Hvordan lærer dit barn bedst?

Lektielæsningen er for alvor begyndt derhjemme, (selv om det kun er første klasse), og det bliver nu mere tydeligt, end tidligere, hvordan min datter lærer bedst. Hvis det er lidt svært til at starte med, så er det bestemt ikke sjovt ;) I andre sammenhænge (løbe på rulleskøjter, sjippe osv.) plejer hun så at være observerende, inden hun selv kaster sig ud i projektet - og så kører det! Men hun synes bestemt ikke, at det er sjovt at udstille svagheder, og sådan er det jo når man skal lære at læse og regne... der skal jo være plads til 'fejl-forsøg' :S Min dreng er lidt på samme måde, at han lige skal lure teknikken, inden han selv kaster sig ud i noget nyt. Hvordan er jeres børn? Sjipper de tre timer i træk, indtil de har lært det eller smider de sjippetovet efter to hop og går videre til noget andet de er gode til?

Hvad angår læsning og den slags, så bliver den 8 årige VED til han kan og kan sidde med den der skide læsebog i noget der ligner evigheder, ligesom han bruger enormt lang tid på at skrive bogstaver, stave og lege ordlege på computeren. Hvad angår alt andet som fx sjipning, og fysiske aktiviteter, så opgiver han nærmest inden han er gået i gang og kan blive fuldstændig frustreret. Den 6 årige er typen der åbner bogen og lukker den igen, og gider ikke bruge tid på det faglige, sjovt nok kan han skrive dobbelt så pænt som sin bror og lære generelt tingene meget lettere. Hvad angår det fysiske så bliver han VED til han kan fx løbe på rulleskøjter og da han skulle lære at cykle på to hjul osv. Så to meget forskellige drenge. Pigen på 4 år er et kapitel for sig, så hende kan man ikke rigtigt måle med. Hun kan allerede skrive alfabetet både med store og med små bogstaver (det kan drengene ikke engang) - og har cyklet på 2 hjul i flere år, sååååå........hende er der knald på! :) Vi spillede Matador igår aftes - de ville prøve det for voksne, da de er lidt trætte af Junior Matadoret. Og drengene ørlede rundt i de pengesedler, men datteren havde fuldstændig tjek på pengene og kunne give tilbage uden problemer, og holdt øje med alles biler, terninger, skøder og banken, hvor drengene dårligt kunne regne ud hvad de havde slået :laugh: Det skal så lige nævnes, at drengene er normale, men at datteren bare er fremme i skoene.

Min 6-årige er typen, der elsker at lære. For tiden spørger han dagligt, hvad ord betyder. Sådan nogen lidt usædvanlige ord som 'skær', som han havde hørt, da jeg sang 'guld, røgelse og myrrha skær', fordi ungerne bad om en julesang (lidt tidligt for min smag...). Hans favoritbøger handler om juveler, rummet, dinosaurer, naturen... og han husker det, han læser (som han fx viste, da han i flyveren til Malta spurgte 'er vi nu i troposfæren, mor?' - og jeg efter et kig i bogen kunne fortælle ham, at det var vi). Når jeg har begge unger med til børneballet sidder jeg med drengen og arbejder i en bogstavsbog, mens pigen danser - og han holder koncentrationen det meste af de tre kvarter, vi skal vente, på trods af at klokken er 17 og andre unger karter rundt i ventelokalet. Drengen har - på trods af at han kun er i børnehaveklassen - knækket læsekoden og læser faktisk en del. Ikke fejlfrit og ikke flydende, men ord og små sætninger - med hjælp. Den 4-årige har jeg ikke noget indtryk af endnu m.h.t. at lære. Hun kender bogstaver og tal, skriver fint sit navn osv., men hun har jo også fået det med allerede via sin storebror.

Min datter (9) hører til den boglige type og kaster sig ud i alt muligt, der har med 'hjernearbejde' at gøre og helmer ikke, før hun har fundet ud af, hvordan det fungerer - dog ikke matematik, det hader hun. Når der er noget, hun skal have hjælp til, må jeg ikke hjælpe hende, for jeg er godt nok lærer, 'men jo ikke hendes lærer'. Når det kommer til fysiske aktiviteter, står hun af, før hun i det hele taget har prøvet, om hun kan eller ej. Hun vurderer allerede på forhånd, 'at det her ved jeg, at jeg ikke kan og så gider jeg heller ikke'.