Konfirmation - er det gået over gevind?

Det er vel egentlig et spørgsmål til omvendt snobberi? 'Når jeg giver dyre gaver, hvorfor kan du så ikke?!' Ja, provokerende, men hvorfor ikke bare lade det ligge. Lade de familier med små indkomster gøre det på deres måde og de familier med større indkomster på deres. Sådan har det vel altid været? Sådan bør det også fortsætte. Hvorfor skal jeg hoppe op eller falde ned på andres niveau? Hvorfor skal vi ensrettes? Min 8årige får en Xperia Play om lidt i fødselsdagsgave - hvorfor skal jeg bøde for, at de andre i hans klasse end ikke har en mobil? Min 12-årige får sin helt egen bærbar til skolebrug om lidt - hvorfor skal jeg bøde for, at de andre sidder forrest i køen hver gang de skal på data og sidde i kø for at få adgang til PC? OG telefonen kan bruges til at fange dem allevegne, så man ikke bekymrer sig og vi er i 2011, så hvorfor ikke?! Og PCen sparer en masse tid og venten og så har han sin egen, nye, velhængte. Gaab, de der sammenligningsspørgsmål i stil med, hvor meget har I til rådighed om måneden eller hvor meget mærketøj (???) har jeres børn og blabla - *ARGH*

Smartgirl skrev:

Gaab, de der sammenligningsspørgsmål i stil med, hvor meget har I til rådighed om måneden eller hvor meget mærketøj (???) har jeres børn og blabla - *ARGH*

Joeh, men hvis nu man er lidt usikker på sin forældrerolle, kan det måske være rart med nogle input omkring hvilke valg andre forældre træffer. Så kan man tage det hele til sig, ryste posen, og bruge det hele til måske at finde sit eget ståsted. Der kan jo både være tale om: 'Jeg har råd/ikke råd, og dét synes jeg er helt i orden; barnet har godt af, at lære at der er forskellige vilkår i livet'. -Eller:' Jeg har råd; men vælger at sige fra for at mit barn kan lære, at der er vigtigere ting her i livet end det materielle'. -Eller:' Jeg har ikke rigtig råd; men jeg hænger på så godt jeg kan, for jeg synes at det er vigtigt mit barn ikke står tilbage for de andre'. Nogle gange er det nemmere at have det godt med sin situation og sine valg hvis man hører, at der er andre som har det ligesom èn selv. ELler man kan blive inspireret til at se tingene fra en anden side, som hvis man f.eks. har fokuseret på at være politisk korrekt i stedet for at lytte til sin mavefornemmelse.

Jeg synes vel, at det største problem ligger i, at nogen (børn og deres forældre) FORVENTER gaver, som ikke alle har råd til. Jeg har fx hørt en af mine kolleger beklage, at hun måtte melde afbud til sin nieces (og gudbarns) konfirmation, fordi hun ikke havde råd til at give 1000 kr, som det blev forventet af hende. Hos mig er man altså velkommen til en fest, selvom man kommer med en 'lille' gave - især hvis jeg ved, at det er en, der ikke svømmer i penge. Det er rigtigt, at vi ikke alle har råd til at forære vores børn helikopterture, udvekslingsophold i USA og den nyeste Iphone. Og faktisk mener jeg, at det er én af de opgaver, som vi som forældre må tage på os: At lære børnene at klare sig med det, som familiens økonomi kan bære. Alt for mange unge tager lån, fordi de ikke forstår helt ned i maven, at man ikke kan bruge flere penge, end man har. Og at det ikke er en menneskeret at fylde skabet med nyt tøj hver gang vejret skifter, køre i egen bil eller tage på solferie. Og det er vel som børn, vi kan påvirke vores børn, så de forstår det? Ikke forstået på den måde, at vi skal undlade at give vores børn ting, men nærmere sådan at de får et indblik i de valg og fravalg, som vi som forældre tager. Sakset fra en snak med den 6-årige i weekenden: 'Hvorfor har vi ikke råd til et sommerhus, når Victors far og mor har det? Det er fordi vi har et mere dejligt hus, som vi ejer selv, mens Victor bor til leje i et mere kedeligt rækkehus.'

Jeg forstår godt din tanke og er for så vidt enig, men jeg ville aldrig fortælle min 6-årige at Victors forældre 'bor i et mere kedeligt rækkehus'. Jeg mener godt man kan forsvare egne valg uden at nedgøre andres. Fx snakker jeg også med ungerne om at jeg er på deltid fordi jeg synes vi får alt for travlt hvis både mor og far er væk mange timer. Og at andre ikke har muligheden eller lysten til at gøre det samme og at de derfor har flere penge end vi. Men uden at sige 'det er fordi de ikke vil bruge tid med deres børn og hellere have penge'. Eller vi snakker om at nogen har pool i haven eller får meget nyt tøj, men at jeg gerne vil bruge penge på rejser fordi det kan jeg godt lide. Uden at nedgøre at andre hellere vil have mærketøj. Nogle gange er der jo også ting, som vi HAR råd til men som jeg ikke vil bruge penge på. Så det handler vel grundlæggende om respekt for andres valg og mod til at stå ved egne

Enig - ordet 'kedelig' som jeg brugte her var egl. også bare en dårlig omkrivning af den snak, vi havde om af, hvad det vil sige at bo til leje, have lidt mindre værelser osv. - på et niveau som en 6-årig kan være med til. Det er klart at man må vise respekt for at andre folk ikke vælger som vi selv. Det er jo ikke altid nemt, det med penge. Jeg var fx med ungerne i Toys´r us for at bytte gaver i sidste uge. Drengen, der får lommepenge, ville gerne have noget, der var dyrere end det, han leverede tilbage. Der sagde jeg, at så måtte han betale selv (jeg vidste, at han havde råd). Efter en lang snak om, at jeg jo ikke havde ubegrænset penge, sagde han (hvorfor henter du så ikke bare nogen i automaten'? Tjaaaaa.....

Jeg synes det er et svært emne. Det er vel ligesom med alt andet. Der er jo også kæmpe forskel på niveauet af julegaver og fødselsdagsgaver. Min niece fik f.eks en bærbar computer i julegave af sine forældre og det har vores søn ikke fået. Det er altså langt over vores gave niveau. Vi gav ham penge til fødselsdag ligesom det meste af familien og han havde så nogle penge han selv lagde til. Vi havde så lovet at give det sidste hvis han manglede. Min søster køber også ny mobil til min niece 1-2 gange om året og hun har fået fladskærm en ganske almindelig hverdag, hos os er det sådan noget man kan få resten til (til fødselsdag og jul) hvis man selv har sparet noget op. Men det er fordi vi har en helt anden holdning til det - vi mener at det er sundt at lære at spare op. Sådan er vi alle forskellige (og gudskelov :lol: ). Jeg ser netop konfirmationen som mulighed for at give sådanne større ting. Jeg tror vi kommer til at give for 4-5000kr til den tid (om 2 år). Limousine kommer dog slet ikke på tale, men det gør det heller ikke til vores bryllup. Giver f.... ikke flere tusind for en køretur. Jeg skal jo bare fra A til B. Jeg kommer ligeså godt frem i egen bil (med chauffør) ;) Limoen kan, efter min mening, kun være for at blive set og det har jeg altså ikke noget behov for - det er vel ikke derfor man bliver gift eller konfirmeret? :blink: