Hvem klippede navlestrengen?

Da jeg fødte min datter, ved jeg faktisk ikke, hvem der klippede navlestrengen :unsure: Jeg var alt for 'nybagt mor', og faderen havde vist nok i at holde sig selv oppe :laugh: Da jeg fødte min søn, var jeg helt selv (faderen trak sig), og der blev jeg spurgt, om jeg selv havde lyst til at klippe navlestrengen. Det havde jeg slet ikke tænkt på inden fødslen, men sagde ja. Det var en helt speciel følelse (men også lidt mærkelig - selve fornemmelsen af 'klippet'). Jeg er rigtig glad for, at jeg fik dén oplevelse med - vil aldrig glemme det. Hvem klippede navlestrengen hos jer? ...og til alle kommende mødre/forældre - er det noget I har snakket om?

Med den første, ved jeg at jordemoderen gjorde det, for min søn blev født i det de kalder 'sejrsskjorten eller sejrssærken' dvs han lå inde i moderkagen da han blev født, og derfor først skulle klippes ud.... :laugh: Med de 3 andre aner jeg det faktisk ikke, så det må jeg lige spørge min kæreste om :)

jm her :) Faderen betakkede sig med den begrundelse at han var bange for at klippe forkert ;)

Første gang var det jordmoderen , anden gang faderen og tredje gang ved jeg det faktisk ikke pga kaos med lille pigen og hun ikke havde det godt da hun kom ud men det har enten være læge eller jordmor

Det gjorde jordemoderen alle fire gange. Min mand fik tilbuddet hver gang, men han var ret uinteresseret i navlestrengen :)

Gætter på det var jordemoderen. Faderen havde ikke lyst til det og så det bestemt ikke som værende noget særligt far-agtigt eller specielt at gøre.

Det gjorde faderen...og det var bestemt fra starten af...han synes det ville være stort at få lov at klippe navlestrengen over, så selvfølgelig skulle han gøre det... :lol:

Det gjorde faderen, hvorefter han fik et epileptisk anfald og blev kørt på skadesuen med hul i hovedet; men han havde nu også altid behov for at være i centrum ;-)

LOL tak for det billede!!! LOL Det kan jeg slet ikke komme mig over!! LOL :D :D :D - håber at manden ikke kom alt for meget til skade? Sådan en fødsel kan jo tære godt på de kære mænd ;)

Det gjorde han ikke - det epileptiske anfald var nok værre end hullet i hovedet; men så måtte jeg som førstegangsfødende ikke komme på 'hotelgangen'...for så ku' jeg jo nok ikke klare mig selv, når han var på skadestuen ;-( Selv om jeg ikke lige kunne se problemet. Jeg fødte på 2 timer og fik gang i amningen stort set med det samme...og hans epilepsi var jo ligesom bare en ting, der var der altid!