Ja det indskrænkede jo valgmulighederne en del 
. Nu har jeg / og stadig gør, arbejdet en del med hunde og kan faktisk (ikke grine endnu ) anbefale Pekingeseren. Men den slags der ikke har udstående øjne og næsen mast ind så de både har svamp og åndedrætsvanskeligheder... Bliver skide dyrt i dyrlægeregning....
meeeen, oprindelig var racen en større hund, så den har en stor hunds hjerte og mod. En Kejser syntes det var en så fanstatisk race, loyal, rolig og omgængelig at han straks sørgede for at racen blev avlet mindre - så den kunne ligge i hans kimono ærmer. Pynte, rolige, selskabelige men så loyale at de vil tjene deres ejer. Sagnet siger også at en løve og en abe forelskede sig i hinanden og deraf kom der en 'hellig' lille hund. Måske også en af grundene til kejseren faldt for den 
.
Den oprindelige historie er selvfølgelig meget længere og mere farverig, men tænker dette rækker for nu .
De kræver ikke det store i gåture. Skal kæmmes et par gange om ugen. Fælder meget lidt.
Alle hunde kan gø og larme, men denne er ikke primært avlet til rottefænger eller oprindelig en vagt / jagthund med disse instinkter, de er lavet til pynt og ro.
Jeg har selv 3 . Og en labrador, som naturligvis er den primære familie hund. Men denne lille race har overrasket mig en del. Hvad de finder sig i og hvor loyale de egentlig er.
Hos alle racer er der jo altid undtagelser og hvor ders miljø kan ha indflydelse på deres væremåde.
Mit forslag er faktisk at find en hundeadfærdsklinik (næsten altid hos dyrlæger) og tag en snak med dem og hvad i ønsker og hvordan jeres familie er, så kan de hjælpe, og evt forklare jer om diverse udfordringer ved en evt ønske hund.
Held og lykke
Anmeld
