Nybagt forældrepar søges (Østjylland)

Hej allesammen!



Min kæreste og jeg har været sammen siden starten af 2012 og for 4 måneder siden blev jeg gravid trods jeg har PCO. Det er aldrig sket for mig med nogen mand før, så vi betragtede det ret hurtigt som et mirakel. Alligevel valgte vi abort, da min kæreste sagde han aldeles ikke følte sig klar - og jeg har altid gerne ville have mine børn med en mand som ønskede at være far.

Jeg fik altså en abort på nogle grundlag jeg følte var forkerte, for jeg var virkelig ked af det og ville gerne have haft det.



Nu er det så sket igen. Jeg er gravid, trods jeg har været på p-piller siden aborten. Og denne gang er min kæreste i tvivl - og altså ikke mere overbevist om at han ikke vil have det, som han var sidst. Men nu er jeg til gengæld i tvivl. Jeg ved ikke om det er for tidligt eller hvad det i virkeligheden indebærer, hvilket jeg jo med god grund ikke kan vide, når jeg ikke har børn i forvejen.



Vi kunne derfor godt tænke os at mødes med et par, som for nylig er blevet forældre. I må gerne være i tyverne, men det er ikke et krav. Det ville især være en bonus, hvis I måske også selv var i tvivl, da I blev klar over at der var et barn på vej, men igen er det ikke et krav. Det vigtigste for os er bare, at vi kan få et lille kig ind i den verden som åbner sig, når man er blevet forælder - hvordan er det for kvinden og hvordan er det for manden? Vi kunne godt tænke os at høre om jeres tanker og om perioderne, både før, imens og nu hvor barnet er der.



Jeg er klar over at der helt sikkert vil sidde folk der bliver stødt over at jeg har fået en abort for nogle måneder siden og der vil helt sikkert være mange meninger, men det er et møde med nogle nybagte forældre vi er interesserede i. :)

Hej med jer.

Tror ikke helt det kan undgås folk skriver deres meninger i et indlæg der er lagt ud i et åben forum ..

Ellers kunne i feks ha skrevet en kontakt mail folk kunne henvende sig til. (kan i stadig ).

Håber i finder hvad i søger....

Jeg synes det er flot at i tør bede om hjælp!

Som mor til en dreng på 2 og en lille på vej, vil jeg bare sige til jer at det er det bedste der nogensinde er sket for min kæreste og jeg! Det er en omvæltning og det ville være løgn at sige at det er let at blive forældre. Men jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har gjort noget vigtigt i  mit liv som var let.

Vi var ikke i tvivl da det skete, men var tilgengæld, som 23 og 26-årige, nogle af de første i vores vennegruppe til at få børn. Og der har været spørgsmål om hvorvidt det var lidt for tidligt og om vi ikke gik glip af vores ungdom. Men det må alligevel have inspireret, for kort tid efter er flere af vores venner også blevet forældre.

Det kan godt være du ikke kan bruge det til noget, men måtte lige skrive noget positivt efter den mærkelige kommentar i startede med at få.

Hej Louisess!

Du har fuldstændig ret! Jeg blev stødt af dit indlæg! Ikke fordi du har valgt at få en abort 1 gang, men fordi du skriver at du nu er gravid igen og du så stadig er i tvivl om, om dette er det rigtige for Jer!

Kan slet ikke forstå at man for anden gang på et år kan blive gravid ved et uheld og så stadig være i tvivl!?

Undskyld min sure start på dette indlæg, men da jeg så denne tråd blev jeg simpelthen nødt til at svare, da den gjorde ondt dybt ned i maven på mig!

Jeg er selv blevet mor til en søn for 5 måneder siden og jeg vil fortælle dig at han er det største mirakel i mit liv! Min graviditet var helt planlagt, så på den måde blev vi ikke overraskede over den positive test.

Det er fantastisk at blive forældre MEN det er godtnok også hårdt. Den lyserøde forestilling man kan have om at sidde på café med en sovende baby i barnevognen osv osv har jeg da fået manet til jorden;) Vores dreng er meget nem, men vi startede ud med kolik, så vi havde en ked dreng hver dag i 2 måneder, udover det er der natteroderi, vasketøj i lange baner, og alt det praktiske som man måske lige glemmer i farten.

Der er sjældent et helt perfekt tidspunkt at blive forældre, nogle gange har man gang i udd, karriere, eller andre ting så man tænker at man bør vente. Jeg kan læse at du har PCO, så hvis jeg var dig, ville jeg da se denne graviditet som et mirakel, tænk hvis denne er den sidste du oplever! Jeg kender flere som kæmper med barnløshed, og de ville da være mere end lykkelige for at få en mulighed som dig! 

Håber at dit lille mirakel i maven får lov at leve, er helt sikker på at du ikke vil fortryde når du kommer til første scanning og ser den lille eller mærker det første svage spark derinde fra! Selvom det er hårdt at blive forældre, så er det det hele værd!

Hej Louisess

Man kan mene hvad man vil om abort, men jeg synes det er et tegn på velovervejethed at man stopper op og tænker over om en så stor omvæltning i ens liv nu også er det rigtige.

Jeg blev mor for 6 måneder siden, dette helt planlagt og efter 2 års forsøg samt fertilitetsbehandling, så for mig var der ingen tvivl om hvorvidt jeg var klar, således kunne jeg ALDRIG finde på at få en abort, men derfor har jeg alligevel stor forståelse for hvis andre vælger det, da det jo i bund og grund handler om hvorvidt det ufødte barn får et godt liv hos jer - og det afhænger jo af om I er klar til at lave de forandringer det kræver.

De positive ting ved at få et barn er jo oplagte. Babyer er søde, og det er et mirakel at få lov til at følge et barns opvækst og oppleve ubetinget kærlighed til et andet menneske. Når det er sagt er der selvfølgelig også det faktum at intet bliver det samme igen - alt vil ændre sig. Man suser ikke bare lige spontant i byen eller ud til venner, det tager lang tid at komme ud af døren fordi baby skal pakkes og babys ting(!), og må baby komme med hvor I skal hen, eller skal I have barnepige...? Jeg har et nemt barn, men alligevel kræver det meget opmærksomhed, hun vil gerne underholdes og leges med. Så er der nattesøvnen, som ikke bliver den samme igen. De første par måneder skal baby have mad flere gange hver nat, og uanset hvor mange gange man har været oppe, så vågner baby næste morgen og kræver opmærksomhed. Der er det uvurderligt at være 2, ellers kommer du ikke til at sove igennem før der er gået 1-2 år...

Når alt dette er sagt, så er det jo alligevel verdens bedste oplevelse, som jeg på ingen måde fortryder. Det er det hele værd! Der er så mange glædelige oplevelser, første smil, første grin, første gang de vender sig fra ryg til mave/mave til ryg. Samværet og den respons man får fra baby. Man kan ikke undgå at blive glad når baby smiler eller griner!

Jeg kender en, som blev gravid med PCO, hun valgte at få barnet efter samme overvejlser som dig (det var en fælles beslutning med hendes partner), og har ikke fortrudt! De var ellers ikke klar, men greb chancen da den bød sig.

Du må gøre op med dig selv, om du 'tør' give chancen fra dig. Hvordan havde du det sidste gang du fik en abort, kan du klare det igen? Hvordan ville du have det hvis du aldrig mere bliver gravid, selvom du måske ønsker det? Og hvordan har din kæreste det med disse overvejelser?

Det er en rigtig svær beslutning du står med - og jeg svarer sent, så måske er beslutningen allerede taget... Jeg håber I finder frem til at vælge det, der er rigtigt for jer!