Bange børn!

Godaften.

Min 9 årige søn har her til aften fortalt mig, at han er bange hele tiden. Han er bange herhjemme, i skolen, hos legekammerater osv. Han er bange for at blive dødelig syg, for ildebrand og for at han skal blive slået ihjel.

Han siger at han har haft det sådan i lang

Hvordan er det med jeres børn, er de (eller var de) også bange i den alder? Eller er det noget jeg skal være mere end almindeligt opmærksom på?

Mom skriver:

Godaften.

Min 9 årige søn har her til aften fortalt mig, at han er bange hele tiden. Han er bange herhjemme, i skolen, hos legekammerater osv. Han er bange for at blive dødelig syg, for ildebrand og for at han skal blive slået ihjel.

Han siger at han har haft det sådan i lang

Hvordan er det med jeres børn, er de (eller var de) også bange i den alder? Eller er det noget jeg skal være mere end almindeligt opmærksom på?

Han kan have angst.. http://www.elisabethaarup.dk/angst-boern/

Mom skriver:

Godaften.

Min 9 årige søn har her til aften fortalt mig, at han er bange hele tiden. Han er bange herhjemme, i skolen, hos legekammerater osv. Han er bange for at blive dødelig syg, for ildebrand og for at han skal blive slået ihjel.

Han siger at han har haft det sådan i lang

Hvordan er det med jeres børn, er de (eller var de) også bange i den alder? Eller er det noget jeg skal være mere end almindeligt opmærksom på?

Uha det lyder ikke rart. Jeg har ikke selv erfaring med det du beskriver, men har en kollega som har oplevet stort set det samme med sin søn (han var 11). Han var ikke hæmmet af det men beskrev også angsten som din søn gør. De gik simpelthen til en børnepsykolog hvilket gjorde en kæmpe forskel for ham. Han fik et frirum hvor han kunne tale om sin angst og fik samtidig en masse redskaber til at få det bearbejdet. Jeg mener han gik der et års tid og så havde han ikke længere behov for det.

Tja.....hmmmm.......bum bum bum. Min har også været meget bange for flere ting. Vi talte med vires læge om han muligvis havde angst og fik nummeret til en børnepsykolog. Og vi tog kontakt til PPR - dog med et snottet svar om at det kunne ikke lade sige gøre med en personlig samtale i ca 1 år. 

Vi er dog så utrolig heldige at vores ene kontaktpædagog i sfoen har arbejdet med denne type børn, så han har hjulpet os meget. 

Det eneste jeg kan råde dig til er at tage en snak med din læge om du måske har et barn ned generel angst og få en henvisning til en børnepsyk

Jeg går ud fra du har snakket med ham om det ... Har du spurgt om han ved hvorfor han tænker på det? Og hvad det er ved det der gør ham bange ? 

Tak for jeres svar.

Hans basale frygt er at han skal dø.

Jeg må tale med manden i aften når han vender hjem. Og så lægen og måske vores private sundhedsforsikring i morgen

Lige nu aner jeg ikke mine levende råd

Mom skriver:

Tak for jeres svar.

Hans basale frygt er at han skal dø.

Jeg må tale med manden i aften når han vender hjem. Og så lægen og måske vores private sundhedsforsikring i morgen

Lige nu aner jeg ikke mine levende råd

det er aldrig sjovt når børn har de tanker, for de har svære ved at håndtere dem. men snak med lægen og få en børnepsykolog. snak med din søn omkring det.

Det lyder bestemt ikke rart! 

Jeg har, som sygeplejestuderende,  næsten lige været i klinik i sundhedsplejen.  Der mødte vi en familie med næsten samme problematik som jer - at deres 10-årige pige var meget angst for sygdom og død.

Så et bud kunne også være lige at vende det med jeres SP. Hun kender uden tvivl til de tilbud og muligheder der er i jeres kommune. 

Held og lykke med det hele! :) 

Jeg vil ikke tale det ned, men jeg vil alligevel lige byde ind så der ikke males fanden på væggen.

Ja mine børn har også haft perioder hvor de er bange så det grænser til hvad man kunne tro var angst. Og ja de perioder kan vare rimeligt længe.

Min store pige på 12 år, kan i perioder hver aften når lyset slukkes blive enormt bange for at miste, og det ender i gråd og en masse ord - heldigvis fortæller hun om det. Hun ryster når det sker og kan så i de perioder sove inde hos os.

Hun fortæller også hun er bange hver dag fx når hun går på gaden, om der sker noget.

Min dreng på 7 er som din rigtig bange for at dø, eller at jeg forsvinder. Han er enormt bange for hjertestop og fx løber han for at få hjertet til at banke hurtigere for så er der i hans logik nemlig mere sandsynlighed for at han ikke dør af et hjertestop   Derudover er han enormt bange for kometer vil ramme jorden og jorden går under (han har læst en bog om solsystemet), det får vi nogen panikanfald med en gang imellem.

Jeg kunne sikkert blive ved, jo fx stakkelben kan sende alle 3 børn i panikhelvede... Men det jeg ville med det, var at sige at frygt jo også er sundt. Når min den mindste på snart 5, forsvinder fra os i Givskud ZOO så angsten for han er drønet ind til næsehornene står malet i mit ansigt så er det meget meget usmart. Det er derimod enormt smart at være lidt bange for at blive væk - frygten er jo også for at regulere til de handlinger der er hensigtsmæssige. Da jeg som 5 årig gik ind på marken til alle hestene og satte mig ned, var det en dårlig handling, jeg burde have haft en lille smule frygt for de store dyr og vide hvordan jeg skulle gebærde mig qua den lille frygt. Da jeg ikke turde springe ned fra det høje rutchebanetårn som 5 årig var det en smart frygt, for hende der gjorde det da jeg ikke turde brækkede armen.

Frygt er ikke partout dårligt, kun hvis det hæmmer, hvis man ikke tør tale om det, tage frygten frem i strakt arm og se på den og finde ud af hvordan man arbejder med den og bruger den konstruktivt.

Jeg har personligt overhovedet ikke overvejet psykolog eller andet, så længe frygten føles naturlig og kan tales om, og den ikke hæmmer. Men de har det sørme begge to.