Jeg undrer mig lidt over ordet 'vrede' i denne sammenhæng. Måske ligger en del af løsningen på problemet der? Jeg kan forstå, at drengen er frustreret, ked af det, irriteret... men hvorfor vred? Og hvem eller hvad er han vred på?
Hvad siger han selv til, hvorfor det sker? Hvis han er så dygtig, som du skriver, kan I sikkert få ham til at sætte ord på. Tag en stille og rolig snak med ham om de følelser, han selv har omkring sit problem, og hvordan I kan hjælpe ham med at løse det. Hvis din egen frustration over problemet måske gør det svært at snakke med ham, kan det være, at det er hans far eller mormor eller en anden person, han føler sig tryg ved, der kan hjælpe med at lukke op.
Selvfølgelig skal I til lægen igen og igen og igen, indtil problemet er løst. Men hvis der mere er tale om noget, der foregår i drengens hoved, så risikerer I at forstærke problemet ved at vise ham så meget opmærksomhed i forbindelse med problemløsningen. Og der kan det være godt at få ham selv med og lade ham selv begynde at tage ansvar. Måske siger han 'jeg vil gerne have, at du læser historie for mig, mens jeg sidder på toilettet', og så prøver I det. Eller 'du må ikke skælde ud' - og så bestræber du dig på det. Eller 'jeg vil bare selv lægge mine bukser i vaskemaskinen' - og så får han lov til det. Du skriver ikke noget om, hvornår eller hvor ofte eller hvor problemet opstår, så jeg har ikke selv nogen råd til, hvad man kunne prøve at gøre...
Held og lykke!
Anmeld