Tigermor, løvemor eller hønemor?

Har I læst om 'Tigermoren' Amy Chua (http://politiken.dk/debat/ECE1299265/vestlige-foraeldre-er-nogle-slapsvanse/) som har skrevet en bog om hvordan hun har opdraget sine piger? Meget hårdt, set med vestlige øjne og ret blødt, set med asiatiske øjne. Hendes pointe er, at vestlige børn kunne have brug for noget mere disciplin og noget mindre 'hvad synes du, min skat' og anerkendende girafsprog. Jeg ved ikke rigtig.. jeg er tilbøjelig til at give hende ret til et vist punkt. Jeg ser mig selv sidde og skære mad ud til min 7-årige dreng (!), læser på nærværende side om hvordan man kan stikke pølsemadder ud som hjerter og lave tog af gulerødderne for at fornøje junior, jeg er fortaler for at lade barnet droppe fodbold, hvis hun ikke gider, jeg går gerne den ekstra mil for at skaffe præcis dén jakke tøsen sukker efter... Hvor går grænsen mellem empatisk og omsorgsfuld mor og så den frygtelige helikoptermor, som får endnu mere frygtelige uselvstændige, selvcentrerede unger? Jeg kan jo se på nogle af mine universitetsstuderende at de slet slet ikke er vant til at tænke andres tid og besvær ind i deres beslutninger (hey - jeg afleverer lige 3 opgaver samme dag som der skal indstilles til eksamen - dem retter du da lige, ikke Signe?). Mere disciplin og færre taxamødre?

Ja jeg har godt hørt om hende - synes hun virker lidt skræmmende på mig.. Kan godt følge dig i, at vi nogle gange hjælper vores børn lidt for meget - vanens magt er stor.. Det sker da også, at jeg smører rugbrød til min datter ( hun er 9 ) :blush: Har ikke læst bogen, men har hørt citater fra den, og det er mere pisk end gulerod. 'Mine børn SKAL være nr. 1 i klassen' - jeg tænker bare, hvad hvis der var 3 af den slags mødre i klassen? 'Jeg bestemmer, hvad mine børns fritidsinteresser skal være' - jeg håber hun rammer plet.. Hun har så valgt, at hendes børn skal spille klassisk musik - og jeg mener hun er citeret for at sige 'Hvis du ikke øver dig nok, brænder jeg dine bamser' Jeg er enig i, at mange med fordel godt kunne stramme lidt op (mig selv inclusive) - men jeg bliver aldrig sådan en mor, der dikterer mine børns fritidsinteresser, og truer med bål og brand 'HVIS DU IKKE GØR SÅDAN'!!! :skrap:

Jeg tror jeg mikser det. Jeg kan sagtens både presse og pace ungerne når min fornemmelse er at det vil være givet godt ud, for både dem og mig. Jeg kan også være ekstremt eftergivende i de perioder det er mest givtigt. Børn er forskellige, min ældste søn håndtere pres ved at gå i baglås, min datter stortrives med krav og enda høje krav. Min yngste søn er lidt et miks. Så længe balancen bliver holdt oftere end jeg snubler er jeg ret godt tilfreds. Ikke flere fodfejl end jeg kan betale mig fra i terapi på sigt :laugh:

Har heller ikke læst bogen, men har hørt om hende og 'den asiatiske metode' sådan mere generelt. Og jeg synes det lyder absolut rædselsfuldt, faktisk synes jeg det er børnemishandling. Der er jo tale om at tvinge børnene til noget, de ikke selv har valgt og/eller har lyst til - mange timer hver dag. Og hvorfor? Fordi moderen godt kunne tænke sig at have børn, der er gode til at spille klaver/panfløjte/kinesisk akrobatik (hvor de som regel er fysisk nedslidte i en meget ung alder). Skide egoistisk, for at sige det ligeud. Hvad nu, hvis ungen brænder for hip-hop, og ville have været brandgod til det og blive en stjerne og få en stor karriere - eller bare blive et lykkeligt menneske for den sags skyld, men ikke havde mulighed for det, fordi moar mente, at det var noget useriøst noget, og i stedet tvang ungen til at spille violin 4 timer hvar dag, fordi hun selv var vild med Vivaldi? Eks-tennisstjernen André Agassi havde en 'Tiger-far', som pressede ham til at spille tennis og udnytte sit talent til det yderste. Han hader to ting i dag. Tennis og sin far. Gæt selv hvorfor.

I øvrigt tror jeg, at de fleste af os er strikse med nogle ting, og at det veksler fra person til person/ familie til familie, hvad man synes er vigtigt at være striks med. Jeg begyndte at insistere på, at min søn selv skulle (prøve på at) smøre sine madder selv, når vi spiste frokost eller boller sammen, fra han var knap 3 år tror jeg. Jeg kan ikke have børn på over 5 år, som ikke kan smøre deres egen mad. Han skal forsøge - jeg hjælper aldrig med noget, hvis ikke han selv har forsøgt først. Til gengæld har jeg f.eks. fuldstændig glemt alt om at lære ham om høflighedsfraser, så han har vist aldrig lært så meget som at sige 'goddag' eller at hilse på folk i det hele taget. 'Må jeg godt gå fra bordet' er vi først ved at få indarbejdet nu - det siges meget ofte, når han er på vej væk fra bordet... Det kan godt være, at vi nogle gange er for 'bløde', og godt kunne være mere insisterende, men hvorfor tvang? Altså, med hvilke fritidsinteresser de skal have osv? 'Mor, må jeg godt gå til basket?' 'Nej skat, du skal gå til ballet, for du skal ind på balletskolen!' 'Jamen, jeg kan slet ikke lide at danse?' 'Nå, men det kan du komme til.' Ville man selv ønske sig sådan en mor? Ikke jeg, i hvert fald. Jeg tror, at vi, der ikke er 'tigermødre' får færre pligtbesøg af vores børn, når vi bliver ældre. For vores børn gør kun det, de virkelig selv gider :laugh: :blink: :blink:

Jeg synes ikke, det er problematisk at forkæle sine børn hverken på ydelser eller materielle goder. Børnene skal nok lære at smøre deres egen mad og rydde op efter sig. Det skal de nok komme efter, ligesom de også nok skal lære, at pengesedler ikke er noget, man hiver op af jorden eller piller ned fra træerne. Det, der derimod kan give problemer for børnene er, hvis de ikke lærer at tage hensyn til andre. Hvis de hele tiden slipper afsted med at afbryde andre og ikke kan vente på tur eller på anden måde får en adfærd, der går ud på kun at tænke på sig selv. I klasseværelserne rundt omkring er der rigtigt meget læring, der går tabt, fordi der skal bruges tid på at socialisere børn, der er vant til at blive alt for meget hørt og set hjemme, og som ganske enkelt ikke har lært at indgå i et fællesskab, hvor alle skal kunne komme til. Det synes jeg er problematisk, men har intet med forkælelse at gøre på det fysiske plan.

jeg er nok lidt for meget hønemor indimellem. Andre gange er jeg måske lige streng nok. Men ja jeg tror også det kommer rigtig meget an på hvad man selv ligger vægt på, hvordan man ender med at opdrage ens unger. Jeg er helt imod at skulle presse ens barn til noget det ikke har lyst til (fritidsinteresser ikke tandbørsten) men der er forskel på så en dag ikke at gide at man så bliver presset alligevel når man nu har valgt at gå til fodbold og man kan lide det 9 ud af 10 gange, så vil man blive presset den 10. gang af mig.

Som i så mange andre sammenhænge er jeg fortaler for den gyldne middelvej. Jeg ville aldrig tvinge spunken til f.eks. at lære at spille et instrument og øve i timevis hver dag, men jeg vil heller ikke være en curlingmor. Hun får lov til at prøve rigtig mange ting allerede, selvom jeg ikke forventer at hun kan det endnu. Det gør hun fordi hun har lyst, og jeg vil bestemt ikke fratage hende lysten til at lære, så hun får lov til at prøve at tage tøj og sko på, børste tænder og skære grøntsager. Nogle gange er der ikke tid og så gør vi det, men vi forsøger i stor udstrækning at lade hende prøve selv når hun gerne vil. Jeg er enig med Als i, at hvis man selv har bedt om at gå til en fritidsinteresse, så må man også gøre sæsonen færdig, selvom man mister interessen undervejs. Hun skal også have pligter i hjemmet, selvom hun måske ikke synes at det er sjovt. Det ville være pinligt for mig og dårligt for hende hvis hun ikke selv kan klare at 'holde hus' og styre sin økonomi når hun flytter hjemmefra. Der er da bestemt også ting som vi vil opmuntre, men hvis hun alligevel ikke har interessen så må hun gerne slippe. F.eks. håber vi meget at hun får lyst til at blive spejder, og det vil jo blive opmuntret på den måde, at vi selv gør den slags ting sommetider og tager hende med. Ofte interesserer børn sig jo for de samme ting som deres forældre, for det er de ting de prøver og som de ser andre få glæde ud af.

Synes det er et miks af det hele. På nogle punkter er jeg streng, det gælder fx ungernes skolegang, lektielæsning mm og indrømmer jeg giver ungerne ekstra penge når de gør noget godt i skolen - de arbejder hårdt i skolen, og de får løn af Mor :laugh: Hvis jeg synes skole/hjem samtalerne har været kanon og læreren fortæller mig alt det jeg helst vil høre, jamen så kommer der en STOR bonus fra min side, og mine drenge ELSKER udfordringen og går meget op i de samtaler og glæder sig vanvittigt til de to gange om året hvor de bliver afholdt - muligvis fordi de udmærket ved, at de er godt med fremme og faktisk aldrig er involveret i konflikter, mobning, eller nogle former for ballade, passer deres lektier til punkt og prikke, har orden i pennalhuset, aldig glemmer gymnastiktøjet, er udhvilede og heller aldrig har prøvet at komme for sent..... :laugh: Men udenfor skolen er de meget selvbestemmende mht fritidsinteresser, påklædning og den slags, og jeg er meget eftergivende på rigtig mange områder hvis de har argumenterne i orden. Hvad de har lyst til og vil gå til, er ikke noget jeg blander mig i, ligesom de også godt må droppe ud efter mindst 3 mdr (reglen er så 3 mdrs prøvetid inden de dropper en aktivitet), for ret ofte så vil de slet ikke droppe ud alligevel.... :) Mht til servicering, jamen så er jeg jo ludhamrende doven, hvorfor de meget hurtigt selv fik lov til at smøre mad og lave saftevand. Jeg orker simpelthen ikke springe i pendulfart for tre unger, så der er de meget selvhjulpne. Gider heller ikke vasketøj, så den slags har de også selv styr på under min vejledning (kan dirigeres fra sofaen!). Til gengæld har de så altid en medspiller til brætspil, ligesom jeg altid er der når de læser lektier, sidder og bakser ved computeren eller godt vil have læst en historie....