Min datter, der er 21 mdr. yngre end sin storebror, levede nærmest sit liv i en slynge (huggababy) i de første måneder af sit liv. Jeg syntes det var supersmart at kunne have hende hos mig, mens jeg servicerede drengen med rugbrødsmadder, vand, påklædning, gynge-skub og alt det andet, man ikke kan, når man er så lille. Og når jeg var alene med ungerne var det også rart at kunne have pigen hos mig, når jeg fx lavede mad, så storebror ikke blev for nysgerrigt nærgående.
Pigen lå i slyngen i timevis - det havde ikke været muligt i en bæresele - og det var grunden til at jeg anskaffede slyngen - og det kun var manden, der fortsat brugte den bæresele, vi begge havde brugt til drengen.
Iøvrigt brugte vi også slyngen til drengen - det gjorde det muligt for os at være afsted med bare en enkelt klapvogn, da ungerne blev lidt større ( 1 & 3). Klapvognen kunne bruges af en sovende lillesøster eller en træt storebror, og når de en sjælden gang begge havde brug for at hvile, blev slyngen taget i brug.
Anmeld