Problemet er vel ikke, at børn fra velhavende familier får masser af gaver og penge og store fester og limousine-ture. Det er først, når det bliver gjort til det 'normale' leje, så de ikke-så-velhavendes børn forventer det samme, og deres forældre på ingen måde har råd til det.
Jeg synes, det generelle niveau for konfirmationer er blevet vanvittigt højt - ligesom levefoden og luksus i hverdagen for manges vedkommende er kommet op på et niveau, hvor de reelt ikke kan følge med og ender i gældsfælder pga. forbrugslån.
Jeg tror, de fleste konfirmander kan forstå, at Sofie med de rige forældre får en større fest og større gaver end de andre - men tendensen er, at også de ikke-spor-rige presser sig selv (og føler sig presset) til fest og gaver på et vanvittigt højt niveau.
Og så er der også det særlige ved konfirmationer, at 'man' giver - eller forventes at give - penge, og her er jo virkelig basis for sammenligning. Både imellem konfirmanderne, når de fortæller, hvor mange penge, de scorede, men også for gæsterne. Jeg kender nogen, som med gru tog imod fire konfirmationsinvitationer samme år - fordi de vidste, at de ikke havde råd til at give fire konfirmander et vist beløb inden for samme måned. Det er svært at holde fast i, at 'Det er tanken, der tæller', når det vælter ind med penge på gavebordet, og konfirmanden har lommeregneren parat.
Og limousinen? Den kører man jo i både til konfirmationen, 18-års-fødselsdagen, studenterfesten og brylluppet - den bliver da lidt ordinær efterhånden...
Anmeld