Hvordan er det nu lige det er?

Man diskuterer ikke pædagogisk med et barn på 20 mdr - man tager føringen og viser sig som den voksne, der bestemmer uanset skrig og skrål...ellers opnår hun jo lige præcis det hun vil med sit skrigeri (altså alt med måde og afhængigt af om det bare er en møgdag eller om det er blevet en uvane)

Jeg ville nok handle uden hende og er det strengt nødvendigt hun kommer med så aflevere min tingen direkte til kassedamen så der højst er tid til 20 sekunders krise. Jeg er ikke i øjenhøjde konstant med alle de små kriser, der er simpelthen for få timer i døgnet til det med 3 børn. Nogle ting skal bare være sådan, uanset hvor lidt de gider det.

Som regel er det manden der køber ind, da han har tidligt fri fra arbejdet. Men når jeg er med, er det gerne tidligt på dagen, ved 13-14 tiden. Og så går alting meget nemmere. Og jeg kan faktisk godt li at ha pigerne med. Sker det en sjælden gang, er der ingen 'kære mor' fra farens side. Han siger bare til dem, at nu er det ud i bilen. (Og så må jeg klare resten alene, og så slipper han også selv) Når jeg handler alene med pigerne, synes jeg ikke det sker, i hvert fald ikke noget jeg tager mig af. Jeg siger at de bliver nødt til at stoppe, for jeg gider ikke høre på det skav. Som regel stopper de, men ellers ignorerer jeg dem. Bag efter vil de kramme, og det er der også altid tid til.