Anonym skriver:
Jeg har brug for at vide, om der findes andre, der har det lige som mig. (Eller i retningen af det)
Jeg er 32 år, og alt er næsten som det skal være. Alle økonomiske forhold og jobs er på plads. Min kæreste er 200% klar. Men jeg føler aldrig rigtig at jeg bliver lige så klar som min krop er. Hver måned op til ægløsning er den så skruk, at jeg næsten ikke kan koncentrere mig, og især i de perioder hvor min kæreste ikke er hjemme.
Alt burde altså være klar til at gå igang. Desværre kan jeg hele tiden finde en eller anden undskyldning, men i bund og grund er jeg bare nervøs for, at skulle ændre mit liv så radikalt. jeg har læst, at man bliver klar under graviditeten også, men er det sandt og har andre erfaringer? Jeg synes jo min alder gør, at vi burde være gået igang for år siden....
Du siger selv at din alder gør at I burde være gået i gang for længe siden, og det har du ret i. Ikke at det er for sent, men faktum er at det bliver sværere at blive gravid med alderen. Og det ville være så ærgerligt endelig at tage beslutningen, og så skulle ud i et langt forløb for at lykkes.
Ja, dit liv kommer til at ændre sig radikalt, i hvert fald i et par år eller tre. Sådan er det at få børn.
Stil dig selv spørgsmålet: Vil jeg have børn eller ej? Find det rigtige svar og handl derefter. Hvis svaret er "ja, men ikke lige nu", så drop "ikke lige nu"'et, for du kan ikke bruge det til noget. Du kommer ikke til at blive mere klar end nu. Der er ikke nogen grund til at vente længere - medmindre du når frem til den konklusion at du ikke vil have børn.
Jeg har selv været i IVF behandling og tro mig, det er ikke noget du ønsker at gennemgå.
Anmeld
Citér