Hvordan er det nu lige det er?

Hvis man har en datter på 20 mdr der er i 'min- min-min'-alderen og vi skal betale for nogle varer i supermarkedet.. Har på allermest pædagoiske vis forsøgt at aflede opmærksomheden og har sat mig i børnehøjde og forklaret at 'damen lige skal låne varen lidt' og at hun så kan se den kommer igen på den anden side af kassen. Der er jævnligt skrig og skrål når en vare skal lægges på båndet, men fantastisk begejstring når hun ser den på den anden side. Hun vælger somregel en vare ud som så er 'min-min-min', og alle de andre varer i vognen kan hun sagtens hjælpe med at lægge på båndet uden hyl. Søger forslag til at få lagt varen på båndet uden skrigeri?? Og når så (heldigvis kun få gange) hun bliver så gal over at aflevere varen at hun smider sig på gulvet og hyler og skriger og bliver liggende der, hvordan er det så lige man tackler det? Har prøvet at sætte mig ned til hende og fortælle jeg godt forstår hun gerne vil have sin vare, og nu er ked af det, men at vi er nødt til at betale for den først. Har forsøgt at aflede ved at lade hende betale, trykke godkend osv. Det virker ofte. Men nogle gange er det som om hun bare skal have dampet af.. Og hvis man henvender sig til hende mens hun ligger der og sparker i gulvet, er det som at puste til ilden - synes det bedste har været bare at lade hende ligge, og så vente til hun er færdig. Så kommer hun som regel hurtigt op igen - og heldigvis trækker de fleste kunder på smilebåndet og kan huske da deres børn var lige så hys.. Men kan ikke lige huske guldkornene til at tackle situationen - ønsker jo heller ikke at traumatisere hende for livet ved at ignorere hende.. Send gerne MANGE guldkorn ;) Mvh Ditte 38+0, Alma 20 mdr

Nu har du jo et ret kvikt barn - så næsten gang lægger du dig ned ved siden af hende og hyler og skriger på samme måde - så gør hun det helt sikkert ALDRIG mere...har jeg set i min tid som kassedame i Irma - og alle voksne omkring var ved at sprænges af grin, men holdt tand for tunge af hensyn til den udøvende fader. Pigebarnet det 'gik ud over' var en pain in the ar... hver gang hun handlede med mor - og forsøgte samme trick med far...den gik så ikke - og fremover var hun verdens sødest barn - ekspert i at stå i kø og kigge forarget på andre aktive unger

Den har jeg også overvejet mange gange - men er bare ikke sikker hun fanger den.. Og nægter at gøre det hvis ikke jeg får noget ud af det!!!! Måske jeg skulle handle ind i en anden by og teste det der...

Man skal vælge sine kampe med omhu. Og personligt har jeg i en række år helt bevidst fravalgt at tage ungerne med på indkøb. Kombinationen af trætte børn, en lang indkøbsliste, en (for børneben) lang gåtur, fristende varer (legetøj & slik) og travle handlende gik bare ikke. Man skal lære sine børn at opføre sig ordentligt osv. osv., men man skal også give sit barn udfordringer, der svarer til dets udvikling - og lade være med at presse citronen. Hvis indkøb fortsætter med at skabe konflikter, så prøv at spørge dig selv, hvad formålet er med at få pigen med på indkøb, og om ikke verden ville se bedre ud for både dig og hende, hvis du købte ind uden hende i et år eller to, indtil hun er stor nok til selv at påtage sig små opgaver fx med at finde ting. Så kan du bruge dit krudt på at løse andre - mere presserende - konflikter. Jeg forestiller mig, at du er på barsel, så du kan købe ind, mens hun er i institution? Eller få hendes far til at købe ind på vejen hjem? Eller købe ind om aftnen, efter at hun er puttet? Din datter synes ikke, at indkøb er sjovt - og det har hun til fælles med stort set alle sine jævnaldrende!

Med fare for at komme til at lyde som en tigermor, så synes jeg at det meget forstående og talende ('jeg kan godt forstå du har brug for at...') kan tage overhånd nogle gange. Jeg tror vitterligt ikke på at børn bliver traumatiserede af at blive ignoreret lidt, når de opfører sig hysterisk eller får utvetydigt at vide, at det ikke er i orden. Med mine unger har jeg et par gange gjort kort proces og enten taget dem op og sat dem i klapvogn eller hvad vi nu har haft med eller holdt dem under armen mens jeg betalte. Hvis det ikke har kunnet lade sig gøre er jeg simpelthen gået fra varer og alting. Så blev der ikke købt ind og så måtte vi spise rugbrød den dag! Selvfølgelig skal man vælge sine kampe - jeg ville ikke skælde ud eller ignorere hvis klokken er 17 og de lige er kommet fra vuggestue og er sultne og trætte og sveder i flyverdragten. Men som min mors mand siger 'nogle gange skal en røv ikke forstås ned i et sæde'

Jeg ville enten handle uden hende eller ignorere hende når hun er hys :)

Må indrømme at den der forstående søde mor bare er helt forsvundet når det kommer til det der pjat. Nogle gange er det fint at man giver damen ved kassen 'min varen' og den hurtigt er igennem på den anden side og hun så får den igen. Men de fleste gange er det bare så aflevere vi. Og bliver hun hys så må hun være hys. Men jeg er så også begyndt på at jeg tager ud og handler stor ind selv en gang om ugen og så er det som regel kun småting der skal købes i løbet af ugen og der kan vi tit også undgå at hun skal med.

Kort og godt; LAD HENDE BLIVE HJEMME! Hvem er det egentlig det tilfredsstiller, at hun er med? Kan der aldrig handles uden børn? Børnene hader det, som oftest. Og de andre kunder gør også, når junior er en fucking møgunge. Hader, når de der unger bare får lov at skrige og skråle. Smid vogn, varer og alt andet og fis ud af butikken. Så skal du se; glæde hos mor, barn og de andre kunder.

Handler som regel stort ind alene. Og når ikke jeg er på barsel gør det det på mine fridage.. Men det er mere de her, snup lige en liter mælk med på vejen hjem indkøb. Som regel går det også fint, men de dage hvor hun lige skal teste mit overskud falder sjovt nok sammen med de dage jeg er ved at dejse om af træthed.. ;) Tænker også på min-min-situationen i andre sammenhænge end indkøb (det er bare der den kan være ret pinlig - og man gerne vil have løst den hurtigst muligt). DP siger det bare er en fase og jeg skal tage det roligt, men gider simpelthen ikke bruge min tid på at diskutere på pædagoisk vis om sovsegryden er hendes eller ej. Vil så vidt muligt spare de situationer væk som vi kan - det synes jeg egentlig også vi gør, og så ellers lukke ørerne uden dårlig samvittighed og frygt for traumatisering, hvis ikke de kan undgåes. Har bare haft nogle dage i træk i sidste uge hvor jeg simpelthen synes hun lå og skreg på jorden fra morgen til aften.. Og igen igår eftermiddags var hun noget hys, så skulle lige høre om vi var på vej på et sidespor..

Hvis du bare skal hente en liter mælk, så kan hun måske vente i bilen? Mon ikke det bare er selvstændighedsfasen der er sat ind... Her er det begyndt og alene i dag har der været 3 'episoder' med hysteri selvom jeg afleder, giver efter når det ikke er vigtigt for mig og oven i købet har givet hende en ekstra lur i dag :blink: h