At sige fra..

For nogle kan det være svært at sige fra... sådan for alvor. Ikke over for ens børn nødvendigvis, men over for fremmede. Forretningsforbindelser, sælgere, chefer, kolleger osv osv.. 

Hvor tingene og samtaler nogle gange kan gå så stærkt at man bander invendig når røret er lagt på og tænker på alt det man SKULLE ha sagt, og bare lyttet til sin mavefornemmelse.

Er i gode til at få sagt fra eller har i også gået i 'flinkeskolen' ? 

Personligt fik jeg sagt fra i en handel omkring en hest i dag, jeg er ok til at få sagt fra men over for folk jeg feks kender, ikke tæt dog, kan jeg tage mig selv i at overtænke tingene for længe istedet for at mærke efter og sige højt og klart 'fandme nej'... Vi blev jo enige alligevel 

Åh jeg er elendig... eks overfor chefer og andre kollegaer. Men er fantastisk go til at brokke mig bagefter - Så der er noget at arbejde med. Overfor folk jeg slet ikke kender, kan jeg sagtens og også hjemme.

Sjovt du skriver det i dag, for jeg havde en elendig oplevelse med en pædagog nede fra Olivers SFO i tirsdags. Havde mest lyst til at pande ham en på hovedet og skrige ham lige ind i ansigtet. For han var gået langt over grænsen for hvad der er okay at sige til mig og også i løbet af dagen til min søn.

Nå men jeg stod pænt og smilede og sagde bare ja og nikkede. Men indvendigt rasede jeg.

Jeg er dog også klar over at jeg er på den vildeste hormonkur i øjeblikket, så det var bevidst jeg ingenting sagde.

Så jeg brugte resten af tirsdag + onsdag på at køle ned, og rase over det til min mor, min mand og naboer...:)

I dag var jeg kølet nok ned til at ringe til lederen af SFO`en og fortælle hende stille og roligt hvad der var sket, og at jeg på ingen måde ville tolerere en sådan opførsel.

Lederen er bare super proffesionel, og rigtig kompetent, og vi fik snakket om tingene på en god og rolig måde. Hun ville gå videre med tingene, for hun synes bestemt heller ikke det var okay. Og vi aftalte at holde møde om et par uger og se hvordan tingene er gået.

Så jeg er rigtig god til at sige fra, meeeeen kender også mig selv godt nok til at vide hvornår og hvordan jeg skal gøre det :)

Wupti.. Nu blev jeg da sørme nød til at logge på... Fliinkeskolen?? Jo man er der opdraget med at være loyal og hjælpe og være forståelig osv. Men nogen gange er det sku som at give fanden fingeren og han rækker ud efter hele armen. Jeg har været rigtig dårlig til at sige fra. Riiigtig dårlig. Og når man ikke siger fra så gør man som janni.. Brokker sig og raser. For mavepinde og dårlig karma og hvorfor fanden sagde man egentlig ikke sin mening? Hvorfor skal man finde sig i det? Eller hvorfor skal man føle sig forpligtet? Er det overhovedet mit ansvar eller problem? Burde jeg egentlig ikke gribe ind og sige ' hallo, hør lige engang!' Det går ud over ens nærmeste.. Manden, veninden søsteren kollega der skal høre på det. De synes nu heller ikke det er behageligt.. Jeg skal satme love jer for at her bliver der sagt fra og til. Og længer er den ikke!! Engang i mellem kan det blive til ' det må vi lige se på' Jeg har haft alt for mange år og oplevelser med ikke kunne sige fra. Og det har faktisk ikke resulteret i andet end stress og irritation eller raseri og brok. Det er livet da for kort til de damer!!! Det er altså ok at sige ' kan ikke' ' vil ikke' ' gider ikke' ' når det ikke' ' ikke lyst' ikk i orden' ' ikke interesseret' ..... Ikke? Joo det kan være svært, men så er det da sagt!

Jeg er så mega dårlig til det. Går og samler sammen og så pludselig eksploderer boblen ( herhjemme altså). Arbejder virkelig på at blive bedre til det. Ellers bliver man trådt på....
Jeg er endnu værre over for chefer, kolleger mv. Men i en butik kan jeg sagtens brokke mig hvis jeg ikke er tilfreds.
Det er virkelig noget jeg arbejder på og er meget bevidst om.....
Så bliver det nok bedre med tiden.

Det kan læres...jeg er permanent udmeldt af flinkeskolen - og det er bare så skøøøøøøøøøøøøøøønt iikke at gå og gemme på noget. Ja, nogle tager det ilde op, når man siger sin ærlige mening om deres opførsel....dem om det.... de har jo i virkeligheden det største problem...og kan de ikke se det - ja så er de ikke længere min tid værdig. min respekt skal man nemlig gøre sig fortjent til og det betyder ikke, at der ikke kan ryge en finke af pande af og til - det er helt ok - men hvis det er det generelle billede, ja så er min tid bare for kostbar.

 

Det er faktisk også nemmere - fordi folk som regel slet ikke er i tvivl om hvor de har mig...siger de ;-) Men har da veninder der er længe om at lære, at spørger de om min mening, ja så får de den altså også utvetydigt...også når deres røv ser stor ud i de her bukser eller kjolen sidder af h... til eller jeg bare ikke synes det klæder dem...eller ja, din mand er sgu et kvaj, nu du selv siger det....i det lange løb synes de fleste dog at det er rart - WYSIWYG'ere er nemme at omgås og mere i balance med sig selv...og nej, en gravid hormonbombe kan ikke være WYSIWYG

er - der er det bedre med lidt nedkøling inden man handler - så fornuftigt træk Janni....og skal du ikke snart have knægten presset ud?

Jo jeg presser og presser, men der kommer kun ildelugtende prutter ud, så Oliver siger jeg skal stoppe med at presse :P

Hvad i alverden er en Wysiwyg???

 jeg sad og tænkte på det samme 

Ahaaaaaaa..... ' What you see, is what you get..!'..måske ?!

What You See Is What You Get