Hvordan bliver han dreng?

Atletik er da i høj grad OGSÅ en 'drenge'sport - højdespring, længdespring, hækkeløb, 100 meter (så kan han stikke af fra 'mobberne', når han har knaldet dem en med sit spyd, fra spydkast ;-) etc... Vis ham nogle ting med A Kølpin m.fl., der da bestemt er 'rigtige' mænd trodss deres erhver, og som også ahr masser af selvtillid - han kan langsomt få vendt sin 'anderledeshed' til en styrke med jeres hjælp til at holde fokus på at det er bedre at have et højt selvværd og turde stå ved, hvem man er end have så lavt selvværd OG selvtillid at man er nødt til at mobbe, dem der tør skille sig ud

Jamen så har du jo allerede en 'drengesport' atletik er da fedt for drenge. Mine to ældste har altid gået til atletik da de var drenge (de er voksne nu) og en af dem var på eliteplan hos Sparta. Og der var kun drenge til atletik, der hvor de gik i hvert fald, ude på det gamle stadion på Østerbro :) Men indrømmer at der ikke var nogle 'rå drenge' kun kloge (og lettere fimsede) og lidt nørdede drenge med stor selvdiciplin :laugh: Min meget feminine søn var så lige præcis ham der ikke gad atletik, men som sjovt nok valgte boksning på trods af han også godt kunne lide glimmerkjoler og pink læbestift. Der tror jeg så boksningen og navnligt træningen var hans mulighed for at få afreageret. Men hans lyst til boksning kom så først da han var de der 13-14 år. Nu hvor han er 18, så er det styrketræning der har hans interesse, men også stadig boksningen. Og tøserne står nærmest i kø til hans store tilfredshed, så min teori om at han ville blive Drag queen og/eller bøsse holdt ikke stik, men jeg forberede mig faktisk på at det var den vej han genetisk ville føle sig mest hjemme :) Så jeg ved ikke, drenge opføre sig meget forskelligt og tiltider overraskende. Min søn på snart 9 leger næsten også kun med piger, men han har så helt andre motiver, for hans klasselærer fortæller at han har mindst to kærester i hver klasse fra 0-3 klasse, og så mener han generelt at han er for lækker, og er faktisk ved at udvikle en personlighed der er SÅ selvfed, at jeg faktisk hellere ville have haft en omgang mere med kjoler, neglelak og dertil hørende problemstillinger :woohoo:

Sjovt du siger atletik. Vi var lige nede at besøge den nærmeste atletik klub med Nicklas, havde forventet minimum 50/50 pige drenge, men der var kun drenge fremmødt. Nicklas er 9, går i 2 klasse. går til gymnastik, ikke engang spring men helt almindelig gymnastik. Næste år bliver han umilbart den eneste dreng og det har han det helt fint med. Der synes jeg han er lidt sej, at han 'tør'. For det er lige præcis det han er, sej! Han er så hamrende ligeglad med at være anderledes. Sådan har det ikke altid været, men det sidste ½ års tid er der kommet så meget ro over ham. Da han startede til gymnastik troede jeg egentlig han opsøgte nederlag. Lillesøster er 7, går i 1 klasse og har overhalet ham fagligt da hun har ekstremt let ved skolen. Socialt han hun det også langt lettere med hobevis af veninder. Af alle sportsgrene vælger han så den lillesøster dyrker på konkurenceplan og han er logisk ikke engang i nærheden af hende. Men han elsker det og som han selv sagde. Hvorfor skulle han lade være med at gøre ting for sjovt, bare fordi Athena er god?? Atletikken kan blive hans eget, holdsport er ikke lige ham så håber han bider på :)

Jeg tror, at hans selvværd vil blive dårligere af at blive tvunget til noget som han måske ikke vil være god til, og som han slet ikke interesserer sig for. Hvorfor ikke lade ham gå til dans, hvis det er det han kan lide. Der vil sikkert også være andre drenge, og han vil opdage at det er ok at være en dreng der går til dans. Måske vil han få nogle forbilleder og venner som passer bedre end klassekammeraterne åbenbart gør. Og så er en snak med hans lærer måske også på sin plads. Mobberi skal helst tages i opløbet hvis det er muligt.