Dreng 9 år

Jeg har en dreng på 9 år, som er heldigvis meget vel lidt, og mange gode venner, men han får nogle gange nogle nedsmeltninger, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere, han kan være utrolig dramatisk, og hans uretfærdigheds sans er lidt for udviklet;-) i perrioder, er alt urimelig. Så som idag, spurgte jeg og han havde haft en god dag, og nej det havde han ikke haft! Fordi han var blevet drillet, en snebold kamp gik over gevind, og han vandt ikke i død bold. Så nu var ham drenge, bare den dummeste og han ville ønske han var død. Resten af eftermiddagen her hjemme går ok, men han bliver nemt ked af det. og sur på os, siger f. eks. han må aldrig noget, vi skælder altid ud, ( hævede 1 gang min stemme da han ikke hørte efter). Da han skulle puttes spurgte jeg, om jeg skulle læse en godnat historie,Så sagde han at han aldrig fik godnat historie og de var aldrig ret lange og hans søster fik altid meget længere historie. Jeg læser og synger HVERDAG. Da valgte jeg at gå, kunne bare ikke holde ud at høre på flere beskyldninger, og mere brok. Han er en meget dygtig dreng og vand til at være den bedste, han har et meget stort konkurrence gen, kan næsten ikke tåle at tabe, så jeg prøver at provokere ham, så tit som jeg kan her hjemme, ved at spille med han så han også taber her, men hvis han taber er alle dumme og altid andres skyld, og han har virkelig svært ved at komme op til overfladen igen. Jeg plejer at sige til ham at det er ok at blive sur, når man taber, men man skal blive god igen, og ikke ødelægge det for andre. Jeg giver ham som regl et par minutter, til at blive god igen og ellers fjerner jeg ham. Det plejer at hjælpe. Når han kommer hjem og er ked af det lytter jeg altid, kommer med forslag til havd han kan gøre en anden gang, og spørg om han har snakket med en voksen? Kender i det og hvad gør i?

Hmm den er jo lidt svær den her.. også fordi der jo er ret mange følelser involveret. Også hos dig.. 

Jeg har INTET forstand på 9årige drenge, idet jeg kun har en på 3 år, så jeg svarer ud fra det jeg tænker når jeg læser det du skriver...  Andre er nok meget mere kvalificeret end jeg 

Jeg har en veninden hvis søn har nogenlunde samme alder, og er ret meget lig det du beskriver.. Han er på vej til at være en sej fyr, kan få samme nedsmeltninger og påpege højlydt at ALLE andre har den nye Iphone og han selv bare er total mishandlet og misforstået. Men samtidig er han også bare en lille dreng der egentlig gerne vil putte i sofaen og ae`s lidt i håret. Hvis man ikke lige sladre til andre om det . 

Jeg ville nok undlade at provokere for at styrke og 'lære'. På mig virker det som om at han knækker fuldstændig når de mennesker han stoler på presser ham. Han virker slet ikke klar til at kunne skelne. Den ène side vil gerne være lidt sej men den anden side er stadig lille. På den ene side hygger du også godnat historier med ham som en lille dreng, men han skal også lære / provokeres som en voksen..... 

Når alle bare er dumme og han hader dem så ville jeg nok finde ud af HVORFOR han syntes det istedet for at tænke det var HAM den var galt med.. hans følelser er jo ægte og stammer et sted fra. Kan han føle sig presset fordi hans krav til ham selv er høje ? At han altid er den bedste.... 

Det er super dejligt at høre hvor stolt du er af din dreng , og jeg er sikker på du gør alt super godt, så det her er nok bare noget du inden længe har total styr på .... 

Ps. til dit spørgsmål om hvad vi gør, kan jeg svare at veninden bestemt men venligt forklarer fakta og lader ham være i sin vrede, tager en kort dialog med ham bagefter. 

Andre gange er der bare ikke andet at sige end NÅ... 

Og til sidst er det  også bare nødvendigt at sige at det der gider man bare ikke høre på. Det er mig der bestemmer.... fandme... 

Puha, det er svært at vurdere udfra en relativ kort tekst, men det lyder da umiddelbart som om, at han godt kunne have brug for lidt hjælp til at takle nogle situationer i bl.a. skolen.

Har du talt med klasselæreren om han/hun også oplever en del konflikter i skoletiden? Og får din søn hjælp derhenne?

Jeg ville nok samtidig spørge læreren om råd til at takle de episoder, I oplever hjemme. Mon ikke han/hun har erfaringer med, om din dreng har brug for lidt tid alene eller det modsatte, når konflikterne opstår...

Skriv gerne flere eksempler på de episoder, du oplever som kritiske

åhh..præpubertære drenge har i den grad en overudviklet (og til tider urealistisk) retfærdighedssans...det går over igen 

Lad ham være i sine følelsers vold, så længe han 'kun' reagerer på at tabe i spil/sport og nøjes med at lade ham vide, at det sådan set ikke er velset at være en urimeligt dårlig taber - uanset om dommeren VAR dum og uretfærdig eller...

Hvor gammel er søster - er hun måske tæt på i alder og udvikling, så han ikke føler sig så stor og 'overlegen' som han gerne vil, fordi han er ældst?

Min er enebarn, men når han havde urimelige nedsmeltninger over småting, lod jeg ham bare vide, at nå...det synes du så - men jeg er ikke enig, så når du er til at være i selskab med, så kom igen...jeg gider ikke bruge krudt på dit dårlige humør

Tal evt med skolen om hvorvidt han også har nedsmeltninger i skolen (så skal I hjælpe ham til at 'styre' det ellers kan nogen jo synes det er sjovt at provokere ham) - reagerer han først når han kommer hjem...så lad ham rase ud i fred - vi andre har jo også en gang imellem en kollega, der har været et kvaj...hvis det ikke er for tit, det sker - hierakiet blandt 9-10 årige drenge ændrer sig konstant og kan være svært at navigere i, hvis man enten er længere fremme i skoene end de andre eller lidt senere udviklet...så man er 'bagud' rent hormonelt og begge dele kan være lige svært

Det er et svært spørgsmål at svare på..

Nu ved jeg ikke om jeg er særlig kvalificeret til at svare. Men jeg har i en længere periode undervist piger i den alder i gymnastik, og har været i praktik og arbejdet i en klub hvor alle børnene er fra ca 9 år. Så vil forsøge, men har jo ikke lige mor-rollen med i mit synspunkt.

Jeg plejer gerne, når de begynder på det med at det ikke går efter deres hoved, at forklare hvordan tingene hænger sammen, men med den variation at jeg spørger dem... istedet for at forklare alt. Så de selv skal komme med forklaringerne og selv ende med at sige, at du jo plejer at læse historie osv osv.... I starten skal man virkelig lægge ordene i munden på dem, men de bliver faktisk ret gode. F.eks 'hvorfor var det nu lige du ikke vandt den kamp' - 'De andre var bedre'

Men vil også sige, det virker bestemt ikke altid. Jeg er sikker på, du gør det fantastisk, Keep up the good work.  

Tusind tak for jeres besvarelser. Nu er han tilbage til sig selv, med normal galle, og fustrationer og meget glæde :-). Men holda da op en omgang. Det væreste var at jeg ikke kunne tale med ham, tror ikke helt selv, at han vidste hvad der var galt, vinter træt, måske. Det jeg mente med at provokere, er at vi spiller ofte her hjemme,(bræt spil og ligende) så han også har lært at tabe her hjemme, i trykke omgivelser. Så vi kan hjælpe ham til at lære at styre sine vredes udbrud. Og det har faktisk hjulpet ham, når han taber sige han mange bande ord, slå hånden i bordet, trampe i gulvet. Men blive god igen, han ryde ikke bordet med spillet, begynde ikke at græde, eller kalde modspilleren noge grimt. Så det har virket her hjemme, ikke at lade ham vinde, og 'provokere' ham lidt. 

Der er 4 år imellem vores børn og han plejer at være, en meget sød og betænksom storbror, som er begyndt at drille sin søster en lille bitte smule. Og det tager hun bestem ikke skade af. 

Men han er alligevel ikke større end, at hvis de har en konkurrensce, som han nemt kan vinde uden at gøre sig god og han vinder igen og igen, og hun så til sidst bliver ked af det ( og der skal vildt meget til) så lader han hende ikke vinde ;-) 

Men det er dejligt at have ham tilbage, var godt nok ved at være bekymret, var vred og sur og græd næsten hver aften i 14 dage.

hårdt at blive stor :-)

Dejligt at høre . Var ved at blive helt bekymret da du ikke dukkede op her længe ..

Men godt i har ham tilbage. Og han har fået sig selv tilbage. Det må være hårdt at være midt imellem, stor og lille....