Jeg tror også du overreagerer, men jeg kan godt forstå den skuffelse du føler.
Jeg synes faktisk med alle mine 3 unger at familie og venner var langsomme til at komme og se vidunderet, men alle sagde samstemmende når de så kom, at de havde været bange for at trænge sig på, hvis vi havde brug for lidt ro.
Jeg havde som dig overhovedet ikke brug for ro, men tværtimod for selskab og snak og at livet skulle fortsætte, men nogen gange er vi nok ikke gode nok til at formulere vores behov.
Så grib knoglen, ring og inviter hele bundet til babyhygge og voksensnak. Hvis de så ikke kommer, kan du med rette strege dem fra vennelisten.
Anmeld
