Jeg overhøre min datter

LYP skrev:

øhhh...hvem ammede hende om natten, da hun var i den alder? Hvis altså du ammede? Og stod han så op og var solidarisk...næææhh, du skal nok ligge vågen, når hun bliver gammel nok til at rende ude om aftenen/natten, så nyd din tiltrængte skønhedssøvn ;-) Hvad er hans alternativ...at I begge er totalt udjaskede og begynder at bide af hinanden fordi begge er trætte hele tiden ;S

hun fik flaske da jeg ikke kumme amme, men malkede ud. Men han er den 'gode' far på det område. Dengang var det ham der gik ned og lavede flasken ol. mens jeg gjorde tøsen klar. Ofte var det også ham der skiftede om natten når det var tiltrængt. Så den kan jeg ikke bruge 'mod' ham.

luj skrev:

Du skal da ikke have dårlig samvittighed. Hvor mange mænd har det, når de nat efter nat, år efter år sover fra deres børns kalden om natten? Min mand sover i hvert fald med god samvittighed.

ja men igen det gør min kæreste så ikke. Han vågner ved første grynt.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

hmm.. hvis ikke man går ind til Alma de første par gange hun forsøger, så er der ikke mere brok - men giver vi efter for tidligt så holder hun den kørende, for så har vi jo reageret på det en gang og gør det helt sikkert igen.. Dårlig samvittighed kan du som de andre også nævner ikke bruge. Nyd da at du kan sove. Måske vender det pludselig og du vågner når hun vender sig i sengen - måske holder hun op med sit natteroderi - og måske har du bare et godt sovehjerte. Ingen grund til at bruge energi på at tænke på det..

Han går heller ikke ind med det samme, men først når hun virkelig kalder. Enkelte gange sover hun videre men det er ikke ret tit. Ved godt det tildels er vores egen skyld da vi ikke gider/orker vænne hende fra soveværelset, da vi jo begge mener at hvis hun har det tryghedsbehov så skal hun også have lov til at få den.

du skriver desværre ikke hvor gammel hun er, men for min den stores vedkommende, brugte vi kun 3 nætter på at blive i egen seng - i stedet for at tage hende ind. Alle sover bedre i deres egen seng, synes vi i hvert fald

hun er knap 2,5. Men vi er ikke helt af den holdning at hun skal sove selv. Vi er af den type der mener at hvis barnet vil ind så er det fordi hun har et tryghedsbehov. Mennesket er jo et flokdyr så det ligger ikke i et menneskes natur at sove selv. Og du og manden/kæresten sover vel også i samme seng, men hvis man skulle følge holdningen hver mand sin seng så skulle i vel egentlig også sove hver for sig.

tjah.. det kan da godt være. Men hun er bare mere udhvilet og i bedre humør, hvis hun kommer i seng kl 19 og bliver der indtil næste morgen. De nætter vi har taget hende op, har hun (og vi) sovet betydeligt ringere, og hun kan næsten ikke hænge sammen i DP, må have en ekstra lur osv. Så her holder vi på at hun passer sin seng.

Sådan er det bare heller ikke med tøsen. hun sover lige godt og er lige udhvilet. så der er ingen ændringer ved hende.

als skrev:

Sådan er det bare heller ikke med tøsen. hun sover lige godt og er lige udhvilet. så der er ingen ændringer ved hende.

Så synes jeg helt afgjort også, at I skal holde fast i at gøre, hvad I finder rigtigst. Vi går også ind for 'familiesengen', fordi det har fungeret bedst for os og været det, vi følte var bedst for alle. Og nu er hende på 17 og ham på 13 altså for længst 'rykket ud' af vores seng - det kniber med ham på 12, men det skyldes udelukkende, at vi dybest set synes, det er hyggeligt. Og det er vel at mærke langt fra hver nat, han kommer. Trods alt.

Jeg tror også, at det er en slags 'overlevelsesreaktion' man har som mor... et sted har man jo BRUG for at slappe helt af.... og et sted ved du, at hun er tryg...

I starten, hvor jeg ammede om natten, sov min mand bare videre. Han registrerede lige, at vi rumsterede lidt ved siden af ham, men det var så det. Og da han startede på arbejde igen, var der selvfølgelig heller ingen grund til, at vi begge skulle være vågne, hvis det kunne undgås. Da pigen var ½ år rykkede hun ind på eget værelse, men når hun kaldte, vågnede jeg altid med det samme. Det ændrede sig så fuldstændig, da jeg startede på arbejde igen og manden gik på barsel. Der gik ikke ret lang tid, før jeg bare sov videre uden at vågne ved hendes kalden - underbevidstheden slog til, jeg vidste jo, at hun var i gode hænder hos min mand ;) I dag vågner enten den ene eller den anden, når hun kalder, og det gør hun næsten hver nat. Og hun får lov at komme ind til os af samme årsager som Als har skrevet. Lige nu er det dog lidt forstyrrende, fordi hun har fået en tendens til at ville ligge oven på en af os og gerne hoved på hoved - ikke en sovestilling, der kan anbefales for den, der ligger nederst :S :laugh: