Når vovse ikke passer ind mere

Hej jeg har et lille problem

 

Min søn er nu en månede og jeg er super glad for ham og han trives. min kæreste og jeg fik for 3 år siden en skøn hund ved navn king som er en rottweiler han er super sød, men syntes han er blevet for voldsom for vores familie. 

min kæreste er glad for hunden og jeg er bange for at give min mening til kende overfor ham da jeg frygter inderst inde at det kan føre til at vi går fra hinanden. vi har fået hunden kastereret da vi syntes han var for vild. så for 14 dage siden fik vi ham kastereret, nu er han blevet mere rolig, men syntes bare statig det er for meget med en stor hund der kræver opmærksomhed og for ikke tale om rengøringen der er ved at have sådan en hund. Er jo ikke meget for at min søn skal vokse op i hundehår. 

Før vi fik william var jeg super glad for min hund og behandlede ham som min baby. nu vil jeg bare af med den for vil det bedste for min søn. men hvad jeg syntes der er det bedste syntes min kæreste ikke. Hvad skal jeg gøre??!!! 

Synes faktisk du skulle skamme dig. Hunden har været der som jeres barn i 3 år, før i fik et lille barn, og den har været vant til at være jeres centrum, og fik al jeres opmærksomhed. Nu hvor du er blevet mor, er du pludselig kommet i tanke om, at den er til overs. Og ja, det kræver noget at have både hund og børn, men helt ærligt, det er ikke et stykke legetøj...... Og du skriver, at det kun er 2 uger siden en er blevet kastreret, der går altså noget tid inden det får en virkning, og du kan mærke det fulde udbytte af kastrationen. Derudover, så er det jo en helt ny situation for HELE JERES FAMIIE, at i har fået barn, også for hunden. Tænk på, at den både er blevet kastreret og samtidig må vige pladsen og tiden for den lille ny.... Der er plads til det hele, det handler om at lære hunden at den ikke kommer i første række hele tiden. Ja, der skal støvsuges, så der ikke flyder med hundehår, men det gjorde du vel også før??? Jeg er ked af at jeg ikke kan give dig ret, men jeg synes faktisk at det er dig der har et problem, og hvis du vælger mellem kæreste og hund så synes jeg du er lidt langt ude....

Titte

Titte

Ja jeg er fuldstændig enig...

Tilslutter mig titte.

Når man vælger at få hund, uanset race, så ved man også den holder mange år, og der er en sansynlighed for at få børn der skal vokse op med den.

Hvad når din søn bliver ældre og ikke er din baby mere og får en mindre bror eller søster? Skal han så også bare vige pladsen for den nye?

Det er kan være hårdt nu, med en lille baby der skal opholde sig meget på gulvet, men herregud den gulvvask ekstra i ny og næ. Om 1 år, så går din baby rundt - og tænk så engang på hvor meget fornøjelse din søn får af hunden. Det bliver en kammerat at betro sig til. En der gider lege bold i haven osv.

Vores datter på 2½ har enormt meget glæde af vores hund, de kan pjatte i timesvis, og bagefter bare sidde og nusse.

Her har vi både hund og kat og SP fortalte mig faktisk at de børn der vokser op med dyr i hjemmet ikke rammes så ofte af allergier osv, som dem uden pelsdyr i hjemmet.

Jeg kan kun tilslutte mig de andre..

Jeg har kun erfaring med at små børn og hunde sagtens kan være i samme hus. Ja, måske de lige skal vende sig til hinanden. Men tænk på den glæde de kan få ved hinanden og senere vil det måske endda 'aflaste' dig lidt, ved at de ikke hele tiden vil have din opmærksomhed men leger sammen.

Jeg synes i hvert fald du skal give det en chance i et godt stykke tid. Giv tid til at vende dig til situationen.  

Tusinde tak for alle svarende :) Det gav mig da lidt at tænke over :) 

Kære 'williamsmor' (og alle I andre der har besvaret hendes indlæg)

Jeg er en ivrig læser af siten - men har aldrig følt et behov for at have en profil og deltage i debatterne .... indtil i dag!! Har skyndt mig at opretten en profil, så jeg kan være med i denne debat.

Læste dit indlæg og alle besvarelserne - og er dybt uenig med alle besvarelserne .... hvor er det dog mangle på forståelse og helt ærligt - så burde I (alle der har besvaret) da skamme jer over jeres mangle på evne til at sætte jer ind i hendes situationen.

ALLE der bliver mor for første gang (jeg er selv mor til 3), ved at INGEN kan på forhånd vide hvordan det er. Alle de følelser der overvælder én - alle de følelser man ikke vidste man havde i én.

Og en af de vigtigeste følelser - er da 'mor-beskytter trangen'. At have en hund omkring en baby, er én ting (og det kan I sig selv være bekymrende), men at have en rottweiler er en anden ting. Det er ikke en kælehund, men en brugs-hund / en træk-hund. Og jeg ved hvad jeg taler om .... vi har delt gård med en i mange år, og den fik aldrig lov til at være alene med nogen af mine børn (hverken af os, eller dens ejer).

Jeg syntes bestem du er i din gode ret til at stille spørgsmål ved, om I burde beholde hunden. I er selvfølgelig nød til at være enige (ellers vil det altid komme i mellem jer). Hvad med at spørge en hundeekspert til råds? Men husk at føl efter inden i dig selv - du skal være try ved at din søn skal være omkring hunde (også alene - man kan ikke altid være 100% der).

/AnnaB  rottweiler er en  er en hel anden ting. En erer en anden ting d

Jeg er lidt splittet over dette for på den ene side kan man sige, du vidste hvad du gik ind til, du har selv skaffet dig dyret og ansvaret for det. Men på den anden side kan det ikke nytte noget hvis du er bange for hvad der kan ske. Lige den type hund har brug for utrolig meget motion og skal virkelig være trænet/lydig, da de kan have tildens til at blive arrige.

Så hvis du nu kan se at du ikke kan magte opgaven, er et trods alt mere voksent at skille sig af med hunden på en ordentlig mådem til en familie der har tiden og overskuddet, end at den ender med at blive forsømt og du er 'bange' for den.

Jeg giver dig ubetinget ret. Et dyr er et dyr og et barn er et barn og jeg mener godt man kan tillade sig at vælge mellem de to, hvis man synes at begge er for meget på én gang. Og ja - så mener jeg hunden må ud. 

'Den ekstra gulvvask i ny og næ' - med en stor hund er der tale om meget ekstra gulvvask i en i forvejen presset tid. Jeg har hørt om mødre med børn der sover og som har masser af tid, men jeg har godt nok aldrig selv oplevet at kunne overskue ret meget andet da jeg havde småbørn. Slet ikke ekstra gulvvask.

Da vi havde katte og de begyndte at pisse overalt, så vores ting blev ødelagt - ja der røg kattene altså ud.