Desperat!

Hej allesammen :) Vi har en sød lille hund herhjemme, en yorkshire terrie. Den er meget glad for os allesammen og trivees fint. Men vi har et kæmpe stort problem som jeg bare ikke ved hvad vi skal gøre ved :dry: Vi har en datter på 6½ år som selvfølgelig også elsker hunden. Vi sagde til hende lige fra begyndelsen (da vi fik hunden), at hun skullle behandle den pænt og at den ikke var en krammebamse. Vi har forsøgt at lære hende hvordan hun skal holde den og være overfor den og at hun skal lade den være når den begynder og knurre og gø o.s.v. MEN: vi kan ikke få hende til at forstå det. Hun gør nøjagtig det modsatte af hvad vi har forsøgt at fortælle hende. Og nu er jeg snart så desperat for at finde ud af hvad pokker vi dog gør. Jeg ved godt at racen ikke er så god til børn, men det er jo lige lidt sent nu. Jeg ved også godt at en mulighed er at vi må skaffe os af med den, men det kan vores hjerter ikke. Vi elsker vores lille hund. Derudover kan jeg ikke fordrage store hunde, heller ikke mellemstore hunde. Er der dog ikke nogle som har en race som vores derhjemme og som også har små børn??? Hvad gør I??? Hvordan har I gjort det med hensyn til jeres børn. Hvad har I vist dem??? O.s.v....o.s.v.... HJÆLP os, da vi elsker vores hund og barn Hilsen en temmelig desperat hunde og barn mor [URL=http://www.constantaservice.net ]???????? vw[/URL]

6 ½ år er da ikke et lille barn? Hun er da gammel nok til at forstå forskellen på hvad man må og ikke må. I må være langt mere konsekvente overfor hende når hun overtræder hundens grænser.

Er tilbøjelig til at skrive 'send datteren på internat!' Hun er stor nok til at forstå, at hun skal følge en ordre. Når en hund er i sin kurv, så skal den lades alene. En hund skal ikke løftes. Den har fire ben at gå og stå på. Dem bruger den gerne. Konsekvenser overfor en 6årig. Det kan ikke være rigtigt, at du skal tvivle på den slags. My way or the Highway, kiddo!

Mon din datter med vilje opfører sig forkert overfor hunden, fordi hun får opmærksomhed på sin dårlige opførsel? En normalt fungerende 6-årig bør - helt uden at få instruktioner om det - kunne opføre sig 'rigtigt' overfor en hund, når hun ser, hvordan mor & far opfører sig. (Dermed selvfølgelig ikke sagt, at hun kan have ansvar alene for en hund eller at hun kan opdrage den, hvis det er en hvalp.) Så når din datter igen og igen gør alt forkert, så skyldes det enten, at I voksne ikke er gode eksempler eller også at pigen bruger sin opførsel til at få opmærksomhed. Jeg har ikke spor forstand på hunde, og du skriver også alt for lidt til at man kan komme med konkrete råd. Grundlæggende synes jeg selvfølgelig også at det er dumt at tilføre familien et medlem, der ikke egner sig til den familie. Så måske skal I også bare indse, at jeres familie ikke kan klare en hund? I kan jo ikke afskaffe pigen, vel? Men bedre er det nok at se på, hvordan pigen fungerer og hvorfor hun opfører sig, som hun gør - imod bedre vidende.

Her vil jeg - lige som de andre - også mene at 6½ år er en stor pige der bør kunne forstå hvad i siger... Her har vi kat på 9 mdr, og får endnu en killing i slutningen af måneden, og her er børnene 3 stks mellem 5 og 8, og de forstår altså udmærket hvordan dyr skal behandles. Kan det være i ikke får sat tydelige grænser, og at hendes overtrædelse af grænserne ikke har nogen konsekvens (så hun egentlig bare er lidt ligeglad)?? Hun har jo skolealderen, hvor man forventer at ungerne forstår hvad man siger, og reagerer på det.....

Vi har godt nok ikke den samme race som din, men vi har en hund, og så har vi også en dreng på 6 år, der som din datter også tror, at vores lille cavalier er en krammebamse og et væsen, man kan jagte igennem hele huset og gøre bange. Han fatter klein og en skid, når vi beder ham lade kræet være. Han gør det igen og igen og... Han er dog blevet bedre med tiden, idet vi har skiftet de mange formaninger og irettesættelser ud med angst. Vi tjuter ham simpelt hen - ved ikke hvad det hedder på rigsdansk, men det går ud på at vi kommer med historier om, hvad der en dag sker, hvis ikke han behandler den hund ordentligt. Vi har fx fortalt ham, at hundens tænder en dag sidder i hans ansigt, og vist ham billeder af, hvordan sådan et ansigt kan komme til at se ud efter sådan et hundebid. Det giver respekt, kan jeg godt sige dig B) Det er til gengæld også den eneste måde at få respekt på, desværre. Børn uden for pædagogisk rækkevidde bliver man desværre nødt til at få ned på jorden med realiteter. De fatter ikke almindelige henstillinger som andre børn ;) Min søn er ikke ond med vilje over for hunden, men han gør bare nogle ting, som han åbenbart ikke forstår, at en hund ikke kan lide. Han tager fat om dens ansigt med begge hænder og holder dens ansigt tæt op imod hans eget. Han løber efter den og fanger den og holder den fast ned til gulvet etc. Ingen af delene synes hunden er dejligt, men han synes selvfølgelig, det er sjovt. Vi har gjort det nogle gange med ham, og han kan godt se, at det er trælst, men han glemmer det hurtigt :(

Hej igen alle jer der har været så søde at svare :cheer: Jeg har været lidt i tænkebox m.h.s til det i alle skriver, og med det er jeg kommet til at tænke på noget!: Vi har faktisk aldrig fortalt eller vist vores datter hvordan det er at have hund, altså hvordan man skal være sammen med hunden. Hvad man må og ikke må. Vi tænkte at det finder hun jo nok ud af når hun ser på os. Men vi har aldrig sat os ned og fortalt hvad der kan ske med hunden hvis hun ikke er sød overfor den. Vi er ellers meget konsekvente i vores opdragelse, og det ved hun. Men måske vi nok skulle lære hende omgangen med et sådan lille dyr. Det er skægt nok ;) for vi har også en kat. Men den er så stor at den kan sige fra og smutte og hun kan ikke holde den. Den er hun sjovt nok ikke ond over for. Men vi må nok starte fra Adam og Eva igen. Må håbe det hjælper :) [URL=http://www.constantaservice.net ]???????? ????[/URL]

Ja, her i huset (eller zoo'en vil nogen måske sige) er det en selvfølge, at man lærer at behandle dyr ordentligt. Stor fed streg under 'lærer'! For det kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Vi er generelt ret afslappede omkring opdragelsen, men der er nogle få ting som er absolut uacceptable. Nu er fisen også kun 20 mdr. men alligevel - vi har lagt en helt klar linje fra starten i forhold til hvad han kan forstå. Og det giver pote (høhøhø). Vi har katte, kaniner og heste og alle dyr bliver respekteret og aet forsigtigt. Og de får fred, når de behøver det. Og ikke noget med at pille i deres mad! Når man har så mange og så store dyr er det livsfarligt ikke at lære at omgåes dem. Både dyr og børn ved, hvad der er i orden, og hvad der er no-go. Det kører efter samme devise, når vi har større børn (4 år +) på besøg. Vi laver helt klare og korte aftaler, og det er endnu ikke sket at de ikke er blevet overholdt. Der er ingen trusler og ingen skræmmehistorier. Børnene er under skarpt opsyn og er der optræk til det mindste, skrider de voksne ind omgående. Det er kun nødvendigt én gang. Selv den noget grænsesøgende (for at sige det på en rigtig pæn måde!) niece på 5½ forstår så udemærket godt, hvordan vi behandler vores dyr her på matriklen. Hjemme har hun ingen grænser overhovedet, og der bliver smidt med kattene, hevet i haler og ædt kattemad. Det er bare så ulækkert og potentielt farligt. Hun kan jo blive revet eller bidt voldsomt eller blive syg. Måske det kan hjælpe (forældrene) at tænke i helt simple 'kommandoer', som en hund der starter til hundetræning. Ingen hårde ord eller skæld ud, kun korte men bestemte vendinger. Læg pondus bag ordene og ikke noget med 'jamen søde lille puttemus hunni er altså lidt træt nu og blablabla...' og andre lange søforklaringer. Barnet skal vist lige lære ja og nej først - så kommer den lange historie bagefter. Jeg er sikker på, at det nok skal gå, men det kræver arbejde og konsekvens med både barn og hund. For hunden skal også lære at gå sin vej og ikke vælge konfrontation, når det spidser til. En terrier har temperament, ja, men den er også kvik, så det burde man kunne lære den. Giv fx også hunden et sted hvor den har 100% helle og aldrig (!!!!) bliver forstyrret (heller ikke af voksne) eller sendt hen, når den har været 'uartig'. Og så skal der naturligvis også en masse ros til. Igen både til børn og dyr. 'Se, musling, det kan katten godt lide. Er det ikke hyggeligt?' og 'NU skal vi prøve noget sjovt med hesten' og et stensikkert hit er at lave kunster med dyrene og inddrage børnene i dette.