Højskole ophold

Jeg ville 100% tage afsted... Ja du vil savne din familie men det er så dejligt når man er hjemme igen. Og din søn ville også mærke hvor dejligt det vil være at få en mor hjem det lige har 50% mere at give af 

lotchen skriver:

Ved ikke lige hvordan jeg skal formulere det, så det ikke lyder negativt eller hårdt,  så bær over med mig. Men tænker lidt om det er en slags 'flugt'. Har lagt mærke til at dine indlæg meget handler om din psyke og dine udfordringer der og kan ikke lade være med at tænke på,  om det mere end noget andet er en flugt fra din hverdag det vil give dig? For den skal du jo så vende tilbage til, også selvom du har tabt dig. 

For mig ville økonomien så være en hindring - en ting er at du skal smide 25.000 for opholdet, men det er jo så også uden indkomst i den periode. 

Du lyder ikke hård

Det er en flugt, når jeg er blevet indlagt! Det indrømme jeg gerne 

Men dette kunne bare Være en mulighed for at lære mig selv at kende og måske komme til at starte forfra 

Jeg er på ressourceforløb, som er et forløb hvor man skal lære at finde ud af hvad man kan igen efter man har været syg, så man kan komme tilbage på arbejdesmarkedet. Sådan som tingene ser ud lige nu, er det et flexjob vi går efter.Vil selvfølgelig helst have fuldtid.

Så måske jeg stadig kan få penge i mens fordi det bliver en del af forløbet.

Jeg ved godt det lyder som nas. Men tænk hvis jeg kunne komme hurtiger ud og få et rigtigt job og et rigtigt liv

(Undskyld hvis jeg lyder lidt hård)

B&J skriver:

Jeg ville 100% tage afsted... Ja du vil savne din familie men det er så dejligt når man er hjemme igen. Og din søn ville også mærke hvor dejligt det vil være at få en mor hjem det lige har 50% mere at give af 

Min mentor er ved at undersøge hvilke muligheder jeg har 

MyLove E skriver:

Min mentor er ved at undersøge hvilke muligheder jeg har 

Det lyder jo helt igennem fantastisk 

Ved ikke lige hvordan jeg skal formulere det, så det ikke lyder negativt eller hårdt,  så bær over med mig. Men tænker lidt om det er en slags 'flugt'. Har lagt mærke til at dine indlæg meget handler om din psyke og dine udfordringer der og kan ikke lade være med at tænke på,  om det mere end noget andet er en flugt fra din hverdag det vil give dig? For den skal du jo så vende tilbage til, også selvom du har tabt dig. 

For mig ville økonomien så være en hindring - en ting er at du skal smide 25.000 for opholdet, men det er jo så også uden indkomst i den periode. 

Jeg tænker det samme.

Til ts: Hvorlænge tror du sådan et ophold kan holde dit humør oppe, når du er kommet hjem igen? Og hvorfor er vægten så central for dig?

Det er absolut ikke ondt ment, men jeg ville klart hellere bruge pengene på psykologtimer og evt. også nogle til manden, der til tider må have lidt svært ved det hele. 

Uanset hvad du gør håber jeg du får det bedre 

mor:) skriver:

Jeg tænker det samme.

Til ts: Hvorlænge tror du sådan et ophold kan holde dit humør oppe, når du er kommet hjem igen? Og hvorfor er vægten så central for dig?

Det er absolut ikke ondt ment, men jeg ville klart hellere bruge pengene på psykologtimer og evt. også nogle til manden, der til tider må have lidt svært ved det hele. 

Uanset hvad du gør håber jeg du får det bedre 

 

 

Min selvtillid er fuldstændig smadret og har Været det i mange år.

Og jeg kan godt se at det at det kan se ud som jeg bare flygter. 

Forhåbentlig kan det andre mit liv, fordi jeg lære mig selv at kende på en ny måde.

Vægten er vigtig for mig fordi jeg har et bmi på over 35. 

MyLove E skriver:

Godmorgen.

Jeg har Været syg med psykisk problemer i mange år. De sidste tre år har været rigtig slemt, jeg har været indlagt på et daghospital. Det har på ingen måde hjulpet mig.

Vores lille familie på mor, far og søn, er ved at være rigtig hårdt presset. 

Vores søn er begyndt at reagere og vil ikke lege med de andre børn i børnehaven. Han vil kun være ved de voksne og hans mor!

 

Nu har jeg så fået en idé som er ved at brænde sig fast i mit hoved! 

LIVSTILS HØJSKOLEOPHOLD! !

Fordele -

Jeg ville finde mig selv på ny!

Mulighed for at tabe mig og give mig ny selvtillid!

Lære at dyrke motion og blive glad for det!

Jeg VED jeg får det godt når jeg spiser rigtig og dyrker motion. Men kan ikke selv!

2 ud af 3 af livstil højskolerne ligger Ca en time fra os!

Manden og jeg træner til at savne og elske hinanden igen

 

Ulemper -

Skal undvære min familie!

Det kan være meget hårdt for min søn eller er det godt!? 

Der koster Ca 25.000 for Ca 13uger.

 

Hvad ville i Gør? ??

Stil gerne spørgsmål 

Jeg tænker lidt det samme som Lotchen, og tænker også: Er du nogensinde blevet udredt hos en kompetent psykiater? Har du en diagnose og har du fået fastlagt et behandlingsforløb efter diagnosen?

modesty skriver:

Jeg tænker lidt det samme som Lotchen, og tænker også: Er du nogensinde blevet udredt hos en kompetent psykiater? Har du en diagnose og har du fået fastlagt et behandlingsforløb efter diagnosen?

Hvordan ved man at en psykiater er kompetent? 

Jeg har Været i udredning i over et år! Og der er ikke sket noget.

Jeg prøver og prøver men ingen vil hjælpe mig. De siger jeg er nødt til at lukke op og smide min facade. og når jeg så endelig Gør det, så siger de jamen du har det så skidt nu at nu kan vi ikke gøre noget Før du for det bedre! !??

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen!!??? Man skulle jo tro at region psykiatrien var det bedste sted!

Men når man har jeg har er det svært at overskue hvor man så skal gå hen!

Hvordan ved man at en psykiater er kompetent? 

Jeg har Været i udredning i over et år! Og der er ikke sket noget.

Jeg prøver og prøver men ingen vil hjælpe mig. De siger jeg er nødt til at lukke op og smide min facade. og når jeg så endelig Gør det, så siger de jamen du har det så skidt nu at nu kan vi ikke gøre noget Før du for det bedre! !??

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen!!??? Man skulle jo tro at region psykiatrien var det bedste sted!

Men når man har jeg har er det svært at overskue hvor man så skal gå hen!

Du har helt ret i at det er svært at vide om man er i de rigtige hænder eller ej. Du er jo netop ikke selv ekspert, og det er derfor du har brug for nogen der er.

Og vores sundhedssystem er så skævt indrettet at det er dem der har allermest brug for hjælp, som skal være de allermest resourcestærke og råbe højest for at få den fornødne hjælp. Og det har man jo ikke overskud til i sådan en situation.

Samtidig er det også rigtigt nok at udredningen ikke kan ske når man har det værst. Jeg kender ikke til detaljerne i dit tilfælde, så skal ikke kunne sige om det er en rigtig vurdering eller ej.

Hvad med din mand? Kan han evt. hjælpe med at ringe og holde dem i ørerne, og afkræve forklaringer og svar?

modesty skriver:

Du har helt ret i at det er svært at vide om man er i de rigtige hænder eller ej. Du er jo netop ikke selv ekspert, og det er derfor du har brug for nogen der er.

Og vores sundhedssystem er så skævt indrettet at det er dem der har allermest brug for hjælp, som skal være de allermest resourcestærke og råbe højest for at få den fornødne hjælp. Og det har man jo ikke overskud til i sådan en situation.

Samtidig er det også rigtigt nok at udredningen ikke kan ske når man har det værst. Jeg kender ikke til detaljerne i dit tilfælde, så skal ikke kunne sige om det er en rigtig vurdering eller ej.

Hvad med din mand? Kan han evt. hjælpe med at ringe og holde dem i ørerne, og afkræve forklaringer og svar?

Godmorgen. Undskyld hvis jeg lød lidt sur  Jeg er bare så brugt, så nogen gange springer mit hoved bare i luften!

Jeg skal til et møde med en anden afdeling i psykiatrien her den 27 april og så skal jeg Være en del af dem i stedet og så udskrives fra daghospitalet.

Det er både godt og skidt. 

Godt: Der kommer  nye øjne på mig 

Skidt : Jeg har ikke længere et sted jeg kan gå hen i hverdagen!