Skruk men vil ikke have nr. 2 endnu

Åha, jeg bliver nødt til at være anonym her, da flere ved hvem jeg er, og ønsker ikke at dele følgende tanker med dem..

Min kæreste og jeg har en pige på 8 måneder. Det har været rimelig hårdt, ikke for forholdet, tværtimod, men vi ser begge frem til lidt mere "frihed", forstået på den måde at hun efterhånden kan holde sig vågen længere tid og vi derfor kan komme mere ud ad gangen osv. (Hun er en soveskovl af dimensioner og sover derfor begge lure hjemme, alternativet er at hun holder sog vågen hele dagen). Soveproblematikken er egentlig irrelevant dog.

Pointen er at jeg er HAMRENDE skruk! Jeg hadede at gå gravid med de begrænsninger det medførte, dog synes jeg fødslen var fantastisk på trods af komplikationer, og jeg glæder mig meget til at skulle føde igen, forhåbentlig to gange mere. MEN, jeg ønsker IKKE endnu et barn endnu.

Både min kæreste og jeg er enige om, at vi forsøger på nr 2 når vores datter fylder 2,5 tidligst og jegver sikker på at når den tid kommer vil jeg nyyyde både graviditet og barsel og det at have to børn..

Ej jeg ved fandeme ikke hvad meningen med indlægger her er..... Jeg er skruk, helt ad helvedes til skruk!! Kigger langt efter gravide maver og nyfødte, men samtidig ønsker jeg på ingen mulig måde selve barnet der følger med, endnu altså.... Jeg drømmer om at se to streger på testen, spændingen ved scanninger osv., optakten til fødslen og glæden ved at lære et lille menneske at kende helt fra bunden, men jeg HAR altså rigeligt i min datter pt!

Hvad gør jeg for at få tankerne væk eller i hvert fald dæmpe dem?

Det skal lige siges at det tog mange år og en enkelt MA fra jeg stoppede p-piller og til jeg blev gravid med vores pige. Måske er det frygten for at det tager lige så lang tid igen.. ej jeg ved det ikke, for søren hvor er det frustrerende.......

Jeg har ingen kloge ord til din situation, men jeg ville ikke gå uden lige at sige, at jeg synes du lyder super sød i din fremstilling af skrukhed

Jeg har det præcis på samme måde! Bare med to børn i forvejen .. Er pisse skruk, men kan heller ikke overskue et 3. Barn lige nu ;-) det er en træls situation at være i..... Har desværre ingen råd! 

Tak for jeres tanker, selvom de ikke indeholder råd :p

Jeg er ikke skruk på helt samme måde som inden nr 1. Da var det et nederlag hver gang en i omgangskredsen blev gravid, idet det ikke så ud til at ville lykkes for os. Jeg hadede hvert år når foråret kom, for så vrimlede det frem med energiske mødre med barnevogne og de runde maver i lette sommerkjoler var forfærdelige at se på (ja jeg var virkelig ikke et pragteksemplar!).

Nu bliver jeg nærmest grådkvalt af lykke når jeg der en lille ny. Hvis en i omgangskredsen bliver gravid er jeg simpelthen nysgerrig ud over hvad godt er :p og gravide maver har nærmest magnetisk tiltrækning, på den gode måde!

Og så bliver jeg nærmest ulykkelig, sådan helt ind i hjertet, over at det ikke er mig der er gravid. Men jeg skal jo nok få et barn igen i ikke al for fjern fremtid, og jeg VIL IKKE have det barn der følger med lige i dette øjeblik/om 9 måneder. 

HVORFOR DÆLEN SKAL MIN HJERNE SÅ SKABE DEN STORE KNUDE AF GLÆDE, LYKKE OG UNDERLIG TRISTHED? Aaarrrggghhh

Anonym skriver:

Tak for jeres tanker, selvom de ikke indeholder råd :p

 

Jeg er ikke skruk på helt samme måde som inden nr 1. Da var det et nederlag hver gang en i omgangskredsen blev gravid, idet det ikke så ud til at ville lykkes for os. Jeg hadede hvert år når foråret kom, for så vrimlede det frem med energiske mødre med barnevogne og de runde maver i lette sommerkjoler var forfærdelige at se på (ja jeg var virkelig ikke et pragteksemplar!).

Nu bliver jeg nærmest grådkvalt af lykke når jeg der en lille ny. Hvis en i omgangskredsen bliver gravid er jeg simpelthen nysgerrig ud over hvad godt er :p og gravide maver har nærmest magnetisk tiltrækning, på den gode måde!

Og så bliver jeg nærmest ulykkelig, sådan helt ind i hjertet, over at det ikke er mig der er gravid. Men jeg skal jo nok få et barn igen i ikke al for fjern fremtid, og jeg VIL IKKE have det barn der følger med lige i dette øjeblik/om 9 måneder. 

HVORFOR DÆLEN SKAL MIN HJERNE SÅ SKABE DEN STORE KNUDE AF GLÆDE, LYKKE OG UNDERLIG TRISTHED? Aaarrrggghhh

Den alder din datter har nu er en hård alder og en lidt "kedelig" alder (forstå mig ret). Der sker ikke nogen kæmpe spring eller revolutionerende nye ting, så derfor længes du måske efter den tid hvor stort set hver dag bød på noget nyt.

Men lige om lidt tager tingene fart og der kommer til at ske en masse - ud at passes, op at gå, begynde at snakke, mindre søvn, mere opmærksomhed på den sjove måde.. Jeg er sikker på, at din skrukkes forsvinder når din datter rykker videre til næste skridt og bliver mere "barn" end baby. 

Måske har det også lidt at gøre med forløbet op til din graviditet? Det er bare så altopslugende for fokus at være i fertilitetsbehandling og nu da din datter er 8 mnd er det ikke så nyt mere at være mor og have et barn og ikke så altopslugende og så drejer fokus videre hen på næste graviditet.

Eller også er det bare mig

Er der noget ikke babyrelateret, du kan tage fat på (igen)? 

Knus herfra.

Anonym skriver:

Åha, jeg bliver nødt til at være anonym her, da flere ved hvem jeg er, og ønsker ikke at dele følgende tanker med dem..

 

Min kæreste og jeg har en pige på 8 måneder. Det har været rimelig hårdt, ikke for forholdet, tværtimod, men vi ser begge frem til lidt mere "frihed", forstået på den måde at hun efterhånden kan holde sig vågen længere tid og vi derfor kan komme mere ud ad gangen osv. (Hun er en soveskovl af dimensioner og sover derfor begge lure hjemme, alternativet er at hun holder sog vågen hele dagen). Soveproblematikken er egentlig irrelevant dog.

Pointen er at jeg er HAMRENDE skruk! Jeg hadede at gå gravid med de begrænsninger det medførte, dog synes jeg fødslen var fantastisk på trods af komplikationer, og jeg glæder mig meget til at skulle føde igen, forhåbentlig to gange mere. MEN, jeg ønsker IKKE endnu et barn endnu.

Både min kæreste og jeg er enige om, at vi forsøger på nr 2 når vores datter fylder 2,5 tidligst og jegver sikker på at når den tid kommer vil jeg nyyyde både graviditet og barsel og det at have to børn..

Ej jeg ved fandeme ikke hvad meningen med indlægger her er..... Jeg er skruk, helt ad helvedes til skruk!! Kigger langt efter gravide maver og nyfødte, men samtidig ønsker jeg på ingen mulig måde selve barnet der følger med, endnu altså.... Jeg drømmer om at se to streger på testen, spændingen ved scanninger osv., optakten til fødslen og glæden ved at lære et lille menneske at kende helt fra bunden, men jeg HAR altså rigeligt i min datter pt!

 

Hvad gør jeg for at få tankerne væk eller i hvert fald dæmpe dem?

Det skal lige siges at det tog mange år og en enkelt MA fra jeg stoppede p-piller og til jeg blev gravid med vores pige. Måske er det frygten for at det tager lige så lang tid igen.. ej jeg ved det ikke, for søren hvor er det frustrerende.......

Hvorfor er det så slemt? Jeg synes, mange herinde beklager sig over at være skruk, og i nogle tilfælde forstår jeg godt, det er svært - fx hvis man ikke kan få (flere) børn eller har svært ved at blive gravid. I dit tilfælde ser jeg det bare som et udtryk for, at der er noget, du glæder dig helt utroligt meget til, og det er da en god følelse, selv om den fylder meget. Lad den da endelig gøre det. 

Jeg var præcis lige så vanvittigt optaget af graviditeter og fødsler og babyer i de år, jeg fik børn og særligt midt imellem, men det var jo udtryk for noget dejligt og positivt. Til gengæld var det en trist og vemodig følelse, da vi havde fået vores tredje og sidste barn, og jeg vidste, jeg aldrig skulle opleve miraklet igen. Det kommer man sig så også over, selv om det tog mig nogle år, og størst af alt er jo stadig taknemmeligheden og glæden over at have fået lov at opleve det. 

Biologien har jo indrettet det sådan, at det river og flår i mange, mange kvinder for at få børn, og det er en sund og naturlig drift. Nyd da bare forventningsfuldheden og svælg i begejstringen over babyer og alt, hvad der hører til. Du er jo ikke tosset eller i stor smerte.