Jeg er på deltid, dvs 30 timer om ugen. Nogle uger sniger det sig længere op, men de fleste uger er sådan ca 30 timer.
Jeg synes slet ikke vi kan få det til at hænge sammen med 2 fuldtidsarbejdende voksne. Så bliver ugerne sådan nogle der bare går og vi løber rundt for at nå alting og får slet ikke set børnene eller har tid sammen med dem.
Det koster mig jo 20% af min løn (før skat og jeg betalte topskat før, så det er ikke så meget det har kostet os) og det er rigeligt det værd. Det betyder at jeg kan gå kl 15 i stedet for kl 16.30 og det gør altså en kæmpe forskel!
Jeg havde også kvaler ved det for jeg er heller ikke sådan en mor og bla bla :-) Men jeg kan også se at det bare ikke hænger sammen hvis vi begge to er sent hjemme og gemalen ville/kunne ikke gå ned i tid.
Begge de steder hvor jeg har været, har jeg været ansat på fuld tid til at starte med. Ikke med skummel bagtanke - jeg troede virkelig jeg kunne få det til at fungere. Men efter et år hhv et halvt år måtte jeg gå til chefen og ærligt fortælle at jeg ikke kunne få det til at hænge sammen uden at gå ned på 30 timer. Begge steder kunne de jo godt se, at jeg ofte gik tidligt og jeg sagde ærligt at jeg var glad for at være der, men ikke kunne få familielivet til at spille. Og så ville de heldigvis hellere beholde mig end nægte mig deltid.
Generelt synes jeg tid mens man har børn er det vigtigste i verden. Derfor deltid, orlov, lavt blus på karriere og fritidsaktiviteter for mit vedkommende. Om ikke ret lang tid har jeg ikke mindre børn mere og så kan jeg give den gas med karriere og hvad f**** jeg vil. Men tiden med ungerne kommer ikke igen.
Anmeld