Jeg var hos min jordmoder i går, og det var da et rigtig godt møde :)
Først snakkede vi om min diabetes, og om hvornår jeg ville blive sat i gang, hvilket de i første omgang gav mig en fuldkommen urealistisk dato (3 september) men det finder de jo nok selv ud af. :)
Så lyttede hun til baby og han har det helt fint derinde.
Hun mærkede mig også efter indvendigt og sagde at jeg var 2 cm åben allerede!!! :D
Det er jo dejligt tænker jeg, så bliver ve fasen ikke så lang - ikke at den har været speciel lang de sidste 2 gange, men jo kortere den er jo bedre...så længe vi når på sygehuset :)
Så spurgte hun også om hun lige skulle løsne hinder, så jeg højst sandsynligt ville føde i går eller i dag. Men der gik jeg altså lige lidt i panik, for det første ved jeg ikke hvad det vil sige, og om det gør ondt at få løsnet hinder osv. for jeg havde Oliver på 6 år med.
Derudover skal jeg til mine forældres kobberbryllup i dag. Så jeg endte med at sige nej tak.
Nu har jeg lidt fortrudt, men kun lidt.
Kunne jo være fedt allerede at have William i armene nu. Og vil blive en smule ked af det hvis jeg går i fødsel tirsdag eller onsdag da Oliver har første skoledag på onsdag, og det vil jeg nødigt gå glip af.
Da vi så forlod sygehuset efter mødet havde jeg stærke plukveer resten af dagen, men de stoppede heldigvis i går aftes omkring kl 22, hvorefter jeg faldt hurtigt i søvn, godt udmattet af plukveerne :)
Her til morgen er der indtil videre ingen tegn på at han kommer ud i dag, men nu må vi vente og se. Det kan jo sagtens blive om 1 uge i stdet for.
Personligt tror jeg at jeg har født inden slutningen af næste weekend. :)