Hvor er fødselsdepressioner et tabu?

Jeg har gået og tænkt over noget, de sidste par dage. Jeg har selv oplevet at have en 'fødselsdepression' efter at født min søn og mistede min mor med fem dage mellemrum. Og nu oplever jeg min svigerinde, der lige har født også har de samme følelser, som jeg havde. Og hun føler ligesom jeg, at når man siger, til folk, at man er trist og grå, og man ville ønske det hele var som før, slår folk det hen eller vil slet ikke snakke om det. jeg mener, det er vigtigt med åbenhed omkring det. :cheer: Men hvorfor tror I, at 'fødselsdepression' er et tabu? og har I oplevet det samme?

Jeg tror ikke at fødselsdepression er et tabu. Tror mere at det er det at nogen mennesker bare ikke ved hvordan de skal forholde sig til andres problemer. Derfor bliver det slået hen og helst ikke noget man taler om.... desværre.. Jeg tror selv på åbenhed, hvis nogen af mine nære eller bekendte har et problem, despression, eller bare synes det hele er noget møg, så lytter jeg gerne, viser hensyn og omsorg.

Jeg synes, at du har helt ret i at det et tabu - det er i hvert fald min oplevelse. Jeg fortalte det til min familie og de nære venner, men mødte hverken den forståelse eller hjælp som jeg havde håbet på. Min søster skrev engang til mig at hun var utroligt skuffet fordi jeg havde aflyst en aftale. Og det er da klart at hun var skuffet, men jeg synes ikke at det var særlig flinkt at skrive til én der var ked af det i forvejen og som aflyste fordi jeg ikke havde sovet nok til at det var forsvarligt at køre 1 time hver vej med en lille baby. Jeg mødte størst forståelse fra en kollega som selv har haft en depression - og heldigvis fra min mand som er meget omsorgsfuld. Min oplevelse var helt klart, at folk helst ikke ville forholde sig til det - det var lettest bare at lade som om det ikke eksisterede. Jeg tror ikke at det er ond vilje - det er bare svært at vide hvad man skal sige og gøre. Én af mine veninder havde en fødselsdepression da hun havde fået sit første barn. Dengang var jeg langt fra selv at få (og have lyst til) børn, og jeg forstod det slet - jeg forstod ikke hvorfor hun var ked af det, men jeg forstod heller ikke hvor ked af det hun var, før jeg selv stod i samme situation 5 år senere.