Græde sig i søvn ??

Hej alle mødre derude! Hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med min datter på 4½ mdr. Det hænder, at hun falder i søvn i barnevognen af sig selv, men 3 ud af 4 gange lykkedes det ikke... jeg synes ligesom, at det er ved den tid at hun skal lære det, så jeg ikke behøver trille hende i søvn alt for mange gange. har det dog også dårligt med at lade hende ligge og græde... Nogen siger, at det burde hun saqgtens kunne nu?? Er det for tidligt? Hvordan har I gjort? Kommer det bare af sig selv? Mvh. en mor, der har brug for erfaringer :)

Du må lære hende det. Det ved hun ikke selv. Så du må gøre det så trygt for hende som muligt. Altså tage hende op når hun græder og når hun er lige ved at falde i søvn eller senere falde til ro så putte hende igen. Og så fremdeles. Men jeg synes nu det er alt for tidligt. Tror ikke jeg lod min søn falde i søvn selv før efter han var blevet 1år. Men du må prøve dig frem. Og vide at sådan noget kommer og går. :)

Jeg har aldrig lagt mine børn til at sove i barnevognen uden at trille dem i søvn - og de sov middagslur i barnevognen, til de var 2-3 år gamle. Udfordringen er at få din baby godt træt og så finde en god rytme, hvor du ikke skal vandre i timevis men bare vugge lidt. Med den store fik jeg en rutine med at putte ham og derefter trille barnevognen langsomt to gange frem og tilbage langs vores hus, mens jeg sang den samme sang for ham dag efter dag. Så sov han - og jeg smuttede op i lejligheden på 2. sal. Lange gåture med barnevognen var med til at skabe faste sovetider - ulempen ved at gå længe er dog dels, at du så ikke får hvilet dig, mens barnet sover, dels at mange babyer vågner, når vugningen holder op, hvis de er blevet trillet en halv eller en hel time - og så har de i virkeligheden sovet for lidt. Så de lange gåture er kun gode i begyndelsen, som overgang - og selvfølgelig, hvis du har brug for og lyst til at gå. Iøvrigt er jeg slet ikke med på, hvem der dog fortæller dig, at en baby på 4 1/2 måned bør kunne falde i søvn selv - den slags babyer er der bestemt ikke mange af, det er jeg sikker på! Så derfor: Indstil dig på at at du skal ud og vugge barnevognen i regn, rusk og sne - og begynd at overveje, hvad der skal til for at putningen og vugningen kan være til glæde for både dig og babyen. Selvfølgelig skal barnet lære at falde i søvn selv - men der er mange små skridt på vejen dertil, og ét af de små skridt er at du indfører gode soverytmer og -rutiner.

Fra vores drenge var ca. 3 måneder havde vi en rytme i løbet af dagen og de blev lagt i seng INDEN de blev for trætte og er altid faldet i søvn af sig selv - min erfaring er, at blir de FOR trætte, falder de nærmest aldrig (alt er relativt) i søvn af sig selv... Falder hun i søvn hos dig og du så putter, risikerer du, at hun vågner og bliver forskrækket, fordi hun faldt i søvn et dejligt trygt sted og nu pludselig er et helt andet sted - lidt svarende til, at du går i seng og vågner op i badekarret... Vist ikke så meget andet at gøre, end at prøve dig frem og give 'forsøgene' tid... rutiner tager tid at vænne sig til :cheer: ... og så indstil dig på, at når du har fundet en god rutine, som fungerer, skal der sikkert til at ske noget, så du er nødt til at ændre i den ;)

Mine børn er ALDRIG blevet trillet i søvn de er altid selv faldet i søvn.... Jeg har egentlig aldrig haft problemer med at de selv skulle falde i søvn det har de altid gjort... De få gange hvor de har grædt og været ulykkelige har jeg taget dem op, trøstet dem og lagt dem tilbage i barnevognen....

Heidi Nielsen skrev:

Mine børn er ALDRIG blevet trillet i søvn de er altid selv faldet i søvn.... Jeg har egentlig aldrig haft problemer med at de selv skulle falde i søvn det har de altid gjort... De få gange hvor de har grædt og været ulykkelige har jeg taget dem op, trøstet dem og lagt dem tilbage i barnevognen....

Enig :cheer: det kan jo også 'bare' være en bøvs, der driller ;)

Min dreng havde også svært ved at falde i søvn selv. Jeg gjorde det fra han var omkring 4 mdr. at jeg kortede trilleturen af. For hver gang han accepterede en kortere tur tog jeg lidt mere af længden næste gang. Hvis han græd gik jeg ud og kørte en lille tur igen. Det krævede lidt tålmodighed, men det tog vel alt i alt 14 dage og så kunne han lægges alle steder. Da han blev lidt ældre lavede jeg samme trick for at få ham til at sove mere hvis han vågnede efter kun ½ time.

lib1982, hvis barnet skriger altid når man putter den i sengen og stopper aldrig er man nødt til at holde det indtil det falder i søvn. Og selv om ikke har set sådan nogle børn jeg har 2 af dem, så de eksisterer. Det er bedre at falde i søvn i dine arme og at vogne om lidt i sengen end aldrig at falde i søvn og at pine hele huset og mest sig selv. Der er besværlige børn i verden. Børnene lære forældrene hvordan de skal passes ikke det modsatte. Jeg har bevidst lært mine børn meget få ting. Alt de har lært selv med efterligning fordi de generelt kæmper imod alle mine forsøg at lære dem hvad som helst. Så hvis en mor kan ikke lære sit barn at falde selv i søvn skal hun gøre tingene på en anden mode indtil de vokser fra problemet. Og det kan tage flere år. Og man kan tro at man dør hvis det tager så langt tid men det gør man ikke. Smilula, jeg synes at du skal give dit barn hvad det har brug for. Du skal ikke gøre som andre mødre gør fordi deres børn åbenbart ikke har de samme behov som dit. Du skal selvfølgelig prøve et eller andet men du skal ikke presse barnet at være som andre babyer du har mødt på gaderne. Mine børn har aldrig været nemme og lige som dem jeg ser på gaderne og hvad så? Vi skal live vores liv ikke andre folks liv og vi gør det på vores måde. Hvis det er svært finder man hjælp og/eller bider tænderne sammen. Mit barn blev født med KISS syndrom og kunne ikke lige på ryggen. Specialisterne kunne ikke finde hvorfor hun græder altid når jeg lægger hende i sengen. Det var umuligt at lægge hende i seng eller barnevogn hvis hun ikke sover og hvis hun falder i søvn i mine arme på brytet og så putter jeg hende i sengen så vågner vogner hun straks eller om maks 10 min. skrigende som om man slagter hende. Jeg sov næsten aldrig selv om jeg havde hjælp om dagen men Eva spiste kun af bryster og der var også det eneste måde at falde i søvn, på brystet så jeg kunne endda ikke sende hende til barnepigen og gå i seng, fordi hun sov meget kort og spiste næsten hver time. I begyndelsen var det min mor og jeg gav hende børnene i omkr, 3 timer om morgenen hvor hun kæmpede med dem, prøvede at give dem flaske, de skreg og det var helvede. Om 4 måneder fandt jeg selv hvad Eva fejlede og lægen kun stillede diagnosen. De kunne ikke hjælpe meget selv om vi var hos kiropraktor og fysioterapeut flere gange. 7 måneder levede vi i helvede og så besluttede jeg at nu er det ikke så farligt at putte hende at sove på maven. Så begyndte hun langsomt at lære at sove længere. Hun vat omkr. 1 år gammel da problemet med hendes søvn næsten forsvandt. Men først om 2 år begyndte hun at sove igennem. I mellemtiden begyndte hans bror at vogne 10 gange hver nat og en gang imellem vil han ikke fortsætte at sove i sin seng og kommer til mig. Og jeg er stadig i liv B) Og jeg vil ikke have at nogle begynder at diskutere mig og mine børn nu. Jag gav bare eksampel hvordan et rask barn (fordi alle troede hun var det før jeg stillede diagnosen) kan have sove problemer i meget meget lang tid og hvordan man kan overleve med sådan et barn. Det var en gang jeg gik en tur i skoven. Foran mig en mor skubbede en barnevogn. Barnet begyndte at græde. Det skreg ikke højt bare det brokkede sig lidt. Og moren gik bogstaveligt i panik. I 10 min puttede hun og tog barnet op igen mindst 7 gange. Jeg kunne ikke rigtigt høre noget men formentlig brokkede barnet sig siden hun tog det op igen og igen. Jeg var ret nysgerrig at se hvordan en danske mor takler sådan en situation. Det var så klart at hun var i panik. Hun brækkede sine ben af at løbe hurtigere hjem. Det så ud som om det er noget ganske ekstraordinær at barnet begynder at græde 'så meget' under en tur og hun var totalt forvirret. Jeg tænkte at hvis hun ser hvordan mine børn skriger men jeg tager dem ikke op fordi det er selvfølgelig umuligt at skubbe barnevogn og at bære 2 babyer ville hun blive helt rystet og oprevet og måske ville hun mælde mig til kommunen :lol:

når barnet er 4½ måned kan man ikke forvente det lægger sig til at sove hver gang, heller ikke om aftenen. jeg har gjort det at jeg venter med at lægge dem ned i barnevognen til jeg ved, at nu er barnet træt. lige nu har jeg en på 3 mdr., fx. om morgenen når han har været vågen 1½-2 timer, og han er mæt, og han så begynder at klynke lidt så ved jeg han er ved at være træt og så bliver han lagt ned. hvis barnet så ikke vil sove, prøver jeg at hjælpe ham lidt på vej, fx. med sut, eller lige rokke barnevognen lidt, men er der gråd og bøvl i mere end 5 min. så kommer han med op igen, så er han bare ikke træt nok. Så går der aldrig mere end 20-30 min., så blir han lagt ned igen. det har virket fint på alle mine. Har aldrig gået lange ture for at de skal sove.

De første mange måneder var det også svært for mig at få spunken til at falde i søvn i sin barnevogn. Jeg trillede og vugge og sang og lidt lidt hjalp det. Derfor opgav jeg det i en periode og lod hende sove lur i sing seng. Nu har jeg genoptaget det for en måneds tid siden, og nu falder hun i søvn af sig selv - lettere end i sin seng. Men tror især at det skyldes at hun ligger i sele og derfor ikke kan rejse sig som hun gør i sin seng. Og så er hun vist begyndt at associere barnevognen med en god lang lur. Her kom det som sagt af sig selv efter en lang periode, så jeg har ikke rigtig et godt råd. Evt. kan du prøve en swingoline som man sætter på barnevognens styr. Den vugger så barnevognen i 7 minutter og derefter går den på standby hvor den begynder at vugge igen hvis barnet græder. Ved at den kan købes i dk men kan ikke lige huske sidens navn - vender lige tilbage.