Hvornår laver børnene lektier?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.198 visninger
10 svar
0 synes godt om
6. februar 2011

Webredaktøren-vb

Endnu er der kun 15-30 minutters daglige lektier for min datter i første klasse, men jeg må med skam indrømme, at der er dage, hvor jeg synes, at det kan være svært at nå. Hun er typisk hjemme ca. 16-16.30 og inden sengetid ved 19.30-tiden skal der laves mad, spises, leges og bades... og så er der dage med fritidsaktiviteter eller legeaftaler. Typisk bliver det derfor først ved 19-tiden, hvor hun er træt, men det er ikke optimalt. Jeg ville foretrække en halv times lektie-café fra 13-13.30 ;) Hvornår laver jeres børn lektier? Lige efter de træder ind ad døren?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. februar 2011

Rita-vb

Vi har lektietid tirsdag og torsdag - lige så snart de kommer hjem fra skole :) Om nødvendigt tager vi også en omgang i løbet af weekenden, men det er heldigvis sjældent :) Alle hverdage læser de ½ time inden sengetid. Mandag og onsdag spiller de bordtennis og er først hjemme kl 18:30, så skal vi lige nå at spise og sådan inden de skal i seng kl 20 - så der er bare ikke tid til lektier de dage.

Anmeld

6. februar 2011

MAMMARAZZI-vb

På min datters skole er der lektiehjælp fra 0.-3. klasse - det burde egentlig hedde lektiecafe, for det er for alle, og ikke kun for de, der har brug for hjælp... Nu hvor hun går i 3. kan hun ikke deltage hver dag, fordi hun går til kor og minikonfirmand mens der er lektiehjælp. Jeg synes også, det kan være svært at få presset ind i hverdagen - men hun er heldigvis mere selvkørende nu, end da hun gik i 0. og 1. B) Når vi kommer hjem (ca. 15.30), starter vi med at sidde og snakke om dagen over fx. noget frugt. Derefter skal der laves lektier, medmindre der er noget andet, der er MEGET VIGTIGERE. Hvis vi har legeaftaler, sørger vi også for, at børnene har lavet lektier inden de bliver hentet/afleveret. ...men en gang imellem sker det jo selvfølgelig også, at vi sidder kl. 19 og hakker i det :dry:

Anmeld

7. februar 2011

Frede-vb

Min datter når heldigvis at lave de fleste af sine lektier ovre i skolen, altså i timerne. De lektier, hun ikke når, sætter hun sig gerne til at lave lige, når hun kommer hjem fra skole. I hendes SFO er der en lektiecafé, som hun er tilmeldt, men hun gider ikke at gå derhen, og da det er frivilligt, nytter det ikke så meget. På hendes gamle skole var der en lektiecafé for de børn, der havde svært ved lektierne. På min skole er der en lektiecafé for alle de børn, der gider. Vi har gerne en 20-40 stykker siddende hver dag fra man-tors., og jeg synes, det må være dejligt for forældrene, at lektierne på den måde bliver lavet. Vi har børn, der kommer der frivilligt, men også nogle skal-elever. Det er elever, bliver indstillet af deres klasselærere, fordi de ikke har noget opbakning til lektierne hjemmefra. Jeg glemte lige at sige, at på mellemtrinet på min skole, forventer vi, at eleverne laver lektier en time om dagen. De 20 af min. er gerne læsning.

Anmeld

7. februar 2011

Opus-specialist-vb

Inden så længe, slutningen af 2. klasse, da kan hun sikkert selv gå hjem fra fritter og så kan hun afreagere til du kommer hjem fra arb og sidde klar med lektier. Så er det overstået, før alt andet vælter jeres eftermiddag/aften. Her laves der lektier, ved kvart over 3 tiden, hvor vi alle 4 er landet hjemme. Det gælder også, når der er kammerater på besøg. Så laver de det sammen.

Anmeld

7. februar 2011

Opus-specialist-vb

Og lektiecafe er fandens værk. Et barn skal kun bære en vis procentdel af deres vægt, skal de så slæbe lektier med fra bøger, de alligevel ikke bruger den dag cafeen ligger, så bliver det til endnu mere overvægt end de har til hverdag.

Anmeld

7. februar 2011

Pikora-vb

Her har vi nok lige bevæget os ud af kategorien 'de første skoleår'?! I hvert fald går min datter i 4. klasse, og jeg har -i samarbejde med hende- besluttet, at hun fremover er selvstyrende med lektier. Så ikke flere konflikter om, om ugeopgaver skal laves løbende og i god tid, eller i allersidste øjeblik, o.s.v. Så her bliver lektier lavet 'en gang imellem, og efter behov'. Nu har hun heller ikke så mange for, de fleste bliver lavet omme i skolen, og så er der lektiecafé (-en guddommelig opfindelse ;) ) en gang om ugen, hvor hun dog godt kan finde på bare at sidde og læse, hvilket moren så IKKE længere blander sig i, selv om der er ugeopgaver i matematik, som skal laves ;) Foreløbig kører det fint; men hvis der -som Frede beskriver det- var en times lektier om dagen, tror jeg ikke, det ville gå så glat!!

Anmeld

7. februar 2011

Pia S-vb

Vi laver mange lektier i weekenden. Vi har lige talt om hjemme, at han har utrolig mange lektier for. Min søn går i fjerde. Der er månedsopgave i dansk, månedsopgave i matematik, skrivning, opgaver til tekster fra danskbogen og boganmeldelser. Han laver en del i skolen, men der er alligevel mange at lave hjemme. Vi har en fantastisk lektiecafé man - tors. Bøgerne kan være i lockeren eller i dueslaget med mindre der er noget for hjemme! Men det er svært at få møvet ham derned for klubben skal jo også passes!

Anmeld

7. februar 2011

Det er stadig mig-vb

Mine unger kommer fra en skole hvor der ikke var lektier, til en skole hvor der er sindssygt mange lektier :laugh: Her kan vi ikke 'samle op' på lektierne, da de har lektier for hver dag - somregl to sider dansk og 2 sider matematik til dagen efter. Så det er dagligt. Og, efter skole. Dog når den store somregl at lave dem i skolen, eller på fritteren. Men når han det ikke, så går han i gang lige så snart han kommer hjem. Reglen her i huset er nemlig, at man ikke kan komme ud og lege (eller få nogen på besøg) før end lektierne er lavet. Og det ser de heldigvis ikke som værende et problem........endnu. :) Vi har lektie café i ejendommen hver Onsdag og Lørdag.

Anmeld

15. februar 2011

kongster-vb

Jeg synes også det kan være svært at nå, men som regel sidder de i køkkenet og laver dem, mens jeg laver mad. Så kan de også lige få lidt hjælp fra tid til anden. Før i tiden brugte datteren meget lektiecafeen på skolen og det fungerede fint. Så fik de the og hyggede sig med at få lavet opgaverne og hun brugte det også som et 'stillested' når der var for meget larm i fritten.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.