Jeg var 23 år og med termin den 2. juli. Min søster havde født sit første barn 4 mdr før, hvilket havde taget 4 timer og 1 kvarter. og det er den længste fødsel nogensinde for en kvinde i min mors familie. Vi føder altså ret hurtigt.
Der var noteret i min VJ at vi føder hurtigt, og at en ambulance skulle sendes ud, hvis det gik for stærkt for mig. Jeg stod til at være alenemor, og var lidt bange for at føde alene hjemme i sengen.
Min mors fødsler og min søstes fødsel startede med vandafgang, direkte efterfulgt af veer med 4-5 minutter imellem, så jeg vidste hvad jeg havde i vente.
Men min søn var åbenbart ikke klar.. Det var blevet mandag den 9. og jeg havde ingen tegn på kommende fødsel. Jeg havde regelmæssige plukveer i et par timer hver aften, men det var der intet unormalt i, det havde jeg haft i over en måned, og havde haft plukveer fra uge 14.
Den 9. var jeg til igangsættelsessamtale om aftenen, på Roskilde Sygehus. Jeg blev undersøgt og min livmoderhals var helt afkortet og jeg var 2 cm åben. Der var dog ingen veer, så hun mente jeg havde gået sådan længe. Jeg kunne ikke få tid til igangsættelse, så de ville holde konference og ringe til mig dagen efter. Hun lavede hindeløsning, og fortalte mig at jeg kunne få kraftigere plukveer af det.
Da jeg kom hjem, tog jeg min mor og hund med ud og gik en god tur på en time. Men INTET skete. Mine plukveer var forsvundet som dug for solen, og min søn virkede endnu mindre opsat på at komme ud af mig! Suk! Jeg gik i seng.
Tirsdag den 12. vågnede jeg spændt op tidligt om morgenen. Men ak, ingen plukveer og ingen murren eller noget som helst. Ved 11-tiden lavede jeg en fb-update som hed noget a la 'jeg skal vente på et opkald hele dagen, om igangsættelse. ØV!'. Meen, kl 11.30 gik vandet. Jeg nåede lige på toilettet, og så gik en del af mit vand!
Jeg blev så glad at jeg græd - ENDELIG skulle den forfærdelige graviditet slutte!
Men, der kom ingen veer? Min mor og søster har fået veer LIGE efter! Jeg ringede til min veninde som skulle være med, for hun bor en time væk, og hun fik omgående fat i sin far og de ræsede afsted. Jeg ringede også til min søster som skulle være med, så hun kunne ringe sin mand hjem da han skulle passe deres datter. Endvidere ringede jeg til min mor og så var alle alarmeret. Men jeg berolige dem alle med at jeg ingen veer havde, så de skulle bare slappe helt af.
Jeg ringede til hospitalet og fik en tid 6 timer senere.
Kl. 12.30 var min veninde hos mig, og jeg havde nu lidt småveer med ca. 5-6 minutter imellem. De varede omkring 30 sekunder og jeg kunne både gå og tale undervejs. Vi besluttede at lufte min hund godt af, så vi kunne køre på hospitalet med god samvittighed. Turen kan gå på omkring 20 minutter med lidt god vilje. Halvvejs på gåturen fik jeg vestorm. Kraftig vestorm, og gåturen endte pludselig med at tage en time, da jeg måtte sætte mig ned eller læne mig ind over rækværket ved hver ve. Da vi nærmede os min boligblok måtte jeg sidde på alle 4 og kramme lygtepælene. Jeg havde i den grad fået veer!! Men de sad stort set kun foran, så selvom jeg vidste at jeg ville føde inden det blev aften, regnede jeg med at have god tid - de 'rigtige' veer man læser om, sad jo i lænden.
Min veninde skyndte sig op i lejligheden med min hund og ringede efter min mor. Bagefter hjalp hun mig op af trapperne, så jeg kunne komme på toilettet og ringe til hospitalet. På toilettet gik min slimprop og jeg fik tegnblødning. Jeg fik også taget tid på et par veer og der var et minut imellem og de var af et minuts varighed.
Vi gik ned på fortovet for at vente på min mor, som kun boede 7-8 minutters kørsel væk. Klokken var ca 13.40 nu. Og jeg havde ret kraftige veer, stort set uden pause imellem. Jeg vil gætte på at der var 20 sekunder imellem veerne, som stadig varede 1-1½ minut. Ingen af os tog tid på dem.
Men min mor var langsom. Rigtig langsom. Efter et kvarter ringede vi igen og det var min søster som tog telefonen - min mor havde hentet hende. Vi sagde at de skulle komme NU og lagde på, Min veninde og jeg blev enige om at vente 5 minutter og så ringe 112. for nu havde jeg faktisk ret travlt med at komme afsted. Jeg lå på fortovet på alle 4, og kampsvedte!
Da vi fandt telefonen frem kom min mor og søster kørende og jeg kom ind i bilen, hvorefter min søster så på mig, så på min mor og sagde de berømet ord 'hvis du nogensinde skal have en fartbøde skal det være i dag!'
Vi kørte hurtigt afsted. Det var en ny firmabil så vi kendte ikke nummerpladen, min veninde forsøgte ellers at ringe 112 for at alarmere om at vi kørte meget hurtigt.
klokken var nu omkring 14.00
De første par veer i bilen kom ret hurtigt, for det gjorde de jo. men så ændrede de sig. Og så mærkede jeg presset. NU havde min søn for alvor fattet hvad der skulle ske, og min mor fik travlt!
Vi ankom på hospitalet i al hast kl. 14.15, min veninde og søster slæbte mig i armkrog ind af dørene, og min søster løb i forvejen for at få en elevator. I elevatoren fik jeg igen en ve, og måtte sidde på knæene for at holde ham inde. Vi kom til ankomsten og min søster løb ind i forvejen og råbte 'min søster er ved at føde og har pressetrang'. Jeg lå igen på alle 4 med tredje ve efter ankomst. JM kiggede på mig, ringede og sagde 'Der ligge en ung kvinde på alle fire og gisper - vi har en ekspresfødsel' og fandt en kørestol hvorefter jeg blev kørt ind på fødestuen.
Jeg fik bukserne af, min bh blev klippet op, JM fandt et plasticforklæde og en meget overrasket SOSU-assistent fik handsker på og så havde jeg min søn på brystet. Han blev født på to presseveer kl. 14.33, 18 minutter efter vi trådte ind af dørene. Han havde navlestrengen to gange om halsen og sked hele vejen op af mig! Og så lå han bare der og kiggede helt stille og roligt.
Det var en god fødsel, omend det gik en anelse hurtigt. Min søn var 52 cm og vejede 3990 gram, og jeg bristede en del under fødslen. Jeg blev syet i ca. en halv times tid.
Og undskyld det blev så langt - jeg KAN virkelig ikke fatte mig i korthed!
