1,5 år imellem, erfaringer?

Hej piger :-)

Min kæreste og jeg har lille Nanna fra Juli 2014. Vi fik hende ved hjælp af behandling, dog kun med pregnyl - videre nåede vi heldigvis ikke :-)

Nu står vi med ønsket om at starte på pb igen, så Nanna kan få en lillebror/lillesøster. Dels fordi vi fik at vide, at vi "hurtigt" efter graviditeten med Nanna havde størst chance for at blive gravide på egen hånd, samt at vi skal have prøvet på egen hånd i ét år før behandling vil kunne tilbydes. Og så selvfølgelig fordi vi bare rigtig gerne vil have en mere 

Jeg søger erfaringer fra forældre med børn, hvor aldersforskellen mellem børnene er omkring de 1,5 år, altså 18 mdr :-)

Jeg er udemærket klar over at det er hårdt i starten, men min bekymring går på om det hele vil stige mig til hovedet, og om vi vil kunne komme til at glemme vores forhold. 
Nanna havde kolik de første 3,5 måned, og vi er efter den periode blevet meget stærkere på mange punkter, men hvordan undgår man at forsømme den store? Hvad med værelse - kan de godt dele det uden at genere hinanden natten lang? Og hvordan reagerede jeres store på at der kom en lille? Jeg er nervøs for at hverdagen bliver træls at komme igennem, men det er nok også fordi jeg husker hvor hårdt det var med Nannas kolik - jeg kan jo lige så godt gå ud fra at nummer 2 også har det, for at jeg ikke bliver skuffet ;-). 

Forstå mig ret, så vil vi rigtig gerne have en mere, men alligevel har jeg lidt bekymringer :-)

Knus

SabinaMortensen skriver:

Hej piger :-)

Min kæreste og jeg har lille Nanna fra Juli 2014. Vi fik hende ved hjælp af behandling, dog kun med pregnyl - videre nåede vi heldigvis ikke :-)

Nu står vi med ønsket om at starte på pb igen, så Nanna kan få en lillebror/lillesøster. Dels fordi vi fik at vide, at vi "hurtigt" efter graviditeten med Nanna havde størst chance for at blive gravide på egen hånd, samt at vi skal have prøvet på egen hånd i ét år før behandling vil kunne tilbydes. Og så selvfølgelig fordi vi bare rigtig gerne vil have en mere 

Jeg søger erfaringer fra forældre med børn, hvor aldersforskellen mellem børnene er omkring de 1,5 år, altså 18 mdr :-)

Jeg er udemærket klar over at det er hårdt i starten, men min bekymring går på om det hele vil stige mig til hovedet, og om vi vil kunne komme til at glemme vores forhold. 
Nanna havde kolik de første 3,5 måned, og vi er efter den periode blevet meget stærkere på mange punkter, men hvordan undgår man at forsømme den store? Hvad med værelse - kan de godt dele det uden at genere hinanden natten lang? Og hvordan reagerede jeres store på at der kom en lille? Jeg er nervøs for at hverdagen bliver træls at komme igennem, men det er nok også fordi jeg husker hvor hårdt det var med Nannas kolik - jeg kan jo lige så godt gå ud fra at nummer 2 også har det, for at jeg ikke bliver skuffet ;-). 

Forstå mig ret, så vil vi rigtig gerne have en mere, men alligevel har jeg lidt bekymringer :-)

Knus

Hej

vi har 17 mdr mellem nr 1 og 2 og ja det var hårdt det første år indtil mr 2 lærte at gå, så blev det hele ligesom lidt lettere. 

Vores første er lavet ved ICSI og nr 2+3 er lavet selv ��. Nr 2 blev lavet i første forsøg efter jeg var stoppet med at amme da nr 1 var 8 mdr. 

Det jeg synes har været hårdt er at man i princippet har 2 babyer på hver deres stadige, men det gode var at dem store ikke rigtig var klar over at hun gik glip af noget. Vi holdt fast i hverdagen med hende og det har fungeret og virket for os. Synes det er klart mere hårdt at have 2,5 år i mellem som vi har mellem nr 2og3. Der forstår nr 2 at jeg går hjemme og hun vil også være hjemme sammen med mor og lillesøster. 

I forhold til værelse kan de sagtens dele. Den store lærer, som oftest, at sove fra en grædende baby, det har vores gjort begge gange.

Så go for it kan kun anbefale det når man er kommet igennem det første år. 

Jeg har 22 måneder mellem mine ikke helt det du søgte , men kommer alligevel med mine oplevelser . 

Min store havde kolik de første 4.5 måned , aldrig havde jeg drømt om at nr to ville få der os , min store skreg fra 12 middag til 24 aften ca .

jeg fødte så lillesøster i Oktober , ud kom en pige der skreg fra hun kom ud til hun var 4 måneder , hun skreg fra 17-02 om natten . 

Vi boede i en 2 værelses lejlighed med et værelse , det havde storebror at sove i , desværre lå værelser lige op til stuen hvor vi sov med lillesøster som jo skreg hele aftenen og store dele af natten , 

jeg synes taget vores situation i betragtning at det var det hårdeste nogensinde , jwg stod alene med lillesøster faren trak sig helt anden gang han kunne slet ikke overskue alt det skrigeri igen , jeg rendte rundt med lillesøster på armen eller ude på landevejen store dele af aftenen natten , far skulle op på arbejde og storebror skulle os være frisk til dp dagen efter jo .. 

Vi glemte uden tvivl vores forhold og det kostede os forholdet til sidst , da lillesøster var 3 måneder gammel valgte jeg at flytte med børnene alene . Vi kan kalde det hel i uheld men far blev fyrer , jeg skulle opereres og min operation mislykkedes ret meget , jeg var derfor lammet i højre side , det gjorder at far måtte tage over med børnene da jeg slet ikke var i stand til det , det første os sammen igen ,vi har boede hver for sig i halvandet år. Men bor sammen den dag i dag . 

De alm dagligdags ting nåede jeg imens storebror var afsted i dp . 

men har man lysten og overskuddet til en mere skal man gøre det , der hele bliver bedre ved man , da lillesøster var 6 måneder synea jeg tingene var meget nemmere vi fik en super rytme , begge børn kom i seng ca kl 20 og sov hele natten . 

Man skal bare huske på at får den næste kolik os jamen så er det vigtigt man husker hinanden på at det går over igen og tiden til jer to kommer igen når perioden er over .. 

SabinaMortensen skriver:

Hej piger :-)

Min kæreste og jeg har lille Nanna fra Juli 2014. Vi fik hende ved hjælp af behandling, dog kun med pregnyl - videre nåede vi heldigvis ikke :-)

Nu står vi med ønsket om at starte på pb igen, så Nanna kan få en lillebror/lillesøster. Dels fordi vi fik at vide, at vi "hurtigt" efter graviditeten med Nanna havde størst chance for at blive gravide på egen hånd, samt at vi skal have prøvet på egen hånd i ét år før behandling vil kunne tilbydes. Og så selvfølgelig fordi vi bare rigtig gerne vil have en mere 

Jeg søger erfaringer fra forældre med børn, hvor aldersforskellen mellem børnene er omkring de 1,5 år, altså 18 mdr :-)

Jeg er udemærket klar over at det er hårdt i starten, men min bekymring går på om det hele vil stige mig til hovedet, og om vi vil kunne komme til at glemme vores forhold. 
Nanna havde kolik de første 3,5 måned, og vi er efter den periode blevet meget stærkere på mange punkter, men hvordan undgår man at forsømme den store? Hvad med værelse - kan de godt dele det uden at genere hinanden natten lang? Og hvordan reagerede jeres store på at der kom en lille? Jeg er nervøs for at hverdagen bliver træls at komme igennem, men det er nok også fordi jeg husker hvor hårdt det var med Nannas kolik - jeg kan jo lige så godt gå ud fra at nummer 2 også har det, for at jeg ikke bliver skuffet ;-). 

Forstå mig ret, så vil vi rigtig gerne have en mere, men alligevel har jeg lidt bekymringer :-)

Knus

Jeg har 14 mdr mellem mine de 2 store, hvis det kan bruges ?