Forfærdelig børnefødselsdag

Min søn fyldte 7 år i tirsdags og havde i den anledning drengene fra sin klasse med hjemme og fejre dagen. De var 14 børn i alt. Min mand og jeg hentede børnene direkte fra skole. Alt gik galt lige fra starten - synes jeg...

Da vi skulle følges hjem hele banden, var der en gruppe drenge, der troede, det gjaldt om at komme meget hurtigt og først hjem. Hold fast, de løb stærkt... vi var næsten halvvejs hjemme, inden min mand fik dem løbet op og dirigeret dem tilbage igen for at følges med de andre.

Inden gaverne var givet til min søn, var der min. 3 børn, der havde grædt deres salte tårer pga. en voldsom dreng, der fornøjede sig med både at give skaller, sparke og slå ud efter de andre med en prober næve.

Spise boller- og kageceremonien var den værste. Ungerne teede sig som vilde dyr... helt seriøst var der ikke meget til forskel for dette selskab til en zoologisk have. Der var en drenge, der morede sig med at få sodavand op igennem sugerøret og puste det ud igennem næsen... uden ret meget succes... i hvert fald endte det meste ud over ham selv - og de andre, som også skulle gøre ham tricket efter. Det hele endte selvfølgelig med, at der lå sodavand ud over hele bordet og i kagen.

På et tidspunkt var der en dreng, der slog så stor en bøvs, at selv en havnearbejder ikke ville have kunnet gøre ham kunsten efter. Der bredte sig en liflig duft af slagter i hele rummet... føj! Der var få der grinede, fordi de fleste havde travlt med at sidde med åben mund og polypper af bare forbavselse.

En anden dreng havde fået lavet sig en sø af sodavand på sin tallerken, og det behagede ham åbenbart ikke. I hvert fald tog han i et ubevågent øjeblik... (ja, han troede, han var uden opsyn, men mutter her havde heldigvis øjnene med sig)... for  pludselsig tog han sin tallerken op i hænderne og skulle lige til at liste sig til at kippe indholdet af tallerkenen ned på gulvet. Jeg fór op som en raket og råbte vildt og blodigt til ham: 'Det dér skal du ikke engang TÆNKE på at gøre!!!!', Han fik sig et chok, så jeg har på fornemmelsen, at han aldrig tænker på at gøre det igen.

Da min søn skulle have sin fødselsdagssang, skreg og teede ungerne sig som vilde dyr. Jeg måtte stoppe sangen, og min søn, som ellers ikke er til at bringe ud af fatning, begyndte at hyle, fordi han ikke måtte få sin sang - den fik han først, da ungerne havde fået deres sangundervisning.

Så skulle vi på skattejagt. Den var vi lige ved at droppe allerede efter første post. Der var ikke andet end ævl og kævl og utilfredshed. Det lykkedes ham den voldelige dreng at få min. 6 andre børn til at græde af flere omgange. Han var godt nok hård ved dem.

At børn larmer, roder, griser etc. tager man selvfølgelig med, når man holder fødselsdag. Det er man jo indstillet på, men at de er næbbede og svarer en voksen, de ikke kender på en flabet måde... ej, der står jeg altså af.

Jeg arbejder med børn til dagligt, men har aldrig nogensinde været ude for værre børn, end dem jeg havde med hjemme til min søns fødselsdag. Jeg havde en samtale med min søn, der gik ud på, at jeg godt nok ikke håbede, at han opførte sig på samme måde, når han var ude. Det drejede sig om 4 børn, der teede sig som sindssyge, mens de andre blot var medløbere.

Nu er det, jeg godt kunne tænke mig at høre, om det er mig, der er for sippet? Er det her vand i fht., hvordan I andre oplever jeres børnefødselsdage?

Min datter er kun 2 et halvt så har aldrig prøvet at have så 'store' børn til fødselsdag. Med det sagt synes jeg dog stadig ikke du lyder spor sippet-ville selv have været ret rystet efter en sådan omgang.

Man forventer jo at en sådan dag man har planlagt og gjort så meget ud af skal bringe glæde-ikke det modsatte.

Er virkelig ked af i skulle have en sådan oplevelse.

 

mvh Milleren

Det er jo altid nemt at være bagklog, men jeg havde ringet til forældrene til den dreng der slog... Det sagt, min søn er kun ved at være 3 og jeg har aldrig selv været til børnefødselsdag. Så har ingen erfaring.

jeg ville også have sørget for at komme af med den voldelige - enten til hans forældre eller selv have returneret ham til fritten med besked om, at jeg ikke turde have ansvaret for så uvorn en unge - der må professionelle til, da han jo åbenbart skal mandsopdækkes...hvilket I jo ikke kunne når I er to til en større flok.

Mon ikke det også ville have lagt en dæmper på det resterende slæng, at opleve konsekvenser af egne handlinger...samt at de fredelige kunne få en god fest i fred og ro...måske klasselæreren også skal have et hint - for de lyder godt nok til at være en generelt uopdragen flok! 

 

Og nej...du lyder IKKE sippet!

Du er da overhovedet ikke sippet!

Hvordan tog din dreng det efterfølgende? Havde han på trods af de forskellige ting haft en god dag, eller var han også ked af det?

Jeg tror faktisk, at jeg ville gå så vidt som at tage kontakt til klasselærer og enten tage det op til et forældremøde eller tage en snak med 'den vilde drengs' forældre.

Nu aner jeg selvfølgelig ikke, om de er til at tale med, og hvor godt I kommer ud af det forældrene i mellem, men jeg ville faktisk melde det ud til debat. Det er vel ikke i nogens interesse, at at 3-4 børn får lov at te sig på den måde... og opfører de sig også sådan i timerne på skolen?

En model vi har benyttet er at holde fødselsdagen for hele klassen, men to forældrepar sammen. Dels gør mikset af drenge og piger, at drenge gasser lidt ned og pigerne er knap så tøssede, og så står man med fire sæt voksne hænder...

 

Tak for svar til alle! 

Problemet med den voldelige dreng er, at han er søn af en kollega. Ja, egentlig burde det ikke være et problem, men jeg er så led ved, at min søn går i klasse med den dreng, fordi det altid er så vanskeligt, når det er et barn, man kender i forvejen... eller det vil sige, at jeg ikke kender barnet men faren. Han er så sød, så sød, og moren er også vældig flink, men sønnen er forfærdelig og bringer familien mange problemer med sin opførsel. Han KAN ikke begå sig blandt andre børn eller i et fællesskab med fælles regler. Han dominerer de andre i den grad, og han nægter at gøre, hvad en voxen fortæller ham, han skal gøre. Faktisk synes jeg, det så ud, som om de andre var bange for ham...

Min søn havde heldigvis en god dag til trods, men han var tydeligt beklemt ved alle mine skæld-ud'er og irettesættelser, og dem hader jeg også mig selv for, men det var simpelt hen nødvendigt.

Og ja, jeg har også tænkt på, at det var en mulighed at holde en pige-dreng-fødselsdag, så drengene evt. kunne blive lidt dæmpet ned af nogle fornuftige tøser

En anden mor har jeg efterfølgende hørt, har haft en tilsvarende opførsel, og vi har sammen aftalt at bringe emnet frem på et kommende forældremøde. Det skal jo helst være en fornøjelse at holde fødselsdag og ikke det modsatte. Den her mor vil overhovedet ikke holde noget næste år for sin søn, og det synes jeg er meget ærgerligt, men samtidig forstår jeg hende jo så udmærket.

Ahh - en kollegas umulige unge, den er aldrig helt nem

Det lyder som en god idé at få det taget op på et forældremøde, men mon ikke også drengens opførsel er på den måde i timer og frikvarterer? Hvis det er tilfældet kunne du måske godt bede klasselæreren om at forholde sig til problemstillingen uden, og forklare ham/hende, at det er lidt følsomt for dig, når en kollega er blandet ind i det.

Jeg kender jo ikke drengen, men måske vil det også være godt for ham med fokus på problemet. I min datters klasse er konflikter i både drenge- og pigegruppen blevet løst ved styrede legegrupper i frikvartererne (i perioder). Det fik skabt nogle nye relationer og løsnet nogle konflikter op.

Jeg er jo ikke pædagog men det kunne da godt lyde som om, at den pågældende dreng kunne have brug for en hjælpende hånd...

Puh ha sikke da en omgang. Var nok også blevet befippet i sÅdan en situation.
Har kun et lille barn så har ingen kendskab til problemstillingen, men ville nok også på en eller anden måde få det formidlet til forældrene og klasselæren og tage fødselsdage og forventninger op på et forældremøde.

Jeg tror du bliver nødt til at kalde en spade for en spade Frede! Prøv at sætte dig i den drengs forældres sted. Hvis det var dit barn ville du så ikke vide hvordan han teede sig, når han var ude? Jeg tænker der er noget den dreng prøver at kommunikere, omend han gør det på en rigtig dum måde. Men med så søde og rare forældre su skriver han har så ER der noget der ikke fungerer i det hjem, og det bør de hurtigst muligt have hjælp til! Om de vil have det er ikke sikkert, men drengen signalerer at han har brug for hjælp. Og her mener jeg faktisk at du bør gøre noget. Du bør være ærlig over for hans forældre, og fortælle dem hvad der er sket. Måske printe det du skrev i første indlæg og vise dem. Med det viser du dem, at du faktisk tænker på dem og at du vil den dreng det bedste.. Og det bliver ikke nemmere af at i er kollegaer, men hvordan tror du det bliver til de næste års fødselsdag hvis ikke der bliver gjort noget nu? Jeg mener self ikke at det er dit ansvar alene, men var det min lille pode der ikke kunne finde ud af spillereglerne, så Bille jeg vide det som den første, og ville være rigtig ked af at finde ud af at 'vi' var et samtaleemne mellem flere forældre i klassen ;-/