Teenagere, fædre og andre af guds prøvelser

Jeg tror godt jeg kunne gå hen og blive lidt tøsesur nu. Prøver ellers at være objektiv, støttende og bestemt, men lige nu er min grænser ved at være nået, og jeg påkalder mig nok retten til at være en led ko nu .... 

Meeeen... Min mor er syg. Jeg har min bror boende. Han er 17. Jeg har en anden bror. Han er 35, ham har jeg dog ikke boende... 

I dette sygdoms forløb har det været ret nemt at være dem. De kan glimre ved deres fravær, melde sig ud af alt, tingene bliver klaret alligevel. Jeg beder om èn ting - i januar første gang - om at det èneste de så skulle sørge for var at tømme deres lejlighed.. Bare pakke og samle, jeg skulle nok sørge for det blev fjernet, synes og overleveret... Det skal være sket senest 2 april. Plan, skema og krav fra boligforeningen er blevet videresendt til ældste bror.. Jeg fragiver mig ansvaret i håb om at de selv kan hitte ud af det. Jeg har feks aldrig boet i huset. Det har de. Det er deres ting... Intet er sket. Har spurgt til det nogle gange, forklaret at tiden nærmer sig og at jeg altså har rigeligt i det det ikke går skide godt med hverken mand, morfar, mor og hendes nye sted... Intet sker. 17 årig bror tager med klassen til Kina på søndag og små 3 uger frem.

Den selvsamme har en kæreste. På Lolland. Han har lige besøgt hende i over en uge... Jeg undrede mig mht skolen, men han forklarede at de havde projekter de godt måtte lave derhjemme. Jeg har kontaktet skolen for 'noget' lugtede. Det var ikke helt sandt og den aflevering han skulle aflevere, afleverede han først flere dage senere end han skulle... Han kommer hjem i går og meningen var så han skulle pakke hus, men det 'havde han ikke rigtig lyst til da han havde en god grund' (kæresten og ham havde slået op - men nåede så at blive kærester igen inden han kom hjem ??! ). Lige nu sidder han på værelset og spiller. Evigt ubekymret og glad. Jeghar mest lyst til at rive ham i kraven og tæve ham. 

Han fylder 18 og tingene er så småt ved at blive lagt i støbeskeen. Hytte, gæster osv... Har bedt hans far om hjælp da jeg ikke gider stå med det hele, og da de nu er begyndt at tale sammen kan han lige så godt komme på banen - faderen vil dog lige høre hvem sønne invitere først, så kan jeg vende tilbage (???!!!) ( = hvis Michael ikke inviterer hans nye kæreste med så vil faderen ikke med ). Hvilket jeg synes er røv barnligt af faderen. Faderen havde en affære med naboen, flyttede der over for snotten af en teenage dreng. Moderen bliver syg. Faderen er fornærmet over sønnen ikke vil snakke med ham. Sønnen begynder så på det og nu vil faderen ha mere, for ellers...... I mit sind tænker jeg 'hey, små skridt.... det er din søn.. hans fødselsdag.. hans følelser.. giv ham nu tid'..

Det store og hele er AT JEG DA FANDME IKKE GIDER HOLDE DEN MØG FØDSELSDAG når jeg bliver så skide snydt!!!! Bare smile serviceminded og smide penge ud af vinduet.

Mvh Jeamie 14 år 

Det kan jeg sgu godt forstå. Det må da være dødfustrerende at stå med det hele alene. Der er ikke noget værre end umodne forældre der ikke har fattet at de skal forestille at være de voksne og tage et ansvar. Et eller andet sted er det jo også lidt mærkeligt at din brors far ikke har kæmpet for at få sønnen til at bo hos ham   

 

Håber det løser sig for dig ( men tror du må bære lidt over med din yngste bror- det lyder som om der er sket en del i hans liv de sidste år).

Ja. Jeg lader mig heller ikke mærke voldsomt meget af det over for ham. Andet end at forklare ham at jeg synes det er skuffende idet det var det eneste jeg bad dem om.... At jeg faktisk er sur over det. Tænker lidt hans fødselsdag bliver reduceret til noget hjemme noget og noget med at invitere en lille flok venner på restaurant. Jeg gider ikke mere i kalenderen nu..... Eller mere at tage hensyn til, andet end min lille knægt.

Mht de to ældre herre.... Ja de er da bare et par møgører (ville ha skrevet noget meget værre)... Uansvarlige og forkælede. Skulle da lige ha været min søn der af uransagelige grunde ikke havde lyst til kontakt... Jeg ville gøre alt for at være der når 'chancen' kom - og prøvet / skrevet / håbet hver dag....

Ja det er underligt at man kan have det sådan. Desværre er jeg ikke sikker på at faderen til min ældste søn ville kæmpe for ham overhovedet, så lige det kender jeg rigtig godt....

Så er det jo dejligt at der er andet familie (dig)  der tager din bror unger sine vinger. Hvad skulle sådan en knægt dog ellers gøre?

Ja jeg kan også gyse ved tanken.... Samtidig om de ved det - tænker over det?! Her tænker jeg både på din, og min bror.... At deres egen, i dette tilfælde, far ikke gider kæmpe for dem..?? Jeg håber det sq ikke..

Jeg tror desværre de har flere tanker om det end vi ved. Min store ser stort set ikke sin far for tiden. Han har set ham en gang siden jul da min søn var hos sin farmor. Det var min søn også til jul og der var hans far der så også, men ellers tror jeg vi er tilbage i oktober.

Faderen tager slet ikke kontakt og hører om de skal ses - det er åbenbart min søns ansvar (han er 13)....

Det er sgu for mærkeligt.

Er det ikke bare at få et firma til at ordne din mors lejl? Og så sende girokortet til din bror (lidt mere gyldig og lovlig vis; tving din bror med armen på ryggen, så han forstår at nok kan man træde dig over tæerne, men man p*sser dig ikke ned ad ryggen, til at bestille hjælp udefra, hvis ikke han får det gjort selv - sæt en deadline så du har løbetid til at give r*vfuld - IKKE til at gøre hans job).

 

Hvad siger din bror til hele situationen omkring sin far? Er han egentlig overhovedet int at have nogen særlig kontakt med sin far? Umiddelbart lyder det lidt som 'pligtsamvær'.. Og nok er din bror teenager og har brug for ro, men det er ikke det samme som han ikke har brug for 'faste' rammer (er udmærket klar over du gør et kæmpe stykke arbejde), men tænker at i måske igen må sætte jer ned på tomandshånd og tale om hvordan det hele skal forløbe, så det er tåleligt for din bror og dig. Nogle få grundregler som bare SKAL overholdes. Fx ærlighed og en aftale overholdes. Spørg ind til planen for at pakke lejl og giv ham 'credit' hvis han rent faktisk har en plan, og hvis ikke; så hjælp ham med at lave en realistisk en. Det er måske ikke helt nemt for ham, da det jo er hans 'moar' og han ikke på samme måde som dig er helt moden endnu. Det er jo hans hjem der skal pakkes. Ikke bare en masse skrammel, som det måske føles for dig. Det er måske ved for alvor at gå op for ham hvad der sker nu og så kommer alle overspringshandlingerne som kærestebesøg osv. For så behøver han ikke tage stilling til det så længe. Og kombineret med 'ungdomssløvsind' og en skodfar - puha en cocktail.

Mht fødselsdagen, så slå et harald nyborg telt op i haven, og bestil en gris eller lign. Han og vennerne er højst sansynligt ikke voldsomt int i mad og etikke, men nok nærmere hvor mange øl de kan bælle og hvor pinlige billeder de kan tage.. Og lad det så bare være en vennefest uden familiefis.

 

Sender dig en masse tanker og held og lykke til, for det er uden tvivl en kæmpe opgave du er kommet på.

Dittelouise - Før jeg lavede aftalen med nedpakning af lejlighed tog jeg begge brødre i samtale for at høre hvad der evt var af traumer ved nedpakning af lejlighed. Den ældste var mildest talt uinteresseret, så den var ok. Den yngste havde ingen problemer 'det bliver da lidt mærkeligt, men jeg har jo et bedre liv nu... og har allerede fundet masser af ting jeg ikke kunne huske jeg havde...' . 

Deadline er synsmand kommer d 2 april, men yngste bror tager til Kina med skolen i nat... og kommer hjem den 1... Ældste svarer så ikke længere - som skrevet. 

Min mor var ikke nem så hvad jeg fornemmer er at han ånder lidt lettet op.. 

 

Men jo, det bliver noget med et firma.. Har igen i dag kontaktet den ældste bror for at få hjælp men han svarer hverken opkald eller sms... Så det bliver firma og et 'hvis du ikke kommer hèr inden onsdag så får du lov at betale halvdelen....'-noget..

 

Signe - pga tråden har jeg taget 'far-emnet' op igen, og nu hvor der er mere ro på hans liv er han faktisk begyndt at mangle fader-figuren... Vi har så lavet en lille strategi og målsætninger, i tilfælde af far`en ikke reagerer som håbet .... synes sq det er barnligt af de fædre - din er 13, og 'min' 17... 

 

Mht fødselsdagen, så slå et harald nyborg telt op i haven, og bestil en gris eller lign. Han og vennerne er højst sansynligt ikke voldsomt int i mad og etikke, men nok nærmere hvor mange øl de kan bælle og hvor pinlige billeder de kan tage.. Og lad det så bare være en vennefest uden familiefis.

Forresten - bror og dem han hænger ud med ryger ikke, og drikker ikke, og alle der gør er tabere  - så derfor noget med en restaurant... og feks brunch for familien tidligere på dagen...?! Måske..

spørg ham dog hvad han gerne vil...han lyder jo som om han et eller andet sted er fornuftig nok...når du prikker lidt til hans teenagesløvsind ;-) Det ku' jo også være en eller anden event...noget de ikke-drikkende og ikke-rygende unge mennesker kunne have det sjovt med at foretage sig sammen...og så komme hjem til en god middag (teltet og grisen) og hygge hos dig

Ældste brormand lader til at være uden for pædagogisk rækkevidde...så ja hjælp fra et udenforstående firma som han betaler den del til som loven foreskriver...som minimum - du har vel i forvejen udgifter på yngste brormand samt 'bøvlet'....og yngstemanden skal nok vide at sætte pris på alt det du giver ham...omend måske nok for alvor når han bliver voksen og evt selv får de børn, hvor du bliver fungerende farmor! 

Den egocentriske fader...glem ham! Det eneste du kan gøre er at støtte brormand i hans valg i den kamp - samt måske en enkelt gang give 'faderen' en god gammeldags opsang om moral, ansvar og etik...sådan bare for at få luft ;-)

God fest!