Faderen til mit barn startede i skole da han næsten lige var fyldt 6 år - og blev taget ud igen efter 3 måneder, da det stod MEGET tydeligt, at hen slet ikke var moden til det endnu.
Min bror startede som 6½-årig i 1. klasse, der var slet ikke børnehaveklasser på vores skole. Det viste sig, at han slet ikke var moden til det, men min mor var desværre stædig og ville ikke høre på, at der altså var noget, der ikke fungerede der. Han havde stadig krudt i røven og havde lige lidt sværere ved at forholde sig til de nye, faste regler i skolen, som han ikke kendte fra børnehavden. Og lærerne havde ikke ligefrem den bedste forståelse for, at det sjovt nok lige var de to yngste drenge, der havde størst besvær med at sidde stille :dry: .
Det samme gjaldt iøvrigt den yngste dreng i min egen skoleklasse.
Min eks fik en ny chance, med god skolegang, sudentereksamen på 9.8 og en universitetsuddannelse som resultat.
Min bror blev familien første ikke-akademiker i 2 generationer (heraf en professor), lige bortset fra min mormor. Han blev aldrig venner med skolen, turde ikke prøve sig med en hel HF, selvom han kun fik 11 og 13, da han tog nogle enkeltfag, og var mange, mange år om at finde ud af hvad han ville, da han ikke troede på, at han ville kunne tage en boglig uddannelse.
Jeg har siddet og trøstet en grædende ung mand, som var så frustreret over ikke at kunne leve op til de krav, som ingen har stillet, men som bare er uskrevne for en selv, når man er født i en familie med et højt uddannelsesniveau :( .
Han har nu siddet i en del år som snedker og følt sig fuldstændig fremmed i en verden af håndværkere han ikke har særlig meget tilfælles med.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hans IQ er på +110, og at han ville have haft en langt nemmere og bedre skolegang, bedre selvværd og grundlæggende et lykkeligere liv, hvis mine forældre havde ventet med at sende ham i skole til han var mindst 7 år. Eller i det mindste taget ham ud og lade ham gå om, når nu det var tydeligt, at en ellers helt velfungerende dreng pludselig blev 'utilpasset' i skolen.
Jeg er helt tilfreds med, at min søn er født i starten af januar og derfor er 6½ når han starter. Jeg kan slet, slet ikke se, at han skulle miste noget ved at være en af de ældste i klassen.
Så, hvis der er flere, der mener, at det bare er forældrene, der er noget galt med, når de vil vente, eller tage deres drengebørn ud igen, så kan de få nummeret til min bror. Så kan han forklare hvordan det har været at skulle leve med konsekvenserne af, at ens forældre IKKE gjorde det.
Anmeld
