Mundlam

Var til julefrokost 2 juledag. Vi når lige ind af døren og får hilst på de andre gæster, da en 6 årig dreng som pøler lidt med sin far falder og slår hovedet på sofabordet, drengen kravler hen og holder om sin fars ben, mens han ligner en der beder om lov til at græde. Faren skælder ud og beder ham lade være. Han får sagt grimme ting til sønnen som idiot og lign. Vi kigger alle helt forskrækkede på faren og siger at drengen da vist slog sig. Han løfter drengen op og spørger, stadig i en vred tone, om det gør ondt nogle steder. Drengen begynder at græde og sparker ud efter sin far. Her brænder faren helt sammen, og holder sønnen ud i strækt arm mens han råber og skriger drengen ind i hovedet om hvor elendigt et barn han faktisk er, og går med ham på denne måde hen til en sofa, som han smider ham ned i. Idet han begyndte at råbe begynder Alma at græde, hun har aldrig oplevet vredt råberi før. Det er som om det tænder ham endnu mere af, og folk kigger fuldstændig lamslåede på ham. Normalt ville jeg ikke have holdt min mund i sådan en situation, men blev simpelthen så forskrækket, og havde egentlig rigeligt i at trøste Alma. Alt imens stod drengens mor bare og kiggede på. Jeg snakkede efterfølgende lidt med min kusine som holdt frokosten, og hun siger der ikke havde været noget forud for raseriudbruddet, og det er sådan hver gang de er på besøg. Man skal lige vente 10 min og så finde ud af farens humør. Forstår simpelthen ikke at det kan lade sig gøre.. Hvis jeg ser det igen (vi skal til barnedåb om et par uger, hvor de også kommer), hvordan får jeg lige vendt det på en pæn måde, at det ikke er i orden det der sker. Vil jo heller ikke ødelægge en barnedåb, hvis han flipper endnu mere ud. Har virkelig haft helt ondt i maven siden jeg så det, og tænker på hvordan den familie er til hverdag.

Tja, der havde jeg jo skidt på det hele og taget barnets parti - mod Faren. Men ok, jeg siger også altid hvad der passer mig, når det passer mig, uanset konsekvens hvis bare jeg bliver harm nok. Kunne endda have fundet på at skride demonstrativt med en bemærkning om at min børn ikke skal være sammen med sindssyge uligevægtige personer med enormt dårlig børnetække. Færdig. Og så kunne han have suttet lidt på dén. :dry:

Jeg tror faktisk at selv jeg var kommet til at sige noget.... og jeg er ellers typen der klapper i når folk begynder at råbe.... Jeg tror jeg var gået hen til drengen, og havde forsøgt at få ham i tale, og givet ham trøst hvis han ville tage imod det fra mig.... Men bortset fra det, så forstår jeg fuldt ud at man står der og er mundlam....

Jeg har engang set et barn citeret for: 'Skældud - det er når voksne slår med ord'. :( Det er så vigtigt at huske på, at psykisk vold kan være lige så slemt som fysisk vold. Og her er der jo ikke engang tale om, at drengen bliver skældt ud for at have gjort noget slemt - han bliver skældt ud for at være og reagere som et barn, der har slået sig - og for at være den han er. Det er faktisk meget grove løjer. Det er ikke bare synd for drengen, det er fuldstændigt underminerende! Det ER mishandling. Hvis det er dagligdag i deres hjem, er det ikke bare en sag, som I bør vende med venner og de pågældende forældre - det er en sag for de sociale myndigheder. Det er ikke mit indtryk, at det er jeres egne venner? Så kan det jo være lidt svært at snakke med dem om situationen, men jeg synes da endelig du skal gøre forsøget - eller overtale din kusine til at få snakket med dem/faren. I mine øjne er der ingen tvivl om, at der er noget galt med manden. Han trænger som minimum til noget terapi, hvis det kan gøre det! jeg er selv typen, som ville ønske, at jeg var som HeleneK og åbnede munden, når jeg så, at der blev begået uret mod nogen - ikke mindst børn! Men jeg har det også med at blive mundlam og måske tænke, at situationen burde tale for sig selv, og vedkommende vel burde kunne se, hvor langt ude han/hun er. Men det er jo ikke tilfældet. Hvis man kan stå i en forsamling og opføre sig sådan, uden bagefter at så meget som undskylde, så må man vel mene, at man var i sin gode ret til at opføre sig sådan? Hm, hvordan du skal sige det til dem/ham? Jeg ved det ikke - det er godt nok et følsomt emne. Bl.a. fortælle, at drengens reaktion (både da han slog sig og da han sparkede ud efter faren) er helt, helt normal. At man aldrig under nogen omstændigheder kalder sit barn idiot eller lignende. At skældsord kan få ethvert barn til at føle sig uelsket og mindre værd. At noget af det allerværste et barn/menneske kan blive udsat for, er at føle sig uelsket - og at forældrenes kærlighed er den alleralleraller vigtigste i den henseende. At faren tydeligvis har nogle problemer, som stikker laaaangt dybere, end frustration over et barn, som nogle gange opfører sig på en måde, som ikke lige passer ham, og at han skal i en eller anden form for behandling/terapi.

Du dropper alt om faren der tydeligvis er uden for normal pædagogisk rækkevidde og så henvender dig til selskabet om hvordan FANDEN de kan sidde sådan opførsel overhørig!? Derefter ringer du til politiet - gerne i farens nærvær og melder ham så meget for børnemishandling at han allerhelst bliver anholdt med det samme. For fanden da - hvor kan jeg blive harm over sådan en opførsel fra alle parter!

Jeg vil virkelig håbe at hvis jeg en dag står i lignende situation jeg har nosser nok til at gøre noget. Men er sku svært når man ikke selv lige er den der overvære dette. Men ville håbe jeg vil fortælle ham samtlige foreskrifter og eller som skrevet melder idioten (for det er vidst faderen der er idioten i dette tilfælde og ikke barnet) til politiet. Tage fat i konen og høre hvordan hun kan finde sig i at der er en der er sådan overfor hendes barn. Fuck en fed spasser!!!!

Sådan en idiot - og altså bestemt ikke drengen!!! Jeg tror sørme også, han er uden for pædagogisk rækkevidde. Så tror desværre ikke enggan, det ville nytte noget at fortælle ham om børns opfattelse af skæld ud - desværre. Har også læst bogen og hørt oplægget. Det er tankevækkende, men nok desværre ikke for ham hr. idiot. Kunne bedst forestille mig, at han også er typen, der mener, alle andre skal i terapi, og at han er helt ok og aldrig kunne drømme om at tale med en sådan..... Det uhyggelige er, at du skriver, det ikke er første gang din kusine oplever ham sådan. Hvorfor søren inviterer hun ham gang på gang? Jeg ville vælge at tage en snak med hende om episoden og hvordan du har det med det. Jeg ved ikke, hvordan hendes relation til parret er, men det kan være, det er bedre, det er hende, der siger noget. Ville også tage snakken om en indberetning med hende. Hun har flere eksempler og hende, der ved, hvordan det evt. står til med moderen. Er hun altid mundlam - er hun også underlagt mandens lune og udsat for psykisk pres o.l. Jeg ville nok ikke vælge at sige noget til barnedåben, hvis der ikke skete noget. - men hvis han folder sig ud igen, ville han få at vide, hvad jeg mente om hans forfærdelige opførsel. Hvis han så blev vred over det, må han jo forlade selskabet. Jeg ville synes, det var synd for hans kone og barn, men sådan var det så desværre. Jeg tror ikke, at politiet ville dukke op og hjælpe i en sådan sag, så det er nok op til deltagerne i selskabet. Hvis alle har det på samme måde, må det da for pokker have en eller anden effekt, at det bliver meldt ud.

Sikke en opførsel... hvad så med den far... foregik julefrokosten så bare i al fordragelighed resten af tiden? Var faren faldet ned igen, eller blev han ved med at skælde ud på drengen? Var der slet ikke nogen af de andre, der sagde noget til situationen? Er faren en gammel mand - han lyder som en gammel satan, der ikke har forstand på børn. Med mindre denne børneopdragelse er almindelig hos de andre gæster, kan jeg ikke forstå, at der ikke var nogen af de andre gæster, der greb ind. Der er ingen tvivl om, at denne far er presset, men det skal jo ikke gå ud over hans søn. Var jeg dig, ville jeg holde mund til barnedåben, med mindre der udspiller sig lignende episode. Jeg synes ikke, man bør være loyal over for sådan en behandling af et barn, men der skal alligevel være en episode at hænge det op på. Vil man virkeligt hjælpe barnet (og faren) bør man tage kontakt til faren helt generelt og spørge, hvad han har gang i - jeg synes ikke, det er rimeligt at gøre det til en festlig lejlighed med minder, der direkte udspiller sig en episode, man ikke kan være vidne til.

Og her synes jeg så en barnedåb er et særdeles godt tidspunkt at bringe sådan noget på bane - handler dåb ikke om kristen tro, kærlighed og omsorg for børn generelt, og at man som den voksne har pligt til at passe på sine børn?? Hvis en af mine gæster (ok, ville aldrig inviterer sådan en røv til andet end en indstilling til psykolog), så ville jeg være stolt om nogle af mine andre gæster ville bringe sådan noget på banen, og for mig ville det HELT KLART være et af de bedre minder om dagen. Jeg synes ikke den form for mishandling/omsorgssvigt skal gå uhørt hen 'fordi den ene gang er det julefrokost...og den anden gang er det dåb'. Man skal, uanset dag eller tidspunkt på året, kæmpe for børns rettigheder... Hvis nu spaden opfører sig ordenligt, jamen så lad gå da. Men hvis der skulle komme endnu et optrin, jamen så ville jeg simpelthen blande mig godt og grundigt, og hvis der ellers var nosser i resten af forsamlingen, jamen så vil de vel være enige og blande sig yderligere. Det er jo præcis derfor der findes børn der lever underlige liv, netop fordi folk bliver 'mundlamme' ikke vil se det, ikke vil høre det, ikke synes de kan blande sig, ikke mener dagen er den rigtige osv osv....hvad fanden er det for noget hykleri??? Vi er da voksne mennesker for dælen da, og hvis vi overvære noget vi ikke mener er korrekt opførsel, så er det da vores pligt at reagerer på det, melde ud og handle på det. :devil:

HeleneK Mor til 6 skrev: Det er jo præcis derfor der findes børn der lever underlige liv, netop fordi folk bliver 'mundlamme' ikke vil se det, ikke vil høre det, ikke synes de kan blande sig, ikke mener dagen er den rigtige osv osv....hvad fanden er det for noget hykleri??? Vi er da voksne mennesker for dælen da, og hvis vi overvære noget vi ikke mener er korrekt opførsel, så er det da vores pligt at reagerer på det, melde ud og handle på det. :devil: Enig med dig. Problemet er desværre bare ikke kun, at folk omkring bliver mundlamme. Systemet er også sådan, at børn der mistrives ofte skal mistrives igen og igen og så lige et par gange mere, inden systemet gør noget ved problemet. Jeg tror desværre ikke, det hjælper på sådan en idiot, at nogle kommenterer på det - dermed ikke sagt, man skal tie, men at der nok ikke sker noget ved, at nogen kommenterer på hans adfærd og dårlige behandling af sønnen.