bonusbør/weekendfar

Hej jeg er i lidt vildrede.

Jeg bor sammen med min dejlige kæreste og vores nyfødte barn.

Min kæreste har 2 store børn fra tidligere. Pige på 6 snart 7 år og dreng på 10 år.

Jeg elsker virkelig de børn.
Men når det så er sagt er der det problem i det at de begge mangler opdragelse. De er meget forkælet.

Både moren og far forkæler dem meget og lader mere eller mindre dem styre showet.

Da jeg kom ind i billedet forklarede jeg min kæreste at hvis vi skulle bo sammen skulle der nogle andre boller på suppen så at sige. Ihvertfald strammes op.

Min kæreste laver den klassiske weekendfar ting med at give børnene slik fra morgen til aften og tv hele dagen, bare ren hygge.

Hygge i sig selv kan jeg sagtens forholde mig til det er jo hyggeligt. Men når det så er sådan at børnene er meget forvent og rent faktisk bliver sure hvis der ikke er slik og tegnefilm syntes jeg er meget voldsomt.

Har snakket med min kæreste om det Mange gange. Og især tøsen på snart 7 lever i en fantasy verden. Og hvis man slukker for tv'et bliver hun hysterisk. Der er mange ting hun har svært ved og er langt fra 'selvstændig' som et barn på 7 bør være.

Drengen på 10 køre meget på følelser og køre osse meget det show der hedder jeg kan ikke. Hvilket osse kan være frustrerende.

Har snakket meget om retningslinjer med min kæreste og han er sådan set enig i mange ting.
Men lige så snart børnene kommer ændrer han det hele tilbage til det gamle.
og kan finde på at nærmest spille børnene ud mod mig som når han 10 årige dreng spørger om energi drik og han siger: du må gerne for mig men spørg (mig) han kender min holdning til det og det bliver jeg så osse nødt til at sige. Og dermed gør han mig til syndebuk. Ligeledes prøvede jeg at få hans datter i bad inden aftensmaden, hun blev hentet direke efter skole og har siden da set tegnefilm, og min kæreste siger: hvad vil du helst, i bad eller se film?

Dette er bare eksempler fra denne weekend har mange af dem.

Det gør mig ret bange for da jeg så konfronterede det med ham siger han bare: jeg opdrager dem og du vores lille nye.

Men er bare bange for at det osse bliver sådan med vores fælles barn. At mor er opdagene og far siger bare ja til alt hvad hun spørger om. Og dermed osse kommer til at spille hende ud mod mig på et tidspunkt?

Han fortæller jævnligt at han godt er klar over han har lavet fejl med de store børn og at det vil han rette op på med den nye.
men hvordan kan jeg stole på det når han ikke engang kan rette op på det gamle og stadig køre samme stil?

Er virkelig rådvild og der er selvfølgelig mage flere ting der spiller ind. Men er svært at forklare alt uden det skal blive en roman?!

Håber i har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre? Ønsker virkelig at få denne familie til at fungere og at der bliver nogle fælles retningslinjer for alle børn.

• 
  Det er ikke dine børn, så den overordnede opdragelse har du IKKE ansvaret for. Det har bio mor og far.


• 
  MEN når børnene er i dit hjem gælder jeres regler (din og din mands) 


• 
  I er direktørerne hjemme hos jer og i bestemmer slagets gang. Som direktører skal i være enige om regelsættet hjemme hos jer. Det er uhyre vigtigt.


• 
  I to skal sætte jer ned og lave regler for alt det der er vigtigt for jer i jeres hjem. Bordskik, oprydning osv. Hvis i ikke er enige må i gå på kompromis.


• 
  I må aldrig overrule hinanden eller spille hinanden ud mod hinanden. I to er det fundament der holder familien sammen. Hvis fundamentet er skrøbeligt styrter huset før eller siden sammen. sådan er det bare.


• 
  Når i har lavet reglerne, skal i formidle dem til børnene.


• 
  Forvent ikke at de kan indordne sig lige med det samme. Forandring er svær - også for børn.


• 
  I skal være konsekvente - ellers kan børnene ikke stole på jer.


• 
  Og så skal du huske på to ting:


• 
  1. Din mand ser ikke sine børn så meget og bliver derfor mere blød. Det er helt naturligt. Hvad ville du, hvis du kun så dit barn så lidt? Så når du bliver irriteret over at han forkæler dem eller han bruger meget tid på dem når de er der- så forsøg at hoppe over i hans hoved - se det fra hans vinkel - så ser du det nok med lidt mildere øjne.


• 
  2. Det er ikke dine børn, og det er helt naturligt at du ikke elsker dem eller ligefrem synes de er møgirriterende - så tilgiv dig selv - det er ok at føle det du føler. Tro mig - mange bonusmødre føler sig som onde stedmødre - lige netop på grund af disse ting. Accepter at du bliver frustreret, men dyrk ikke følelsen.

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget. Hvis du har brug for en model til at lave en plan i jeres familie, så kan du måske gå ind på min hjemmeside og downloade den gratis guide der ligger der. Det kan du lige ligge på. www.wizemeup.dk

Kærleg hilsen Katrine Werner