Lørdag aften skulle jeg lige pludselig tisse helt vildt og løb ud til toilettet men nåede det ikke. Mine bukser var våde og jeg irriteret, nu havde jeg fandme tisset i bukserne igen Det skulle senere vise sig at vandet var gået). Nå men da jeg så var færdig opdagede jeg lidt lyserødt slim og tænke at slimproppen var gået. Så skulle jeg nok føde en gang i næste uge. Havde lige været til sådan noget fødselsforberedelse et par dage før og der kunne de ikke understrege nok at man ikke skulle ringe fordi slimproppen var smuttet. Så det gjorde jeg heller ikke.
Vi gik i seng, og aftalte at søndag, når vi kom hjem fra den store familiekomsammen vi skulle til, så måtte vi nok få pakket den der taske og taget et par billeder af maven. I løbet af natten havde jeg en del plukkeveer men intet der gjorde ondt, så glædede mig til tirsdag/onsdag-stykker hvor jeg regnede med at føde. Sov som en sten hele natten.
Søndag formiddag kører (i lånebil, da vores er til reparation) vi til Midtjylland for at deltage i familiearrangementet på en vældig fin kro, og joker per sms med min kusine om at jeg sgu nok er ved at få veer osv.
Vi ankommer til familiefesten og jeg skal tisse hele tiden så render i fast pendulfart frem og tilbage til toiletterne. På dametoilettet møder jeg en tante fra thailand som begynder at fortælle om engang i 70’erne hvor hun var gravid i 10 mdr. osv osv - har egentlig ikke lyst til at høre om det, så smiler og lusker ind til selskabet igen. Vi får spist et par retter mad og min kusine begynder at blive små bekymret og synes jeg er blevet noget grå i ansigtet - så vi går ud og får lidt luft. Udenfor møder vi så min faster og vi fortæller hende at jeg vist nok har lidt optræk til veer. Hun griner højlydt og siger jeg på ingen måde er i tvivl, hvis det er veer - det var jeg så.
Min kusine og jeg bliver enig med lige at høre fødegangen alligevel - så ringer til min gravide veninde for at få nummeret, og får så ringet til fødegangen. Da jeg fortæller at jeg er lidt i tvivl om jeg måske er ved at få veer og lige ville høre hendes mening om det hele og 2-3 timers kørsel til sygehuset osv skraldgriner hun i den anden ende og siger:” Ditte du HAR altså veer, og jeg synes i skal begynde at sige pænt farvel og vende snuden nordpå”. Nååh, så kan jeg bedre forstå jeg er så forpustet. Jeg aftaler med hende at jeg lige spiser lidt dessert, kører til Frederikshavn og sætter hunden af og får pakket en taske, så forventede at komme om ca 3 timer. Det var ok, og jeg skulle bare ringe hvis jeg nu ombestemte mig. På vej ind efter desserten møder jeg Stig og min fætter i gangen. Min faster har været inde og sladre om veerne. Min fætter (15 år) spørger om han ikke må få min dessert også, når nu jeg alligevel skal føde. Modvilligt siger jeg ja. Får lige vinket farvel til selskabet og vi kører mod nord.
Vi var ikke engang noget til Aalborg endnu da der kun er 2 min mellem veerne, så ringer til fødegangen og siger vi nok kommer med det samme alligevel, med hund og uden taske. Da vi når Aalborg overvejer jeg meget om det ikke var en god ide at dreje af i stedet for at køre hele vejen til Hjørring, men vi fortsætter.
Da vi var ankommet var jeg ca halvvejs åben og vandet var gået, men alma havde det fint.
Min mor, som jeg ikke ville have med til fødslen, havde været hjemme for at pakke en taske, finde vandrejournal mm og skulle så tage hunden med retur, og hun blev og snakkede lidt. Det endte med hun var med alligevel, og fik filmet og fotograferet hele forløbet.
Efter noget tid var jeg blevet rigtig sulten og temmelig træt af det gjorde ondt, så smertelindring kom på tale. Kunne slet ikke overskue badekaret som blev foreslået. Sæt nu det ikke virkede, og jeg skulle på energi på at komme op derfra igen. Fik en epidural - og ny jordmoder + helt ny jdm studerende. Og lidt mad. Det viste sig Alma var stjernekigger så jordmoderen ville lige prøve et trick. Hun vendte hende rundt i ørerne, og så gik det ellers stærkt. Små 10 min senere fik jeg presseveer og da jordmoderen på et tidspunkt havde bedt mig holde lidt igen, så ikke jeg flækkede helt, hørte jeg åbenbart ikke nok efter. Hun bad mig se hende i øjnene og råbte så et temmelig bestemt STOP til mig. Blev forskrækket og glemte helt at jeg var ved at presse. Et par pres mere og hun var ude. Fik et enkelt indvendigt sting.
Bagefter snakkede jeg med den jordmodersturende. Det var hendes første fødsel - og vi var enige om epiduralen var en god ide, selvom det var det sidste jeg ønskede - for jeg var vist ved at blive en lille smule hysterisk. Efter 6 timer på sygehuset kom Alma til verden. Søndag 27 sept 09 kl 23.45. Hun var en rigtig sund flødebolle og lign hverken Stig eller jeg - har et fantastisk videoklip derfra med flg udtalese fra mig:” Øh er ked af at sige det Stig. Men hun ligner sgu godt nok Michael” -Stigs gode kammerat.
Jeg lærte den dag at man på ingen måde kan forvente nogle planer holder stik, når Alma er involveret : D
Anmeld
