Baby 2 er Alexander, til misdannelsesscanningen kunne vi se det var en lille dreng vi ventede os, og Oliver fik lov at bestemme navnet. Jeg havde dog leveret et par muligheder for ham på en sådan måde at jeg vidste hvad han ville vælge. :)
Omkring da jeg var 12 uger henne blev jeg sygemeldt pga smerter i lænden. Det var starten på en ikke så spændende graviditet. Smerterne blev langsomt værre gennem graviditeten, og jeg måtte til fys. Synes nu ikke det hjalp...
Så begyndte kiloene at sætte sig, jeg tog ialt 30kg på :( Og havde utrolig meget vand i kroppen, jeg synes jeg kunne føle vandet skvulpe i fødderne når jeg gik. Derudover havde jeg alle symptomerne på svangerskabsforgiftning, så jeg røg ind og ud af sygehuset den sidste måneds tid. Men hver gang blev jeg sendt hjem og fik at vide at alt var vel.
Til sidst snakkede jeg med min jordmoder om at hvis jeg ikke havde født til termin, så ville jeg sættes igang dagen efter terminen, hvilket hun og sygehuset sagde ja til. Det nåede vi dog ikke til... :)
1 uge før termin d. 4/6 skulle vi til 70 års fødselsdag på amager til frokost. Min mor kom og hentede os kl. 12.15 På dette tidspunkt havde jeg hvad jeg troede var meget kraftige plukveer. På vej til fødselsdagen sagde jeg til min mor at det bestemt ikke var plukveer, for de tog hurtigt til i styrke. Hun spurgte om vi skulle vende om og køre til Roskilde sygehus, men nej jeg ville ikke risikere at blive sendt hjem, så jeg sagde at nu tog vi bare til fødselsdag, og så måtte vi vente og se.
Vi ankom til fødselsdagen kl. 13.00 og satte os hurtigt ned lidt afsidigt, så jeg kunne 'gemme' mig lidt. Jeg ville helst ikke stjæle billedet fra nogen, og min mormor ville blive hysterisk hvis hun vidste jeg havde veer.
Vi nåede at være der i en times tid, så måtte jeg bide i det sure æble og ringe til sygehuset og fortælle at nu var der altså 6 minutter imellem veerne. De kunne selvfølgelig se i mine papirer at jeg havde født hurtigt første gang, og sagde at jeg skulle se at komme afsted, og at de gerne ville sende en ambulance til mig. Nææhh nej, her klarer vi det selv, så min mor måtte på den igen og køre mig til sygehuset, hun nåede da at få lidt at spise inden. :) Jeg synes at køreturen til sygehuset var uendelig lang, og at veerne gjorde uendelig ondt. Synes det var værre denne gang end sidst.
Vi nåede endelig til sygehuset omkring kl. 14.45 og endnu engang røg jeg direkte ind på fødestuen. Jordmoderen nåede lige at spørge mig om jeg havde haft presseveer, og jeg svarede nej, så kom den første presseve.....
Mig op på sengen at ligge og fik så desværre at vide at jeg kun var 6 cm åben, men at det var nok til at de kunne tage vandet, og om jeg var interesseret i det. Samme smerter, men på kortere tid... Begge tommelfingre i vejret til det :)
De tog vandet (hvilket jeg overhovedet ikke kunne mærke), og jeg lå og hyggede videre med mine dejlige veer... Kort tid efter sagde de at nu var jeg 10 cm åben, men måtte samtidig tilkalde bagvagten da Alexanders hjertelyd faldt inde i maven. Da bagvagten nåede frem havde jeg allerede presset hans hoved ud. Hun sagde en masse ting til mig, men jeg aner ikke hvad det var, det eneste jeg kunne høre var min mors stemme, som sagde jeg skulle trække vejret. De måtte også give mig noget ilt. Lidt efter fik jeg så presset resten af Alexander ud, han kom hen og ligge på et lille bord hvor de gav ham lidt ilt, da hans lunger ikke havde foldet sig helt ud. På dette tidspunkt var kl. 15.15
Jeg opfattede ingenting, jeg havde det ret mærkeligt, og kunne ikke rigtig samle tankerne, og ville bare have moderkagen ud, så jeg kunne slappe lidt mere af. Den ville selvfølgelig ikke samarbejde, og jordmoderen sad og hev i den, som om hun var med i en tovtrækningskonkurrence. Havde lyst til at råbe til hende at hun skulle stoppe, da det var meget ubehageligt, men var alt for drænet af energi.
Nå men ud kom den da, og jeg fik endelig min Alexander over på maven, og han ville straks have noget mad :) Han var lidt blålig i kuløren, hvilket gjorde mig en smule urolig, men efter en times tid havde han den fineste farve :) Igen fik jeg den dejlige nål i låret fordi jeg endnu engang havde født hurtigt. Og jeg skulle også sys en smule denne gang.
Vi ringede til min familie og sagde at nu havde jeg født, og mange af gæsterne blev helt forvirret, for som de sagde: hun har da lige været her.....
Senere kom Oliver og så sin nye lillebror, han var meget stolt og synes han var rigtig fin. Jeg lå for det meste og sov i de 8 timer jeg blev på stuen, og derefter blev jeg kørt hjem af min mor.
Min fødselsberetning om Alexander er ikke så detaljeret som med Oliver, men jeg var mere omtåget denne gang, fik gennemgået forløbet af jordmoder og en sygeplejerske et par dage efter, hvilket var rigtig rart.
Nu er spørgsmålet så hvordan fødsel nummer 3 bliver. Har fået strenge ordrer af min jordmoder om at jeg skal ringe efter en ambulance når jeg får første ve :)
Jeg er også blevet spurgt af mange om jeg ikke vil føde hjemme i stedet for, men jeg vil nu være mest tryg ved at føde på sygehuset, så det bliver nok med ambulance næste gang :)
