Hej alle herinde.
Jeg er ny her, så en kort præsentation.
Gift på 13. år og mor til 2 drenge på 5 og 8 år.
Min mand har luftet ønsket om at komme til udlandet (Polen eller Tyskland) og arbejde. Han arbejder i Forsvaret. Stillingerne han har kig på, er fra sommer ´15 óg 3-4 år frem. Til den tid vil vores børn være 9,5 og 7 år.
Han har ikke søgt stillingen endnu og det er langt fra sikkert han får det, hvis han søger, men alligevel er vi igang med at lave plusser/minusser.
Jeg har neatralt snakket med vores drenge om at bo i udlandet og hvad de ville tænke, hvis det en dag var dem. (Har på ingen måde tænkt det skulle være en beslutning de skal tage, udelukkende os, men det var mere en lille føler om hvad det sætter i gang hos dem)
Den store sagde, at han aldrig ville flytte, fordi han var så glad for sin skole. Den lille sagde, at vores hus er så nuttet, så det ville han ikke forlade.
På minussiden, er alle mine bekymringer. Hvad nu hvis de ikke falder til? International skole, fremmede sprog og savnet til deres kammerater herhjemme. Hvad nu hvis det ødelægger dem, at flytte dem fra kendte rammer. Hvad nu hvis de føler sig svigtet, ikke hørt og føler hjemve? Hvad nu hvis de har svært ved at følge undervisningen på fremmede sprog? De er begge tryghedsnarkomaner og føler tryghed i, at hverdagen er forudsigelig.
På plussiden, er alle fordelene jeg også kan se. Sammenholdet i vores familie styrkes, vi vil få oplevelser og muligheder i fremtiden som vi ikke har nu. (Mulighed for at spare penge op mens vi er dernede). Tid til at være familie, da jeg ville skulle gå hjemme i de 3-4 år. Mine børn vil kunne lære nye sprog og at begå sig på internationalt plan. De er begge meget sociale og har nogenlunde nemt ved at finde venner.
Vi vil alle savne vores familie og venner herhjemme i Danmark, men vi vil kunne tage hjem til Danmark flere gange om året og holde linierne varme, ikke mindst til drengenes kammerater.
Min mand siger, vi skal springe ud i det og tage de oplevelser med, det ville kunne give os. Jeg vil også selv rigtig gerne, men jeg kvier mig ved det, da jeg er bange for, at det vil ødelægge vores drenge mere end det vil gavne dem.
Hvad har I af gode råd/input? Jeg høre meget gerne hvad I synes, hvadenten det er på plus- eller minussiden.
På forhånd tak og god søndag. 
