Kendte I kønnet INDEN scanning?

Som gravid var jeg super nysgerrig efter at kende kønnet på barnet inden fødslen, men det lader sig jo ikke altid gøre...

Men så er der jo alverdens andre ikke-videnskabelige metoder til at gætte sig frem, så som en ring over maven, om maven kan ses bagfra eller ej, egen intuition osv.

Tror I på den slags metoder, og holdt jeres egen fornemmelse af barnets køn stik?

... med vores første var jeg 100 procent sikker på, at det måtte være en dreng, men ud kom den skønneste datter

Den første ville jeg ikke kende kønnet på så nej det gjorde vi ikke heller ikke efter scanning....jeg drønte dog en nat at vi ville få en dreng....og det fik vi

Den næste ville jeg gerne kende kønnet på....mest fordi at man så kunne se om man kunne gemme tøj osv.....jeg havde ingen anelse om kønnet før scanning men det havde jeg så bagefter

Jeg ved ikke rigtig om man kan tro på alle de forskellige metoder, har ikke hørt om nogen der virker endnu.....og nej vi fortalte ikke nogen om kønnet før fødslen....

Jeg fik det at vide præcis den dag det kunne lade sig gøre.... Jeg ville gerne vide det . Jeg var OVERBEVIST om det var en pige, men ved scanningen var der bestemt ingen tvivl om det ikke var det . 

Til gengæld var ingen andre i tvivl da jeg fortalte det senere i forløbet, for det havde de da vidst lææænge. Feks på den måde min mave var 'spids' oll.... 

Ved ikke om man virkelig kan se det, teste det etc... jeg synes det virker lidt mystisk idet folk jeg er individuelle og kroppen 'former' sig / reagere forskelligt..... Tænker dem der virkelig ved det bedre end andre er nok dem der har flere børn og kan sammenligne egen krops reaktioner osv.. ?!

Jeg har bare haft en fornemmelse begge gange at det ville være en pige og begge gange har scannigen vist at det var det.

Jeg havde en drengemave sidst. Denne gang har kvalmen været sindssyg slem, så regner med det er en pige. Vi ER bare mere besværlige... Glæder mig til at se om jeg får ret :-)

Altså mine maver har været modsat - dvs spids med vores datter og gravid fra top til tå med begge drengene. Jeg tror ikke på den med mavens form.

Jeg har haft en fornemmelse hver gang og den har holdt stik. Jeg har alle tre gange gerne ville vide kønnet og scanningerne (og en gang fostervandsprøve) har vist det jeg fornemmede. Men har også oplevet mange der var sikre på det ene køn og så fik det andet.

Jeg led ekstremt med af kvalme med vores datter, men slet ikke på samme måde med drengene (og så fik jeg også svangerskabsforgiftning og fødte for tidligt med hende), så Meesalith måske holder det stik at piger er mere besværlige????  (jeg har en teori om for meget kvindeligt kønshormon).

Da jeg ventede Alma var jeg og manden overbevist om det var en dreng. De producerer kun drenge i mandens familie.. (de er 4 brødre, og storebroderen har 3 drenge). Manden var så sikker at han væddede øl på arbejdet. Det kom til at koste.



Jeg var godt nok lige så gravid på hofterne som på maven, og havde dårlig hud, udpræget kvalme osv, som man skulle hvae for at bære en pige. De fleste gamle familiemedlemmer gættede på en pige. Og det viste sig jo også at være en pige.





Da jeg ventede Adam havde jeg det helt anderledes, men turde ikke gætte på noget. Håbede dog lidt på en pige mere. Jeg var kun gravid på maven, havde knapt så meget kvalme som første gang og min hud blev rigtig pæn.. Klassiske drengetegn. Og det blev en dreng.

Med datteren, som er den førstefødte, tænkte jeg helt ærligt slet ikke over det. Jeg syntes det var vildt nok at det var et barn :-) Og da hun blev født tænkte jeg heller ikke over det. Det var først efter et stykke tid, da jordemoderen sagde 'Det er en pige' at jeg tænkte 'Nå, okay, nå ja, de kommer jo i forskellige slags, sådan nogle børn'. Kønnet var overhovedet ikke i mine tanker. Med drengen ønskede jeg mig så brændende en dreng. Der er næsten ingen drenge i min familie og omgangskreds og jeg ville bare så gerne have en dreng, men var overbevist om at det kunne jeg ikke få. Men det var meget mærkeligt, for min mand vidste præcis hvornår jeg blev gravid og at det var en dreng. En morgen vi vågnede op - efter en dejlig nat - sagde han 'Du er blevet gravid og det er en dreng' og det var rigtigt.

Jeg var gravid samtidig med min søster, vi ventede begge vores første, vi blev sat med en terminsdato to dage i mellem og selv er der ti dage mellem os. RET SPOOKEY. Men det sjove var at vi var begge sikre på at hun ventede en pige og jeg en dreng... Der var nogle kloge hoveder om hvordan maven sad og hvor man han taget på. Så i 5 mdr kiggede vi på 'forkert' farve i tøjbutikkerne for vi fik det modsatte, hi hi.. Idag er de to krudtugler som gøg og gokke og uadskillige

Var sikker på det blev en pige, for mine 3 søskende har tilsammen fået 4 drenge og 1 pige - så var sikker på at det ikke skulle være nemt for mig at arve fra familien. Alt fra pigen var blevet givet videre for en del år siden. Og det blev en PIGE... så der er blevet købt en masse pigeting.