Ja, i min søgen efter lignende, på nettet, måtte jeg så ty til dette forum :) Håber der er nogen der kan komme med lidt indspark.
Problemet er, at min mor (altså farmor til mit barn på 4 år) og jeg, ikke er vanvittigt gode venner. JEg ser hende udelukkende for barnets skyld - vi kan godt være i stue sammen nu, modsat tidligere.
Når hun endelig er sammen med sit barnebarn, kører de en tur i tog, og ind i nærmeste fætter BR hvor han så kan vælge alt hvad han vil... så bliver han sat af herhjemme igen, 3 timer senere, og så kan der ellers gå flere måneder, før hun 'tager sig sammenø til at få afsat tid til ham igen.
Han ELSKER hende, og hun gør det da også godt syntes jeg :)
Vi ringer til hende 1-2 gange om ugen, hvor han så snakker med hende, og hver gang jeg ser hende foreslår jeg at hun da kan få ham på besøg en weekend, og understreger at hun bare skal sige til, så kommer jeg ned med ham, men 'ååååh de har så travlt så travlt, de har jo både hus, sommerhus og båd, og hun arbejder tilmed 4 dage om ugen jo'...
Jeg kan mærke på knægten at han meget gerne vil hende, og hun er en fantastisk farmor, så jeg kan dels ikke forstå hvorfor han skal begraves i legetøj i fætter BR når de endelig ses, og jeg forstår endnu mindre hendes måde at prioritere på.
Netop fordi vi har haft mange højlydte diskussioner, og flere år uden kontakt, og det faktum at vi ikke er enige om noget som helst, så tør jeg næsten ikke at bringe emnet op med hende, for det ender altid med at vi begge to går Anders And amok....
Så mit spørgsmål - er der nogen der har ideer til, hvordan jeg får engageret hende mere, i sit barnebarns liv?
