Er jeg bare skide urimelig ?

I kender vel snart min teenage bror ?! 

Det har gået ooookey her på det sidste.. Han laver ikke en skid. Hvis jeg beder ham om det gør han det da også...måååske... Kæresten og ham dalrer rundt, hvisker og viser mig al mulig krops sprog at vi er ret trælse og forstyrrende.. Eller de sidder på værelset hele dagen, og venter til der er serveret mad. Bad dem dog sidst om at lave mad 2 valgfrie dage... hvilket blev så sent da det endelig passede dem at jeg hurtigt skulle finde på noget til sønnen... De gider ikke rigtigt svare den 4årige, hvilket jeg kan høre på hans stemme han virkelig ikke forstår da han forguder dem (???).. De vil så være her.. Jeg forklarer dem at på de betingelser af at de er deltagende og tager sig bare Liiiiidt af sønnen. ikke meget da vi stort set ikke er hjemme hele weekenden... Hvortil jeg får svaret 'at de ikke gider tvinges da han jo ligesom ikke er deres ansvar....' ... Jeg sprang simpelhen i luften og bad de for eftertiden mødes hos hende så vi ikke belastede, generede end på anden vis stod i vejen for dem, for her tog vi fandme ansvaret for hinanden. Havde lyst til at være sammen og talte pænt til hinanden.... aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrggggg.... 

jeg skal lige forstå dette, bor din bror hos dig, eller bor i allesammen hos dine forældre eller hvordan?

for afhængig af, hvordan i bor, ser jeg forskelligt på sagen. Bor din bror hjemme ved dig, så synes jeg du er fair, dit hjem dine regler.

Men bor i hos dine forældre eller lignende, så bør det være dine forældre som sætter reglerne og ikke dig.

Hvor er det da godt at du endelig har fortalt dem, at hos dig/jer er der visse regler der skal følges, og kan de ikke indordne sig under det, så må de finde et andet logi. Jeg havde ikke været så tålmodig som du er/har været, jeg var eksploderet for længe siden....

århhh...er SÅ enig med Titte...forstår godt, du gerne vil hjælpe ham...men nu han er fyldt 18 og bare stadig VIL opføre sig totalt barnagtigt og urimeligt - samtidig med krav om at blive behandlet som en voksen...så ville jeg vise ham døren, både af hensyn til ham selv - han bliver nødt til at indse, hvor meget I gør for ham og hjælper...og det må han så opdage på et værelse ude i byen...om ikke andet så for en periode, så jeres 4-årige ikke får ødelagt sin opfattelse af rimelig og god adfærd og noget så gammeldags som pli...pli er nemlig slet ikke sådan at kimse af ude i virkelighedenog der er vel en grund til at de hellere vil hænge ud hos jer end hos kæresten, ikke?

Enig med Titte og Polyp... Dit hjem, du bestemmer. Hold nu op en flabet opførsel. Alle må yde lidt (alt efter alder) og mon ikke han lige kunne gøre et eller andet....

Han bor hos os 

Der er bare godt at vide... Ved ikke hvorfor jeg bliver i tvivl, for i virkeligheden ER jeg det ikke, men det er mere fordi jeg bliver sq lidt usikker når det er gang på gang vi har de 'her ting' samt en mega undren over den manglende interesse og respekt for andre mennesker!! Jeg kan simpelthen ikke fatte det.

Hans kæreste ringede så i går for lige at høre hvad der var sket da hun kun havde hørt det fra Michael (ærlig talt lidt gakket ud af propertioner synes jeg nu nok... men modigt nok af hende). Hun kunne så godt forstå det ... 

Han har ikke talt til mig siden så aner så ikke hvad hans planer er..næppe at flytte her i weekenden. Vi har nok for mange fordele her i huset 

Jamen når han bor hos jer, så må han have forklaret reglerne for, hvordan tingene er hos jer, og så må han jo vælge om han kan leve under de regler...

 her inde er der mange indlæg med den knægt, så tror han har fået forklaret en hel del gennem tiden... Og derfor feks Titte skriver hun havde været eksploderet for længst.. Tak for den Titte .. Har altid set mig selv som et temperamentsfuldt menneske.. 

...kæresten er måske ved at se lyset? I givet fald - sørg for at han holder fast i hende (eller måske nærmere at hun holder ved ;-D)

Temperament er godt - når man kan tøjle det ... og måske du er for god til at tøjle det i forhold til ham...og det ved han ganske givet godt...og spiller på at du jo HAR et soft spot for ham og hans del af jeres familiehistorik...men altså han er måske nok umoden...men der er grænser for alt.

Men dit gode hjerte løber jo nok af med dig endnu engang - og engang om føje år, så vil han forhåbentlig takke dig, når han bliver 'rigtigt' voksen og erkender hvor meget og langt I har strakt jer for ham - men det kan du jo ikke bruge til noget nu og her ,-)