Ret til børnepenge?

I øjeblikket er børnechecken igen til debat - altså hvorvidt de rigeste i vores samfund også skal have en børnecheck... Hvad mener I? Har alle ret til en børnecheck eller skal den gives afhængigt af indkomst?

Jeg er faktisk lidt delt om det emne, for det vil betyde, at de der yder til samfundet ikke får noget igen, mens de der ikke yder til samfundet, de kan få! Jeg mener, at når man som jeg der betaler skat, og tjener minde egne penge, skal straffes med at man ikke kan få børnepenge, så kan jeg da først se et incitament til at lade være med at komme ud på arbejdsmarkedet, for de mennesker der ikke er det. Jeg ser det dagligt i mit job i bhv, at mange af vores forældre er på offentlig forsørgelse, og ikke yder til samfundet. De magter ikke aktivering, og zapper fra det ene til det andet, lige fra at ville have kommunen til at betale for at de kan tage en uddannelse som negleteknikker, til at de skal have ret til at få en førtidspension. Jeg kan godt se, at der er et incitament i, at alle børn skal have lige rettigheder, men det får de aldrig, om så de svageste får nok så meget mere i børnepenge end nu. Jeg mener, at man ligesom vi der går på arbejde får et fradrag for at gå på arbejde, så skal vi også have noget igen i forhold til børnene.

Jeg ved ikke helt hvad jeg mener. Et eller andet sted er der jo ingen grund til at de rigeste får, hvorimod de fattigste helt klart (efter min opfattelse) bør have.

Omvendt vil det koste os 40.000 kr om året hvis de ændrer reglerne og det kommer vi da helt klart til at kunne mærke. Vi klarer os, men der skal da spares nogle steder og det er jo aldrig sjovt.

Det er rigtig at de rigeste betaler mere til samfundet end de (måske - man kan jo blive syg eller lign.) får igen og omvendt med en enlig mor på kontanthjælp. Men der vil altid være en ulighed på det punkt og det er det 'smukke' ved vores samfund hvis du spørger mig. Jeg synes det er fantastisk at leve i et samfund hvor de fleste kan få mad på bordet og tag over hovedet (der er psykisk syge, misbrugere og den slags der desværre bliver tabt).

Jeg har selv været enlig mor på kontanthjælp og det er ikke sjovt. Jeg fik kontanthjælp under min uddannelse fordi jeg var heldig at bo i en kommune der havde forstået at der nok var større chance for at jeg en dag kunne forsørge mig selv og mit barn hvis de betalte en uddannelse til mig. Jeg får ingen offentlige ydelser nu og har ikke gjort det i en del år efterhånden. Vi har nu en hustandsindkomst i det gode del af middel og jeg kan se at en på kontanthjælp/su eller lignende helt klart har mere brug for børnechecken end vi har.

Desuden tror jeg at de færreste på kontanthjælp synes at deres situation er særlig fed og de fleste vil helt sikkert gerne ud af den. Selvom der er så meget debat om om det kan betale sig at arbejde vil jeg stadig mene at det kan det. Jeg havde en startløn på 18000 kr og kan huske at jeg fik omkring 2000 kr mere til rådighed om måneden. Når man er vant til at vende hver en krone føles det som rigtig meget. Og så mener jeg at de fleste har lyst til at være en del af samfundet og man står altså lidt udenfor på en eller anden måde når man får kontanthjælp.

Det skal være lige over. Folk skal jo ikke straffes for at tage længere udd, flere arbejdstimer mm. Det svækker da moralen. Og synes heller ikke det skal være sådan en almisse til dem der ikke har så meget at rutte med. Helt inderst inde synes jeg man helt skulle afskaffe børne-fam.ydelsen og så have institutionerne til at være uden brugerbetaling.

Jeg tror ikke at børnepengene er årsag til om folk vælger en lang uddannelse - de betaler stadig meget mere i skat, fuld institutionstakst og ingen sociale ydelser.

Jeg kan godt følge din tanke og jeg er helt enig i at det skal kunne betale sig at uddanne sig og arbejde mange timer, men det mener jeg nu også stadig det kan. Det er en svær diskution for vi (jeg) vil jo også gerne have et velfærdssamfund og pengene skal jo komme et sted fra.

Er meget splittet om denne debat. for på den ene side, hvorfor få børnepenge hvis det er ligegyldigt for din indkosmt. Nogle mennesker ligger jo ikke engang mærke til at de får dem. På den anden side skal det være lige for alle, og mange med højere indtægter har jo også sat sig hårdere på udgiftfronten (eget valg i know, men deres valg). Syntes ligesom Dittelouisa at man istedet måske bare skulle afskaffe inst betaling og så slette børbe fam. ydelsen. Det er jo mit valg at få børn så må det jo også være mit valg at forsørge dem. Om der så skal være noget til de virkelig dårligt stillede og de enlige, så må det jo blive en ansøgningsmulighed.

Jeg savner at høre fra nogle rigtige eksperter - ikke politikere - om det kan betale sig at skulle administrere differentierede satser. Det kunne det jo ikke, dengang man indførte samme beløb til alle og dermed også folkepensionens grundbeløb til alle i den rette alder.

Hvis en eventuel samfundsmæssig besparelse ædes op af adminsitration, så skal man jo ikke ændre systemet.; men hvis der findes ny teknologi, der kan løse dette på rentabel vis, så synes jeg bestemt, det skal være indtægtsafhængigt, men også at de relativt få, der faktisk tjener pengene til familien Danmarks fælleskasse (og pt er jeg IKKE en af dem), skal have en forholdsmæssig større del af kagen end dem, der kun nyder (uanset årsag) 

Mon ikke der findes et computerprogram der kan det siden de overhovedet overvejer det? Det må vi da håbe

Jeg synes ofte jeg hører at 'de rige' ikke skal have dit og dat og at de skal betale mere i skat. Men det er jo ikke 'de rige' forstået som folk, der tjener over en mio. om året, der tales om. Det er også folk som ligger i middelklassen og øvre middelklasse og der kan man altså godt mærke om man får børnepenge eller ej. Ofte i aviserne og andre steder stiller man en enlig mor med 3 børn på kontanthjælp overfor en direktør fra Strandvejen, men hvad med hele mellemgruppen? Jeg begynder at blive lidt træt af at befinde mig i den gruppe, som er for rig til at få nogensomhelst offentlige midler (udover børnepenge altså) og som stadig ikke er så rig at jeg kan være ligeglad. Samtidig har jeg hverken hus (og dermed ikke rentefradrag) eller andre fede fradrag. Så jeg ender med at lægge en pæn del af min indkomst i puljen hver måned (betaler nemlig også topskat) og får ikke det store igen. I DK er 1/4 (eller 1/3?) beskæftiget i det private erhvervsliv og resten bliver på den ene eller den anden måde forsørget af den fjerdedel (som offentlig ansatte, folk på overførselsindkomst, børn). Jeg er glad for velfærdssamfundet, men synes også det må være i orden at folk som arbejder 50 timer om ugen har flere penge til sig selv uden at blive 'kriminaliseret' og få at at vide at 'de rige kan bare betale'

kongster skrev:

Jeg synes ofte jeg hører at 'de rige' ikke skal have dit og dat og at de skal betale mere i skat. Men det er jo ikke 'de rige' forstået som folk, der tjener over en mio. om året, der tales om. Det er også folk som ligger i middelklassen og øvre middelklasse og der kan man altså godt mærke om man får børnepenge eller ej. Ofte i aviserne og andre steder stiller man en enlig mor med 3 børn på kontanthjælp overfor en direktør fra Strandvejen, men hvad med hele mellemgruppen? Jeg begynder at blive lidt træt af at befinde mig i den gruppe, som er for rig til at få nogensomhelst offentlige midler (udover børnepenge altså) og som stadig ikke er så rig at jeg kan være ligeglad. Samtidig har jeg hverken hus (og dermed ikke rentefradrag) eller andre fede fradrag. Så jeg ender med at lægge en pæn del af min indkomst i puljen hver måned (betaler nemlig også topskat) og får ikke det store igen. I DK er 1/4 (eller 1/3?) beskæftiget i det private erhvervsliv og resten bliver på den ene eller den anden måde forsørget af den fjerdedel (som offentlig ansatte, folk på overførselsindkomst, børn). Jeg er glad for velfærdssamfundet, men synes også det må være i orden at folk som arbejder 50 timer om ugen har flere penge til sig selv uden at blive 'kriminaliseret' og få at at vide at 'de rige kan bare betale'

Rigtig godt skrevet! ;)