Kan ikke se det romantiske i at være gravid

Er der andre derude, som bare venter på at graviditeten er overstået? Jeg er 13 uger henne, har ingen komplikationer haft og blev gravid eftet 2 dage. Så har intet at brokke mig over, og jeg er både taknemmelig for at det gik så stærkt og jeg kunne blive gravid. Men det at være gravid er bare slet ikke mig. Jeg er rent ud sagt pisse misundelig på min kæreste, der stadig har det 'frie liv'og er herre over egen krop. Jeg venter kun på at det bliver termin. Jeg er rigtig træt af at andre skal fortælle mig, at det er den lykkeligste tid i mit liv, at jeg skaber et mirakel og det er så hyggeligt at man kan se mave. Har aldrig været skruk, men glæder mig meget til at blive mor. Er der andre derude?????

Det frie liv? Hvorfor er du ikke fri? 13 uger henne kan man knap se det, og maven kan i hvert fald ikke genere dine udfoldelser endnu. Hvis det frie liv er cigaretter og rødvin, skal du bruge graviditeten til at lære at tilsidesætte dine egne behov for barnets skyld. Det får du brug for. Eller lytter du til for mange råd om hvad man må og skal og ikke må? Spørg jordemoderen eller evt lægen til råds om hvad man virkelig bør lytte til, og hvad der er overdrevet. Hvis du savner det frie liv nu, bliver du da skuffet over at få et barn. Begrænsningerne bliver ikke mindre lige foreløbig. Fortæl lidt mere om, hvad det er for et frit liv, du synes, du går glip af. Hvor har du mistet 'herredømmet' over din krop? Er det svært at acceptere, at kroppen forandrer sig? At baby og flad mave ikke kan forenes? Jeg vil ikke være ond ved dig, men forklar lige lidt nærmere, hvad du synes, du går glip af. Jeg syntes heller ikke, det var SÅ fantastisk at være gravid, men det er jo nødvendigt, hvis man ønsker sig et barn. Jeg håber, der kommer lidt mere forventningens glæde, når du kan mærke barnet sparke.

Jeg har nu heller aldrig forbundet graviditet med romantik. Men jeg nød faktisk forandringerne og muligheden for at kunne trække stikket ud og lægge mig på sofaen, langt væk fra livet i overhalingsbanen. Hvilket i virkeligheden gjorde, at jeg følte en frihed som overgik alt..... Hvis du har det sådan nu, så kan jeg godt smile lidt ved tanken om de udfordringer du så vil møde EFTER terminen og du finder ud af, at der blot kommer en 18 årig fortsættelse af de tanker du gør dig nu :laugh: Du bliver ALDRIG bare dig mere, friheden ryger! Hvis man ammer kan man også godt vinke farvel til rødvin og smøger, og når man ikke ammer mere, så kan man aldrig slå sig løs alligevel fordi baby og tømmermænd bare ikke vil forenes, og når man sidder med morgenhår og gylp på badekåben, med kloden om benet (læs: Øglen i patten!), kan man ud af øjenkrogen se manden pakke tasken ubesværet og forlade den synkende skude, fordi han skal ud med vennerne og i øvrigt vil være VOLD sulten når han vender hjem. Så mit råd, nyd den frihed du har nu, for det kan kun blive værre!!! :woohoo:

Nej der er intet romantisk over at være gravid. Min mand gad mig slet ikke da jeg fik stor mave på.. så er du kun 13 uger henne nu, så nyd tiden nu, gør de ting du har lyst til. Bare du lige holder dig fra at ryge og drikke. For jeg er næsten sikker på at når du kommer sidst i graviditeten så er der ingen frihed mere, man kan ikke ret meget og gider for den sags skyld ikke anden end slappe af.. Og nå den lille kommer så finder du ud af hvor lidt frihed du har. Jo du kan godt tag til diverse familie komsammen og hygge dig. Men skal jo huske den lille´s sovetider. Jeg må sige at jeg fik et stort chok over hvor hårdt det blev at være mor. Jeg havde regnet med mere frihed, men den er væk.. den kommer frem nå vi engang imellem få vores lille prinsesse passet. Det er ikke fordi jeg vil skræmme dig,men nyd tiden nu hvor du ikke har det dårligt eller er besværet af maven. For din tid de næste mange år kommer næsten kun til at gå på den lille familie i få sammen. Så hvis du er ked af at din mand kan nyde livet nu ( ved ikke om det er fester han gå til) så tag en snak med ham omkring de følelser du gå med..

Jeg har heller aldrig syntes det var romantisk at være gravid! Og jeg var squ også misundelig på kæresten, som ikke var træt, havde kvalme, skulle overveje mad og vin og rygning, etc etc. Jeg ville hjertens gerne føde igen - det var en god oplevelse, men graviditet igen - nej tak! Heldigvis er ungen jo det hele værd :-)

Da jeg begyndte at kunne mærke liv, synes jeg, at det var en meget speciel oplevelse... men derudover må jeg tilslutte mig holdet, der heller ikke var helt oppe i skyerne over selve graviditetsperioden. Jeg syntes mest, at det var irriterende med en masse opmærksomhed bare fordi, at maven nu bulede ud, men det var jo venligt ment... Til gengæld syntes jeg, at det var fantastisk at blive mor, så det kan du se frem til mp1 :)

For mig var det ikke en dårlig oplevelse, men heller ikke en fantastisk god oplevelse - jeg var meget nervøs for at gøre noget forkert og forsøgte at følge alle regler, og jeg var enormt træt af al opmærksomheden. Det var enormt sødt og velmenende at min kollegaer ikke vil have at jeg skulle løfte ting og også at folk gerne ville mærke maven, men jeg følte at mine personlige grænser blev overskredet og at jeg nærmest blev umyndiggjort på nogle områder. Til gengæld gav det min mand og jeg en stor fællesskabsfølelse og jeg synes at det var rigtig hyggeligt at lave alle forberedelserne sammen, vælge navn og mærke sparkene.

Hvis vi skal snakke uromantisk graviditet og ingen 'frihed', så prøv at blive sygemeldt fra studiet et halvt år før terminen :blink: Jeg havde en ret hård graviditet.. Men som de andre skriver, så bare vent til efter du har født, for det bliver kun hårdere. Jeg har prøvet at være i byen, og som der blev skrevet, så er tømmermænd og baby ikke lige to ting der hører sammen - men det må man bare tage med.. Jeg elsker min trold - men det er hårdt at få børn.. :silly:

Tak til Kongster m. flere som bare så indlægget for hvad det var. Fustration! Ja med det fri liv mener jeg at kunne drikke en god special øl i min 'kvinde øl klub', nyde rødvin til osteaften, ligge på maven når jeg underviser i bevægelse, lave lige maveøvelser, passe mit normale tøj, have sex i alle stillinger uden det følelse som forstoppelse og 1000 andre 'overfladiske' ting. Min kæreste ved godt hvordan jeg har det, og ønsker at jeg så lidt mere romantisk på det, dog er han glad for det ikke er ham der er gravid ;-) Så...... Heldigvis har jeg nu talt med nogle veninder der har børn som siger 'Jeg er overhovedet ikke misundelig over at du er gravid, det er langt sjovere at have børnene'. De har haft det på samme måde, og ja undskyld - men f**k det er befriende, ikke at skulle føle sig som glansbilledet på diverse babyblade. Og med de seje veninder jeg har, kan jeg se at deres frihed ikke er røget. Nej selvfølgelig kan du da ikke bare fise afsted som du gjorde engang, men det har jeg heller ikke lyst eller behov for. Jeg har squ ikke 'brug for' at have tømmermænd, bare fordi jeg render til koncert, ølsmagning, osv. Hader folk der blir usmageligt stive. Jeg er 35 år, og har brækket mig i de hjørner jeg skal :-) Så jo jeg ser det som lang større frihed at have børn end at være gravid. Måske pga alle de gode eksempler i min omgangskreds, som tænker ud af boksen. Nogen af Jer får det til at lyde som livet er slut når man får børn, og man aldrig kan nyde sin 'frihed' mere. Sorry, den køber jeg ikke. Igen - har set for mange gode eksempler :-) Så, jeg har det nu engang sådan her, og glæder mig til ansvaret blir delt i to. Forsat god graviditet til alle :-)

WOW! Blev helt overrasket, da jeg læste her. Jeg synes, det var SÅ skønt at være gravid. Jaja, man skulle tisse 2700 gange i døgnet og måtte ikke drikke alkohol, men derudover følte jeg ingen specielle begrænsninger. Sørgede jo bare for at leve sundt, som altid. Og så længe maven ikke var blevet for stor, kunne jeg jo også sagtens ligge på den. Jeg glæder mig umådeligt til, jeg skal være gravid igen (selvom der nok lige går et stykke tid). Men det der chokerer mig mest er de, der lyder som om, det at få børn er det sværeste og hårdeste og mest frihedsberøvende, de kunne blive udsat for. Jeg er alene med min søn på 7,5 mdr. og har det absolut ikke hårdt. Eller føler mig frihedsberøvet. Ja ok, jeg kan ikke gå til fest eller i byen, når jeg lige føler for det, men ellers kan jeg da gøre, lige som jeg plejer - besøge venner, familie, shoppe, gå på café etc. Og det med babys sovetider?! En barnevogn er vel skabt til det samme. Så sørger jeg bare for at have mad med til min lille søn, hvis vi skal være væk længere tid, så han ikke mangler noget. Det er ikke svært at lave en madpakke (drikke, rugbrødshapser, grøntsagsmos, frugt, yoghurt, kiks osv.) og så bare afsted. Her i det gode vejr er vi ude hele dagen, uden problemer. Blev selv lidt skræmt under min graviditet, af alle de mange 'ååååh, det er så hårdt at få børn, du har ikke tid til andet en bleskift og fodring af baby og du kan glemme alt om at have et socialt liv', helt ærligt. Så er det heller ikke hårdere vel?! Jeg har den holdning, at tingene ikke er sværere end man gør dem. Og livet slutter absolut ikke, når man får børn. Tværtimod! Tillykke med graviditeten, prøv at nyd den og glæd dig til, du får en skøn lille baby!