var lykkelig (fordi min første fødsel trak i langdrag, da jeg slet ikke åbnede mig trods kraftig veer i mange timer).
Der gik blot en halv time fra vi var kommet til jeg var på fødselslejet. Kl. 11 tog jordmoderen vandet og 11.25 fødte jeg vores anden søn på 3900 g og 56 cm.
Han var lidt blå, men græd med det samme og der var ingen komplikationer el. bekymringer fra jordmoders side.
Jeg fik en 1. grads bristning og blev syet ca 2-3 cm i mellemkødet under lokalbedøvelse af jordmoderen. Det var til at holde ud. Han var hurtig til at sutte og amningen kører perfekt.
Aldrig har jeg oplevet så meget smerte. Min første fødsel gjorde på ingen måde så ondt. Jordmoderen sagde, at det var fordi, det gik så hurtigt. Ved min første fødsel var jeg fysisk udmattet og havde ikke kræfter til noget. Her fik jeg også vedrop. Da hovedet skulle ud denne gang følte jeg at jeg flækkede fortil. Jeg blev ved med at spørge jordmoderen om jeg var bristet, men det var jeg ikke. Så det var åbenbart bare da symfysen gav sig, da hovedet skulle ud.
Jeg har ikke læst i nogle fødselsberetninger herinde (så vidt jeg husker) at det at få taget vandet kunne give så meget ekstra smerte. Ikke at få prikket hul, men efterfølgende!!!! Det hele gav sig, livmoderen kunne vel nu rigtig trække sig sammen om barnet og fuck hvor gjorde det ondt. Derefter startede presseveerne ret hurtigt og jeg tror selv, jeg blot havde 4 presseveer så var han ude.
Vil lige tilføje at det var den sødeste jordmoderstuderende, der tog sig af det meste af fødslen. Hun havde naturligvis den erfarne jordmoder ved sin side og hun var meget informativ, venlig og kompetent. Jeg følte mig i gode hænder og ville absolut ikke have fravalgt at have en studerende under oplæring til min fødsel, hvis jeg var blevet spurgt. Det blev jeg ikke, men det betyder ikke noget for mig, når bare den erfarne er der.
Ps. jeg gør det ikke igen 
