For knap en uge siden fødte jeg mit andet lille mirakel. En helt fantastisk lille velskabt søn. Han lå forkert med hovedet, og var stjernekigger, hvilket gav lidt komplikationer under fødslen.
Men efter fødslen har min krop reageret på en uforudset måde. Det er mig helt umuligt at lade vandet på egen hånd. Hvilket er både frustrerende og ret så smertefuldt.
Vi var indlagt i knap 5 dage, hvor jeg fik anlagt kateter og ellers blev tømt med engangskateter hver 3-4 time.
Mandag blev jeg så udskrevet på orlov, med fast kateter i 3 dage, i håb om at det kunne give min blære den ro, den havde brug for.
Men nej, efter flere undersøgelser på sygehuset i går, kunne jeg stadig ikke tisse på egen hånd. Så nu skal jeg engangskaterisere mig selv hver 3-4 time.
Jeg er vidre sendt til flere undersøgelser. Men lægerne kan ikke finde en forklaring på hvorfor det her sker. Det er set før, men så har det været ved KS eller epedural. De har ikke oplevet det ved en alm. Fødsel.
Jeg er helt slået ud. I en alder af 30, har jeg af lægerne nu fået at vide at det meget vel være at min blære er ødelagt og ikke kommer til at fungere selv igen.
Det fylder dælme meget lige nu, oven i at jeg skal have livet som enlig mor til 2 børn til at fungere.
Ja det er heldigt at det ikke er værre, og ja især at det ikke er mine børn der fejler noget. Men jeg er virkelig ulykkelig og pinlig. Jeg har mest lyst til aldrig at forlade mit hjem mere.
Jeg har valgt at være ano, da jeg stadig har det svært med situationen. Og hvis i genkender mig, vil jeg gerne frabede jer at skrive til mig om dette privat. Jeg er ikke klar til den Konfrontation endnu :-(
skulle bare lige ud med det lidt.
