Jeg har tabt mig 2 kg på 2 uger. Jeg har ellers et lavt stofskifte, så jeg taber mig ikke særligt let.
Jeg synes, det er nemmere at tabe sig, når man går hjemme og har ferie, end når man går på arbejde - det til trods for, at jeg nu ikke får min daglige ration af motion, som jeg gør, når jeg hver dag cykler 14 km til og fra arbejde.
Hjemme kan jeg spise, når jeg er sulten. Ikke som på jobbet, hvor man evt. trækker den så langt ud, at blodsukkeret er dykket, og man derved overspiser.
På jobbet er der også tit nogen, der har kage og slik med, og det fristes jeg heller ikke af herhjemme.
For mig er det eneste, der virker slankende, når jeg bliver hysterisk... dvs. undgår ikke bare alt, men ALT, der kan risikere at fede. Jeg har ganske enkelt ikke evnen til at tage bare ét stykke og lade det blive ved dette ene stykke. Er man på kur, er man på kur.
Så kan jeg skrive under på, at det ikke er motionen, der får én til at tabe kg. Nej, det er dét, der kommes i munden! Det er først, når man vil vedligeholde sit vægttab, at motionen er god.
Kan man lide cola, kan man også roligt drikke det sukkerfrit - hvis man altså kan lide dét... Jeg har godt læst, at sukkerfrit cola feder, men det passer ikke - i hvert fald ikke på mig. Jeg har engang tabt 27 kg, samtidig med at jeg drak (læs: tyllede) cola zero ret ofte.
Anmeld