Det er frygtelig frustrerende, at man som folkeskolelærer skal sidde og læse at vi ikke arbejder nok. Jeg tror nok at vi er det folk i Danmark der har nogle af de længste arbejdstimer/dage og weekender. Lad mig fortælle dig om mit arbejde som lærer, da du åbenbart er en af dem der tror, at folkeskolelærerne går hjem kl. 12.
Mine undervisnings timer svinger lidt år efter år, da klasselærerfunktion og tilsyn i et fag trækker ens undervisnings faktor ned. Med et fuldt tilsyn i billedkunst og sløjd kan jeg komme ned på 22 undervisningstimer, men ofte ligger ens undervisning timer på omkring 25-27 undervisningstimer. Hvordan KL kan komme frem til kun 16 undervisningstimer er uforståeligt. Jeg kender inden der har så få timer. I vores pauser (to pauser på 10-15 minutter og en spisepause på 30 minutter, når vi altså ikke har gård- eller sne vagt) skal vi stå til rådighed og ofte bliver vi hentet ud af elever, så maden bliver kastet ind i munden inden næste lektion. Vi har selvfølgelig også pauser hvor vi lige kan finde lidt ro i hoved og lige kigge det forberedte materiale igennem inden næste lektion eller snakke et par elever igennem med en kollega.
Inden jeg gik på barsel (jeg kommer tilbage til en lockout), forlod jeg ofte først skolen efter fire, og gerne to dage i løbet af ugen var jeg på mit arbejde til omkring 20-21 tiden. I weekenderne bliver der rettet opgaver og givet karakterer, der bliver talt med forældre og forberedt undervisningsforløb. Jeg har oplevet at forældre ringer til mig efter kl. 11 om aften. Men når mine forældre har ringet så sent, så har der også været en rigtig god grund (en måtte flygte fra hjemmet med sit barn til et krisecenter), så det vil jeg ikke klage over. Det er vigtigt at forældre kan komme i kontakt med os også i weekenden, da pludselige dødsfald eller andet kan påvirke et barn så meget, at vi skal tage ekstra hånd om det barn når det kommer i skolen.
Jeg har haft en elev der havde det så psykisk dårligt, at jeg ikke kunne lade ham gå hjem, da der ikke var nogen hjemme og jeg var bange for hvad han kunne finde på at gøre ved sig selv. Da forældrene ikke havde mulighed for, at komme hjem før kl.17, endte jeg med at købe pizza (for egne penge) og gå med drengen hjem, hvor vi igen fik en god snak, så en film og endelig 16.30 kunne jeg mærke, at han nu havde det fint og ville sove til faderen kom hjem. Derfra gik turen tilbage til skolen, hvor jeg skulle kopierer og forberede undervisning til næste dag. Endnu en dag hvor jeg var meget sent hjemme. En anden elev der som trettenårig var bange for, at hun var blevet gravid, da graviditetstestene var positive. Den torsdag nat sov jeg ikke, spekuleret på hvordan tingene skulle gribes an. Næste dag gik med, at have samtaler med pigen imellem min undervisning. Hun skulle overtales til at snakke med forældrene, inden hun gik på ferie. Det hold hårdt, men jeg fik mødet i stand samme dag med forældrene. Heldigvis var hun ikke gravid, men så skulle der også tales om prævention med forældrene. Jeg kunne fortsætte med dagligdags historier fra min hverdag hvor jeg har stået til rådighed for børn og forældre og løst konflikter. Men det klager jeg ikke over, for det er vigtige ting også selv om det ikke umiddelbart handler om undervisning. Når nu der skal skæres i min forberedelses tid og jeg skal undervise langt mere så vil der også være mindre tid til at tage sig af de sociale sider af eleverne. Jeg håber ikke, at du hopper på den med at KL vil skabe en bedre skole, for så tager du grueligt fejl. Jeg vil måske komme til at undervise, men uden forberedelse og uden at have tiden til at hjælpe mine elever der hvor der er brug for det, så de igen kan koncentrere sig om undervisningen, vil folkeskolen resultater kun forværres. Og der vil altid være elever som ikke vil kunne klare folkeskolens afgangseksamen.
Jeg tror, ikke helt at I forældre er klar over hvad en ”normal” arbejdstid vil komme til at indebære for Jer og Jeres børn. Men du har ret. Det ville bare være skønt med en helt ”normal” arbejdes uge fra 8-16. En uge hvor jeg har fri når jeg kommer hjem og fri i weekenderne. Så skal alle samtaler (telefon opkald, samråd, møder mellem forældre, psykolog og pædagoger) ske inden for tidsrummet 8-16 (men selvfølgelig ikke i undervisningstiden), der vil ikke være nogen klassefester, arrangementer med teater eller musik, lejerskoler, hytteture m.m. Da alle de ting jo går ud over min ”normale” arbejdstid.
Jeg kan se, at du ikke er klar over, at vi allerede har den mulighed, at bruge mindre tid på samtaler med nogle elever og mere tid på andre. Men ingen på min arbejdsplads har valgt at bruge mindre tid på de dygtige elever, da de også har brug for samtaler. Derud over har vi rigtig mange ekstra møder med forældre og psykolog, de steder hvor der er problemer (men dem hører du jo ikke noget om).
Mit job er et kald og jeg bruger gerne tid på Jeres børn (man kan jo ikke anden end elske dem) og deres undervisning ligger mit hjerte meget nært. Jeg ønsker at ”mine børn” kommer til at klare sig rigtig godt, jeg kan dog ikke gøre dette uden forældrenes hjælp. Heldigvis er de fleste forældre rigtig ansvarlige og har opdraget deres børn så de er undervisnings parate, men det modsatte findes desværre også. Jeg kan ikke pakke elevens taske om morgen og jeg kan ikke sørge for at de får mad med, skønt jeg nogle gange ofre min madpakke og frugt.
Du skriver at ”det er jo i høj grad derfor privatskolerne klarer sig bedre for mindre budgetter pr. elev uanset socialt tilsnit”. Hvor har du de oplysninger fra? Privatskolerne har langt færre sociale belastede børn og de har flere penge til rådighed, da både forældre og staten betaler. Du kan jo læse følgende link: http://piopio.dk/overbetalingen-af-privatskolerne/
Det ville da være dejligt, hvis jeg ikke skulle have kontor hjemme hos mig selv. Jeg kunne have alt mit undervisningsmateriale stående på et kontor på skolen og der ville være ordentlige mødelokaler hvor vi forbereder os og holde teammøder. Det er nok de færreste arbejdspladser der har så dårlige arbejdsfaciliteter som vi har. Det er nok utopi at tro, at vi lærer nogensinde skulle få gode arbejdsfaciliteter ude på vores arbejdsplads, men man kan vel drømme.
Når alt det er sagt, så må jeg indrømme, at jeg de sidste par år har tænkt, at jeg måske skulle finde et andet arbejde, et arbejde med faste møde tider og et mere forudsigeligt arbejde. Det er hårdt altid at skulle hører i medierne, at man ikke gør det godt nok, at man ikke arbejder nok og åbenbart hele tiden holder fri. Jeg er altid på arbejde, jeg er på en konstant jagt efter nye metoder og ideer til at bedre min undervisning, jeg bekymre mig om mine elever og kæmper for at give dem de bedste muligheder også når hjemmet ikke er der. I virkeligheden elsker jeg mit job og jeg finder alle andre jobs ufattelig kedelige. Jeg har et brændende ønske ”giv mig fred til at undervise og lad mig få en rimelig forberedelses tid til at udfører alle de opgaver der er forbundet med det, også de uforudsigelige ting som altid følger med i et job, hvor man har med mennesker at gøre ”. Så lad mig beholde min arbejdstid, den bliver brugt til fulde og mere end de 37 timer jeg får løn for.
Jeg vil også lige anbefale følgende link fra en skoleleder:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1933065/som-skoleleder-kan-jeg-ikke-kende-kls-billede/
